Historiker: Giv coronagenerationen et års ekstra SU, så de får tid til nærvær og dannelse

I øjeblikket fyger luften med ideer til, hvordan man kan effektivisere uddannelserne.

3F har foreslået at skære ned på studerendes sommerferier, Dansk Erhverv vil forkorte SU’en, og efter “succesen” med hjemmeundervisning kan man høre Excel-arkene gløde på universitetsdirektørernes kontorer, hvor der drømmes om bygningssalg.

I konkurrencestatens store nyttelogik er tanken vel heller ikke helt åndssvag.

Hvis vi kan lade studerende lære det samme på kortere tid, så kan vi få flere på arbejdsmarkedet hurtigt og dermed forøge arbejdsudbuddet, så prisen på arbejde falder og danske varer bliver billigere - og vi dermed står stærkere i den internationale konkurrence. Samtidigt bliver uddannelser billigere og de offentlige udgifter (og dermed virksomhedsskatten) kan sænkes, hvilket også reducerer produktionsomkostningerne og dermed igen forbedre konkurrenceevnen.

Og så får man ovenikøbet den ekstra gevinst, at man kan tæve lidt på akademikere, eliten og de store byer, hvilket altid giver lidt spalteplads, stemmer fra middelklassen i provinsen og den rare, varme fornemmelse i mellemgulvet, som man altid får, når man har en god syndebuk til rådighed.

Problemet er bare, at der er forskel på kompetencetilegnelse og uddannelse.

Bag ved alle effektiviseringerne ligger en antagelse om, at en uddannelse handler om at modtage undervisning, tilegne sig en vis mængde viden og derefter demonstrere denne ved en eksamen. Så er man uddannet! Dermed kan man komprimere, Zoom-gøre og mase mængden af undervisning sammen - og vupti har man spyttet dygtige kandidater ud af pølsefabrikken i en farlig fart.

Grundtvig og Humboldts dannelse kommer ikke fra lektier, men fællesskabet

I begyndelsen af 1800-tallet drog gamle Grundtvig til England for at studere gamle nordiske sagn og myter - det fik han også gjort, men det væsentligste, han lærte derovre, var, at han på King's College i Cambridge stiftede bekendtskab med universitetskollegierne, hvor studerende og professorer boede, levede og lærte sammen. Dette gav fundamentet til højskolen, hvor formel læring er tæt knyttet sammen med fællesskab, nærvær og samvær.

I Tyskland sad Humboldt år omtrent samtidigt og forsøgte at lave en dannende universitetsuddannelse. Hans ide var, at den studerende skulle gå i en slags mesterlære hos den rutinerede akademiker og dermed gennem samarbejdet blive dygtigere og få fagligheden ind under huden.

Disse idealtyper er grundlaget for det meste gode videregående undervisning. Den dannelse som Grundtvig og Humboldt søgte kommer ikke fra lektier, klasseundervisning, karakterer eller eksaminer. Den kommer af samarbejdet om fagene, fra festerne, fra studentercafeerne, fra pauserne, fra kollegierne, fra de frivillige foreninger på institutionerne. Den kommer af at leve et studieliv sammen - og jeg tør endda godt vove den påstand at jo mere intensivt, man lever i det formelle systems huller, jo bedre (ud)dannelse får man.

Man kan sagtens blive dygtigere og få højere karakterer ved at få mere klasseundervisning og online-undervisning. Men dygtighed bør ikke være målet. Dannelse er ikke at være dygtig til noget - det er at kunne bruge sin dygtighed til noget. 

Og det er det, corona har taget fra de unge i dag. Det er tiden og nærværet, det er dannelsen og evnen til at bruge viden og kompetencer i fællesskaber.

Så drop tankerne om at skære alt bortset fra forelæsninger, forberedelse og eksaminer væk. Det kommer ikke til at skabe kloge medborgere, som både ved noget og kan bruge det i verden. Begynd i stedet med at give de studerende tid. Lad os som samfund købe dem et ekstra studieår, så de får en chance for at indhente det forsømte (for)år.

Og når vi så har gjort det, så kunne vi måske tænke lidt over, om hele systemet ikke kunne trænge til en overhaling, hvor markedslogik og taylorisme ryger ud til højre, hvor det kommer fra, og vi i stedet kunne skabe et uddannelsessystem for alle unge, hvor der er tid, nærvær og faglighed til ikke bare at blive til noget, men også til at blive til nogen.