Det er risikabelt at lukke jobcentrene, siger professor: "Kan ramme dem, der har allermest brug for hjælp"

Regeringen har løftet lidt af sløret for, hvordan en fremtidig beskæftigelsesindsats skal se ud.

Jobcentrene skal nedlægges, og kommunerne kan selv bestemme indsatsen fremover. Desuden skal der spares tre milliarder kroner og holdes 500.000 færre samtaler med ledige.

Det står klart i et nyt notat fra regeringen, som A4 har fået fingrene i. 

Men der mangler svar på, hvordan det stiller udsatte borgere, for eksempel personer i fleksjob eller personer med handicap – altså dem, der typisk har brug for den mest intensive indsats.

Det påpeger Thomas Bredgaard, som er professor ved Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse på Aalborg Universitet.

”Der er en risiko for, at besparelserne kommer til at ramme nogle af de mest sårbare, altså dem, der har allermest behov for en hjælpende hånd fra jobcentret. De risikerer at blive ladt i stikken, når der skal spares så meget ude i kommunerne, fordi man bliver nødt til at reducere den type indsats, simpelthen for at få enderne til at mødes økonomisk,” siger Thomas Bredgaard.

Han står i spidsen for en ny undersøgelse om fleksjobområdet, der viser, at det kun er et mindretal af jobcentrene, der foretager systematisk screening for funktionsnedsættelser blandt de ledige.

”Jeg er derfor bekymret for, at den praksis bliver endnu mere uensartet, hvis der ikke udvikles fælles redskaber og stilles krav til kommunerne om at bruge dem,” siger han og peger på, at en generel reduktionen i vejledning af ledige også vil ramme vejledning omkring handicap og støttemuligheder.

Besparelser vil ramme udsatte

Hvis regeringen fastholder, at der skal spares tre milliarder kroner på området – omtrent 25 procent af midlerne på området - vil det kunne mærkes på de indsatser, som borgerne og virksomhederne kan få.

Sådan lyder det fra Steen Christiansen, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg.

”Jeg betvivler ikke, at man kan spare penge, hvis der kommer færre regler, bureaukrati og proceskrav. Men en besparelse på tre milliarder er meget voldsom,” siger Steen Christiansen.

”Vi frygter, at det i allerhøjeste grad vil ramme dem, der har mest brug for en tæt og håndholdt hjælp. Det vil give bagslag og give en mindre værdig indsats for især de udsatte. Og værdighed er jo netop ét af regeringens ønsker med reformen,” siger han.

Forskere er kritiske over for anbefalinger

Tilbage i juni måned afleverede regeringens ekspertudvalg sine anbefalinger til at reformere beskæftigelsesindsatsen.

Det er disse anbefalinger, regeringen nu læner sig opad i det nye notat.

Det udspil stillede forskere fra Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse sig dog kritiske overfor. Det fremgår af et høringssvar til Folketinget.

Det foreslås blandt andet at reducere antallet af målgrupper fra 13 til 5 i loven om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det kan måske give god mening. Men det vil også betyde, at personer i fleksjob slet ikke er omfattet af indsatsen længere.

”Det forekommer besynderligt, eftersom de gældende regler placerer en række opgaver i tilknytning til etablering og opfølgning på fleksjob i kommunerne. Disse opgaver skal vel også fremover varetages af beskæftigelsessystemet,” skriver forskerne i deres høringssvar.

Med den foreslåede afgrænsning vil fleksjob næppe få nogen betydning fremover, vurderer de.

”Hvis visitationskriterierne forbliver de samme, er det nemlig helt urealistisk at forestille sig, at en borger kan være ansat i et fleksjob inden for 6 måneder efter starten på den offentlige ydelse,” lyder det i høringssvaret.

Det er desuden uklart, hvilken status ekspertudvalget tillægger fleksjobordningen, og spørgsmålet om et rummeligt arbejdsmarked omtales kun meget lidt i anbefalingerne.

”I betragtning af, at fleksjobordningen aktuelt omfatter knap fire procent af arbejdsstyrken og spiller en vigtig rolle for både borgere og virksomheder, kunne den godt have fortjent større opmærksomhed,” skriver forskerne i sit høringssvar.

Fleksjobordningen fortjener større opmærksomhed

Heller ikke i regeringens notat fremgår hverken fleksjobbere eller andre udsatte borgere med et eneste ord. Det er problematisk, mener professor Thomas Bredgaard. 

Ønsket om lukke at alle landets jobcentre og give kommunerne frihed til selv at vælge, hvordan de vil løfte indsatsen, er i hans øjne et ”symbolsk slag i luften”.

”Det betyder i praksis jo blot, at kommunerne får større frihed til selv at organisere indsatsen og kalde det jobcentre, eller hvad de nu ønsker lokalt,” siger han.  

Fordelen er, at man kan kalde indsatsen noget andet, så kommunerne ikke bærer jobcentrenes dårlige image med sig. Et image, som politikerne i øvrigt selv er medansvarlige for med den måde, de har omtalt jobcentrenes indsats i medierne, siger Thomas Bredgaard.

”Men på den anden side risikerer man potentielt at få 98 forskellige indsatser over for landets borgere. Beskæftigelsesindsatsen kan dermed blive meget uensartet i landets kommuner og meget forvirrende både for borgere og for virksomheder,” siger Thomas Bredgaard.

Forskerne fra Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse anbefaler derfor, at snitfladerne mellem ordinær beskæftigelse, fleksjob og førtidspension analyseres grundigt og inddrages, inden der træffes beslutninger om indretningen af et kommende beskæftigelsessystem.