Der går 25 år, før kunstig intelligens flytter noget, sagde professor. Så kom ChatGPT

Tyskfødte Philipp Joachim Hans Schröder opremser økonomiske teorier og videnskabelige begreber hurtigere, end jeg kan spørge: Kan du lige gentage det ord der, det tror jeg ikke helt, jeg forstod?

Han er en af landets fremmeste økonomiprofessorer. Til gengæld er hans skrevne dansk … tvivlsomt.

Når Philipp Schröder skriver mails, sniger der sig let en omvendt ordstilling eller et ’can we aftale?’ ind i teksten. En tysk glose, et spøjst udtryk. 

Derfor har han i mange år fået sin sekretær til at omformulere de vigtigste beskeder, før de blev sendt afsted. Simpelthen for at få det til at fremstå professionelt.

Men ikke længere.

”Sprogmodellerne er blevet et husholdningsværktøj for mig, og jeg bruger dem hver dag. Før skulle mine studerende tænke meget kreativt for at forstå, hvad jeg mente i en mail. Nu får de hurtige svar i høj kvalitet, fordi maskinen kan rette min tekst først,” siger Philipp Schröder.

”Til gengæld er min sekretær begyndt at lave vores årsrapporter, som jeg ellers lavede før. I stedet for at hun skal løbe rundt og rette mit dårlige dansk – og det er vist ikke noget, der har været særligt spændende – kan hun faktisk lave nogle mere værdifulde opgaver.”

Jeg interviewede Philipp Schröder for seks år siden på hans lille kontor bag de gule mursten på Aarhus Universitet. Han sad med i Disruptionrådet dengang, men kunne ærlig talt ikke pege på nogen helt stor omvæltning. ’Professor: Kunstig intelligens stjæler næppe dit job’, lød overskriften på artiklen.

Slap af, udviklingen går slet ikke så hurtigt, som vi tror, var Schröders budskab.

”Derfor er der heller ikke nogen radikal teknologi, der grundlæggende vil forandre arbejdsmarkedet de næste 5-10 år. Vi skal i hvert fald 25-50 år frem i tiden, før det flytter noget,” sagde Philipp Schröder anno 2018.

Fire år senere tog ChatGPT verden med storm. På to måneder fik chatbotten 100 millioner brugere. Det er hurtigere end noget andet stykke software nogensinde. 

Siden er der kommet et hav af nye, vilde tjenester baseret på generativ AI og store sprogmodeller. Maskinerne kan nu lave musik, video, tekst, tale, kode – stort set alt, man kan forestille sig. Du finder næppe en softwareprogrammør i det her land, der ikke bruger et AI-værktøj dagligt. Og senest har Google lanceret et værktøj, der kan autogenere en podcast ud fra ens egne noter og skrevne kilder.

Det har også ramt mig selv. Da jeg talte med Philipp Schröder i 2018, måtte jeg møjsommeligt transskribere interviewet bagefter. Det tog timer. I dag smed jeg min lydfil ind i tjenesten GoodTape og fik det skrevet ud på et par minutter.

Jeg bliver selv både overvældet og bekymret over alle de nye muligheder, kunstig intelligens har bragt med sig. Det føles som om, at der snart ikke er mere tilbage, som mennesker kan gøre bedre end maskiner.

Men hvad tænker økonomiprofessoren, der dengang var så klar i mælet, men også nu selv bruger AI på daglig basis? Er han stadig så skråsikker på fremtiden?

Det korte svar: Ja.

For taglæggeren er AI lige meget

Philipp Schröders pointe er i bund og grund, at den nye teknologi er et blændværk i den forstand, at det fremstår langt mere magisk og altomvæltende, end den reel er i praksis.

”Min vurdering holder stadig stik. Der vil nok være enkelte job, hvor det meste kan erstattes af AI – for eksempel oversættere – men i de fleste tilfælde er det dele af jobbet, der bliver forandret, og så forsvinder arbejdet ikke. Det ændrer bare karakter,” siger Philipp Schröder.

”Og så skal vi huske, at det vil have tæt på ingen effekt på meget store dele af arbejdsmarkedet. For en taglægger betyder ChatGPT ingenting.”

Økonomernes anke er, at hvis teknologien virkelig var så altomvæltende, så ville det vise sig i form af øget produktivitet. Det er ikke sket. ”Indtil videre har teknologien haft næsten ingen økonomisk effekt,” skrev The Economist for nylig om AI.

Tommelfingerreglen er, at produktionsgevinsterne ved ny teknologi kun vil bone ud i de første år. Hvis det virkelig er en revolutionerende nyskabelse, kan man måske forvente 10 procents gevinst i produktivitet over 10 år. Men på lang sigt flader det ud.

”Da internettet kom, havde man samme forventning som i dag. At alting ville blive helt anderledes og langt mere effektivt. Og selvfølgelig har internettet ændret vores hverdag, men grundlæggende er meget på arbejdsmarkedet, som det var før,” siger Philipp Schröder.

Det nye ved sprogmodellerne er, at automatiseringen rammer andre sektorer, end vi har været vant til med industrialiseringen. Vi bliver ikke overraskede, når gaffeltruckførere bliver erstattet af lagerrobotter. Det er set før.

Men effektiviseringerne ser nu ud til at ramme finansverdenen, undervisning og den offentlige sektor. Og det er nyt.

”Generativ AI ser ud til at have stort potentiale i de sektorer, hvor man har haft den svageste produktivitetsudvikling. Det er en glædelig nyhed,” siger han.

Vi rykker bare rundt

Det er en ældgammel tradition, at mennesker bliver bange for at miste deres levebrød, når nye maskiner bliver opfundet. Det gælder også i dag.

”På lang sigt er jeg oprigtigt bange for, at teknologien også snupper jobs for næsen af en humanistisk akademiker som mig,” skrev den nyuddannede Asta-Maja Njor Boisen i Akademikerbladet forleden.

For enkelte grupper kan det være en reel frygt, at deres job forsvinder. Men på den lange bane er der ikke meget at bekymre sig over, mener Philipp Schröder.

”Det er ikke så meget anderledes i dag, end da Henry Ford fordrev kareten med sine biler. Nye muligheder opstår, når andre forsvinder,” siger han.

Det kaldes reallokationsmekanismen. Behovet for arbejdskraft forsvinder ikke, fordi nogle opgaver kan automatiseres. Det bliver flyttet.

”Internettet har gjort, at bankerne har brug for færre og færre mennesker til at sidde i kassen. Til gengæld ansætter de langt flere rådgivere, der kan hjælpe kunderne med deres pensionsopsparing og aktieinvesteringer,” siger han.

Nu er tiden så kommet til at automatisere dele af juridisk rådgivning for eksempel. Research af domme og lovgivning eller udfærdigelse af standardkontrakter kan med AI gøres langt hurtigere end før.

”Får vi så et kollaps i antallet af mennesker, vi har brug for til juridisk arbejde? Det kunne man måske tro, men i takt med at det bliver billigere at købe den ydelse, kan det også være, at flere tilvælger køberrådgivning ved huskøb eller at flere får lavet ægtepagter,” siger Philipp Schröder.

Derfor holder økonomens vurdering stadig stik, mener han.

”Kunstig intelligens er ikke anderledes end det, der skete, da vi fik flinteøksen, skrifttegn og lommeregneren. Det gør nogle ting lettere for mennesker, og så laver vi noget andet i stedet for.”

Og så skal vi huske på, pointerer han, at alting altså går langsommere, end vi tror, når vi drømmer om de nye teknologiske kvantespring.

”Bare fordi teknologien er der, betyder det ikke, at der straks er en business case for virksomhederne. Hvis det virkelig skal flytte økonomien, skal et CVR-nummer kunne se, at det er økonomisk fordelagtigt. Det bliver ofte overset i debatten,” siger Philipp Schröder.

Det bedste eksempel er selvkørende lastbiler, som vi har talt om 20 år. Teknologien er snublende tæt på at være klar, men vognmændene skal erstatte hele flåden af lastbiler, og det bliver dyrt. Derfor kommer det ikke til at ske lige foreløbigt, forudser Schröder.

”Hastigheden af forandringen bliver ikke bestemt af teknologien, men af hvornår virksomhederne kan tjene penge på den.”

Den rigtige fare ligger et helt andet sted

Det skal ikke lyde, som om Philipp Schröder ser den nye teknologi som helt ufarlig. Men hans bekymring går i en helt anden retning, og den bunder i en økonomisk lektie, der er over hundrede år gammel.

Amerikaneren John D. Rockefeller indledte sin karriere som bogholderiassistent i 1855, men begyndte hurtigt at interessere sig for at lave gode forretninger på egen hånd. I 1870 grundlagde han virksomheden Standard Oil på et tidspunkt, hvor ikke mange andre kunne se den helt store fidus i olie. Fordi ingen dengang havde fantasi til at forestille sig, hvor vigtig en ressource det ville blive med tiden, fik han frit spil til at sætte sig på alt fra udvinding og raffinering til distribution og salg af olie.

Problemet gik op for alle andre, da bilerne og industriens nye maskiner blev mere og mere udbredte. Pludselig lå hele kontrollen over markedet hos ét firma, der kunne diktere priserne egenrådigt. Det var først, da den amerikanske stat i 1911 greb ind og delte Standard Oil op i en række mindre selskaber, hvorefter andre selskaber begyndte at byde ind, og priserne blev konkurrencedygtige igen.

Den lektie fra den økonomisk historie om monopoler bør være forrest i politikernes bevidsthed i dag, når talen falder på kunstig intelligens, mener Schröder

”Hvis man skal bekymre sig om noget i forhold til AI,” siger Philipp Schröder, ”så er det, om der er nok aktører i branchen. Kan andre virksomheder nå at følge med, eller ender vi med et monopol?”

Der er velkendt for økonomer, at nogle markedstyper har en tendens til at udvikle meget få udbydere, og at det går udover konkurrencen – til skade for alle andre end den virksomhed, der sidder på magten.

Det gælder ikke mindst på den digitale markedsplads, hvor pengene har en tendens til at samle sig på få hænder, pointerer Philipp Schröder. Ud af verdens 10 mest værdifulde virksomheder er de øverste 6 techvirksomheder (Microsoft, Apple, Nvidia, Alphabet, Amazon og Meta).

Den samme skæbne ser ud til at vente OpenAI, der ellers blev grundlagt som en nonprofitorganisation med den fortælling, at man arbejdede for menneskehedens sikkerhed, ikke profit. 
Men for nyligt blev OpenAI så lavet om til en helt almindelig virksomhed, mens direktør Sam Altman blev forgyldt med en andel af forretningen, der er mange milliarder værd. New York Times kunne kort tid efter afsløre, at virksomheden har planer om at hæve priserne aggressivt i de kommende år - fra 20 dollars til 44 dollars om måneden for et abonnement.

Det er enormt dyrt og svært at træne de sprogmodeller, der ligger grund for tjenester som ChatGPT. Når først det er gjort af en eller to virksomheder, er spørgsmålet, om det overhovedet kan svare sig for andre at gøre forsøget.

Det er ikke afgjort endnu, mener Philipp Schröder, fordi der i øjeblikket ser ud til at blive bygget og udbudt en lang række værktøjer, der baseret på samme grundlæggende model, og dermed kan for eksempel ChatGPT godt blive udfordret af andre aktører.

”Det positive er, at der lige nu virker til at være et relativt sundt udbud af virksomheder, der bygger oven på de samme sprogmodeller,” siger Philipp Schröder om situationen i dag.

”En løsning kan derfor være, at man kræver, at teknologier skal forblive kompatible, så andre kan bygge videre på dem, og at der bliver sikret åben adgang til data.”

Det er værd at huske tilbage til 90’erne, da danskerne fik Nokia 3210 med Snake og sms’er til en krone stykket. Dengang var det teleselskaberne, der ejede telefonnumrene – ikke forbrugerne, miner Philipp Schröder. Man skulle skifte nummer, når man skiftede udbyder, og derfor blev folk hængende hos den samme udbyder, som derfor ikke havde noget incitament til at sænke priserne. 

Det var først, da Europa-Kommissionen gav forbrugerne magten over telefonnummeret, at konkurrencen på mobilabonnementer steg igen.

Der venter nu endnu en opgave om regulering, der ser du til at blive mere og mere kompleks at håndtere. Tænk bare på, hvor mange år, det har taget Margrethe Vestager og EU at vinde konkurrencesager mod techgiganter som Apple og Google, bemærker Philipp Schröder. 

”Der bør komme en hurtig politisk reaktion på denne her teknologiske udvikling. Man skal virkelig være vågen, for hastigheden i AI-udviklingen kan blive en udfordring.”