EU's danske næstforperson: Vores IT skal være 50 procent europæisk

EU skal hurtigst muligt udstikke en tydelig kurs for et opgør med den amerikanske tech-dominans i Europa.

Sådan lyder opfordringen fra Henrik Brix, formand for it-cheferne i de danske kommuner.

”Der er brug for en fælles europæisk beslutning om at genindtage vores digitale suverænitet og gøre os fri af tech-giganterne, fordi så vil det ske. Der er brug for en bindende målsætning” siger Henrik Brix, der selv er it-chef i Favrskov Kommune.

Henrik Brix kalder Microsoft for ”en meget professionel virksomhed,” der med enorme investeringer igennem 20 år har opbygget et ”de facto monopol ikke blot i Danmark, men i en lang række andre europæiske lande.” 

Af samme grund har han tidligere afvist et forslag fra digitaliseringsminister Caroline Stage (M), der har opfordret en håndfuld kommuner til at gå sammen om at arbejde for open source-alternativer til tech-giganterne.  

”Jeg stiller mig ikke ligefrem forrest i køen til at blive pilotkommune, der skal prøve at vriste os fri af løvens gab,” har han sagt til Akademikerbladet.

Et opgør med den amerikanske tiger kræver virkemidler i en målestok, der rækker langt ud over det, 4-5 danske kommuner kan mønstre, mener Henrik Brix. I stedet for er der brug for tiltag, der ligner dem, man kender fra klimapolitikken.

”EU kan jo beslutte, at om fem eller ti år skal så og så mange procent af den it, vi har i det offentlige, være open source. Det kunne også være noget, man prioriterede i EU’s udbudsregler. Og så handler det om investeringer. Hvis vi skal have realistiske europæiske alternativer, skal der være nogen, der investerer i dem,” siger han.

EU uden en køreplan

EU har da også for længst erkendt, at unionen har et problem.

Det gælder især de økonomiske konsekvenser af den amerikanske tech-dominans. EU’s konkurrenceevne er ”eksistentielt udfordret,” som diagnosen har lydt fra den tidligere chef for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi. Øverst på EU’s nuværende arbejdsprogram står foruden oprustning en forbedring af konkurrenceevnen især via regelforenkling, der også skal gøre livet lettere for europæiske techvirksomheder. 

De seneste måneder har det i stigende grad også handlet om sikkerhed. Amerikanske tech-virksomheder sidder på 70 procent af det europæiske cloud-marked, og dermed befinder enorme mænger af europæiske data sig i USA. 

Dengang USA var EU’s bedste ven, foregik placeringen af data i USA mere eller mindre uanfægtet, men med Donald Trump i Det Hvide Hus er USA’s digitale dominans pludselig blevet et våben. Senest har det vakt opsigt, at Microsoft ifølge nyhedsbureauet AP har blokeret en Outlook-konto tilhørende chefanklageren ved Den Internationale Straffedomstol, Karim Kahn. Det skete angiveligt som en konsekvens af Trumps dekret om sanktioner mod Kahn, efter at denne i november udstedte en arrestordre på Israels premierminister, Benjamin Netanyahu. 
     
Men EU har ikke en køreplan for digital uafhængighed af USA i baghånden. I et udkast til en kommende digital strategi fra EU-kommissionen, som mediet Politico har set, skriver kommissionen tværtimod om forholdet til de amerikanske tech-giganter, at ”afkobling er urealistisk, og samarbejde vil fortsat spille en betydelig rolle på tværs af den teknologiske værdikæde."

Det såkaldte ”konkurrenceevnekompas”, som EU-kommisionsformand Ursula von der Leyen præsenterede i januar 2025, prioriterer da heller ikke etableringen af selvstændig europæisk it-infrastruktur. Hendes fokus er i stedet på at mindske ”innovationskløften,” ikke mindst når det gælder kunstig intelligens og microchips. Godt nok er ambitionen i en kommende ”Cloud and AI Development Act” en tredobling af EU’s datacenterkapacitet i løbet af fem til syv år, men det er uklart, hvor de nødvendige investeringer skal komme fra. McKinsey har anslået, at en tredobling vil koste 250-300 milliarder dollars, og det er endda før etablering af nødvendig energiinfrastruktur

Microsoft er forbundet til alt

Én ting er den geografiske placering af datacentre.

For Henrik Brix er barrieren mod øget selvstændighed især, at alle fagsystemer er forbundet til Microsoft. Det er ganske enkelt den platform, alle kommunens ansatte kender og har lært at bruge.

Open source-alternativer som LibreOffice har været brugt i blandt andet Region Midtjylland, indtil en fælles aftale mellem alle fem regioner og Microsoft blev indgået i 2022. Ifølge Region Midtjylland er man glad for Microsoft, men beslutningen skyldtes også, at regionen ”stod meget alene som brugere af LibreOffice i det offentlige, og derfor var det vanskeligt at få udviklet løsninger, så vi kunne integrere det i vores systemlandskab”, har Region Midtjyllands IT-direktør tidligere fortalt Computerworld.
 
Derfor ønsker Henrik Brix, at EU klart og tydeligt pålægger kommunerne at gå den vej, og desuden at beslutningen er baseret på et ordentligt analysearbejde.

Forslaget får opbakning fra Christel Schaldemose (S), der er næstformand for Europa-Parlamentet og desuden formand for præsidiets arbejdsgruppe for digital omstilling. 

”Det er en god ide at få sat et analysearbejde i gang, og det tror jeg faktisk, jeg vil jeg gå videre med til digitaliseringskommissær Henna Virkkunen. Vi har brug for at få afdække behovet og mulighederne for at blive mindre afhængige af Microsoft, hvor vi i dag mere eller mindre er nødt til at acceptere den pris, de fastsætter,” siger Christel Schaldemose. 

Christel Schaldemose er ligeledes positiv overfor Henrik Brix’ ønske om bindende mål.

”Jeg kan godt se for mig en EU-beslutning om, at 50 procent af den digitale infrastruktur i 2035 skal være på europæiske hænder,” siger hun.

Ifølge Christel Schaldemose er beslutninger om digital suverænitet i høj grad også et nationalt anliggende.

”EU kan hjælpe med en målsætning og følge med i implementeringen, men medlemslandene har også et kæmpe ansvar for at handle. De må så internt finde ud af, hvor ansvaret skal ligge,” siger hun.

”Det tyske militær har jo besluttet sig for at droppe Microsoft. Så de går forrest og viser, at det også ganske enkelt handler om at komme i gang. Om det så kan lade sig gøre, og hvad konsekvensen er, det tror jeg, vi er mange, der vil følge tæt. Men andre kan jo starte med at træffe en principbeslutning om, at de gerne vil væk fra Microsoft, og så få undersøgt markedet og afdækket mulighederne,” siger Schaldemose.

Nye udbudsregler kan være en del af løsningen

Andre påpeger, at EU har strenge regler for offentlige indkøb, der sammen med bilaterale handelsaftaler underminerer friheden til at vælge europæiske virksomheder. Det gælder ikke mindst på cloudmarkedet, der domineres af Amazon, Microsoft and Google.

I en netop offentliggjort strategi om EU’s indre marked forslår kommissionen, at en kommende reform af de offentlige udbudsregler skal inkludere ”køb europæisk”-kriterier for visse typer af teknologi og kritisk infrastruktur. 

Ifølge Stéphane Séjourné, der er EU-kommissær for industri og det indre marked, er det slut med at være naive, når det gælder strategiske sektorer. Han har sagt det således:

”Inden for teknologi er vi meget, meget afhængige af amerikanerne. Når det gælder råmaterialer, er vi 100 procent afhængige af kineserne. Det er sektorer, hvor vi – i den nuværende geopolitiske situation – ikke ønsker, at kommende generationer skal bebrejde os for ikke at have handlet.”