Et vendepunkt i klimakampen: Arbejdspladser får klimarepræsentanter

Den 22. september var en historisk dag. Denne dag blev det officielt, at DM fremsætter grønne krav til de offentlige overenskomstforhandlinger i 2021.

Det er et markant fremskridt for de græsrødder, som vi i Bæredygtig Fagforening regner os selv for.

Vi har nemlig aktivt fremsat kravene over for foreningens styrende organer - de har lyttet og besluttet sig, og nu er det gjort til officiel politik. Fagbevægelsen (eller det hjørne af den, som vi bekender os til) har meldt sin ankomst i klimakampen for alvor, ikke blot som lobby- eller interesseorganisation på linje med utallige andre, men som folkelig bevægelse med reelle forhandlingskrav baseret på et progressivt normsæt. Det kollektive og handlende subjekt er tilbage med et fornyet tvist.

De grønne krav udgør en vigtig symbolsk sejr for dem af os, der anser udsagnet om at ‘al politik er klimapolitik’ for et ufravigeligt udgangspunkt, der skiller ven fra fjende og fornuft fra ufornuft.

Blandt de fremsatte krav er forslaget om en ‘klimarepræsentant’ på arbejdspladsen - den idé har vi fostret i vores netværk. Hvorfor er det så god en idé, at hele fagforeningen nu har det som politik at få indført i overenskomsterne, der typisk handler om arbejdstidsregler, løndannelse og andet formalia? Det skal jeg svare dig på, kære læser.

Klimarepræsentant på alle arbejdspladser

Hver arbejdsplads skal fremover blandt sine ansatte demokratisk vælge en klimarepræsentant, som får et vigtigt hverv i at være bindeled mellem alle relevante og forhandlingsberettigede parter (som vi kender det fra tillidsvalgte og arbejdsmiljørepræsentanter), men samtidig være vagthund for den grønne omstilling på arbejdspladsen.

Klimarepræsentanten skal sikre at der sker reelle CO2 reduktioner, mærkbare og målbare, så vi kommer i mål med det, vi som samfund skal opnå for at leve op til klimaloven og internationale aftaler.

Vi er nødt til at speede op nedefra, nu hvor der er stilstand oppefra. Den enkelte arbejdsplads har rige muligheder for at tage et ansvar. Det skal vi sikre rent faktisk sker. Helt på linje med hvad faglige repræsentanter i dag har til opdrag inden for arbejdsmiljø og omfordeling af goder som løn og arbejdstid, bliver klimarepræsentanten en vigtig stemme for medarbejderne på gulvet, dem der skal leve med forandringerne. Vi skal sikre, at prisen for den grønne omstilling bliver fordelt retfærdigt og legitimt, men også at handlingerne sker i tide, hvilket er nu.

Klimarepræsentanten skal ganske enkelt forene det faglige arbejde direkte med den grønne omstilling, og samtidig være tillidsrepræsentant for dem, der ingen stemme har – vores natur og miljø, som vi alle er afhængige af. Når politikere og magtelite svigter klimaet, må de folkelige bevægelser tage over. Det er dét ansvar vores fagforening har vist, de vil tage på sig ved at fremsætte afmålte, realistiske og fuldt ud legitime krav, der sikrer medbestemmelse og forandring nedefra - helt i tråd med den mission og berettigelse, som vi forventer at en demokratisk fagforening lever op til.

Vi skal forene de røde og grønne faner

De kommende overenskomstforhandlinger er dermed genopvakt som kamparena, som andet og mere end et sted, hvor teknokrater forhandler om marginale lønstigninger, men derimod som et sted, hvor vi kræver grundlæggende forandring af vores samfund – i første omgang gennem vores arbejdspladser.

Det 20. århundredes arbejderbevægelse kæmpede indædt for sociale og økonomiske fremskridt til gavn for lønmodtagerne, gav stemme til dem, der ikke blev hørt, sikrede magt til de magtesløse ved at stå sammen om kollektive og legitime krav. Vores sociale goder og demokratiske rettigheder hviler på en politisk kamp, som skal genopvækkes i nye rammer, især nu hvor det ikke længere er sult, men derimod selve vores samfunds overlevelse, der er på spil.

Fællesskabet skal evne at svare på klimaudfordringen med et kollektivt kampråb om forandring nedefra. Fagbevægelsen skal tage sit historiske ansvar alvorligt og vise, hvad folkemagt og fællesskab betyder.

For 100 år siden havde arbejderne kun deres lænker at tabe – i det 21. århundredes klimakamp har vi vitterligt en verden at vinde. Overgivelse eller resignation er ikke en mulighed. De røde og grønne faner skal forenes.

Lad os komme i gang!

Af Marc Grønlund, historiker og journalist