Rammer mange danskere: Karina får ”høretømmermænd” på arbejdet

Når Karina Øbro har haft en arbejdsdagen fyldt med møder med nye mennesker, kan hun få ”høre-tømmermænd”.

Kroppen reagerer fysisk med kvalme og hovedpine. Hun bliver træt i hovedet, føler sig bombet og udmattet.

”Det er som om, min krop fortæller mig, at nu kan jeg ikke mere. Så lukker den nærmest ned,” fortæller hun.

Karina Øbro har en kandidatgrad i audiologi og arbejder som software audiologist, og så har hun et høreapparat, fordi hun også har et høretab.

Det er hun ikke alene om. Hver femte erhvervsaktive i Danmark har et høretab, vurderer Høreforeningen.

Det kan for eksempel være tinnitus, nedsat hørelse eller skelnetab, hvor det er svært at skelne ord fra hinanden. 

Ny forskning viser, at mange med høretab oplever social isolation på arbejdspladsen som et større handikap end selve høretabet.

Den forstå Karina Øbro godt.

Hun bruger et såkaldt Cochlea-implantat til at høre. Det er et avanceret høreapparat, som består af en indopereret elektrode i øret, som får lydsignaler fra en udvendig processor.

Når Karina Øbro tænder for det, vurderer hun selv, at hun kan høre omkring 70 procent af lydene omkring sig. De sidste huller i lyden udfylder hun efter konteksten.

Der er altså ord, som hun ikke fanger. Og som gør det sværere at deltage på lige fod med andre.

På arbejdspladsen er kollegerne gode til at gøre hverdagen lettere for Karina Øbro. De ved, at det hjælper at omformulere en sætning, hvis Karina Øbro ikke opfatter den i første omgang. De husker at tænde deres individuelle kamera til Teams-møder, så Karina Øbro kan mundaflæse den, der snakker.

Alligevel er der situationer, hvor hun misser noget.

Det er især de mere spontane snakke, som kan være svære at følge med i.

”En social samtale er anderledes struktureret end en snak, der handler om arbejde. Den er impulsiv, replikker kommer hurtigt fra højre og konteksten kan skifte på et øjeblik,” forklarer hun.

Hun føler sig ikke isoleret på arbejdspladsen, selvom hun ved, at der er ord, hun ikke får fat på.

”Det, har jeg erkendt, er okay,” fortæller Karina Øbro.

Hun føler ikke, hun går glip af noget. Hun er glad for sine kolleger, og møder også konstant nye – selvom det tager længere tid for hende at få en ny relation ”op at stå”.

Når det er frokosttid, undgår Karina Øbro som regel at sidde ved en ny kollega. Det er et spørgsmål om ressourcer. Det tager tid at lære en ny kollegas måde at tale, gestikulere og joke på.

”Jeg skal overveje, hvor jeg bruger energi, og hvis jeg sætter mig ved en, jeg ikke kender, så er jeg meget mere drænet efter frokost,” siger hun. 

Frokostpausen er vigtig

Netop frokostpausen på arbejdet kan være ret vigtig for, at man føler sig inkluderet som kollega, forklarer lektor i sociologi Inge Kryger Pedersen.

Hun leder forskningsprojektet ”Hvordan hører vi sammen?”, støttet af VELLUX Fonden, som undersøger, hvordan sociale bånd formes og påvirkes af høretab. Projektets forskning viser blandt andet, at social isolation kan være et større socialt problem end høretab, og at nogle personer med høretab bliver ensomme og isolerede, fordi de ikke føler, at de kan være med i de mere uformelle fællesskaber.

Og hvor Karina Øbro er heldig at være omgivet af audiologer, som ved, hvilke hensyn de skal tage, er det langtfra alle, der er i den situation.

”Høretab er ikke nødvendigvis noget, der bliver bragt op på en arbejdsplads,” siger Inge Kryger Pedersen.

Der sker noget i det sociale, som høreapparater ikke kan hjælpe med, forklarer hun. Det kan være korte ordudvekslinger eller en hurtig vittighed i forbifarten, som man lettere misser, hvis man har et høretab.

Men de mere uformelle samtaler, for eksempel over frokosten, kan også have betydning for det faglige arbejde og for karrieren.

”Meget, som har betydning for arbejdet, bliver drøftet over frokostbordet,” siger Inge Kryger Pedersen.

Det kan være kommende arbejdsopgaver, noget på bedding, rygter om, at lederen holder op og gode fif til opgaveløsningerne.

”Det uformelle er supervigtigt for arbejdslivet. Hvis man trækker sig fra fælles frokostpauser, fordi de kræver, at man bruger meget af sin energi, så finder man aldrig ud af, hvad man går glip af. Man kan bare se, at andre klarer det bedre, uden at vide hvorfor,” siger hun.

Små ting kan gøre hverdagen lettere

 Et høretab behøver ikke at betyde, at man er socialt isoleret. Man kan med relativt få ændringer inkludere flere med høretab, fortæller Inge Kryger Pedersen.

"Det vigtige er, at man sørger for at skabe gode rammer for dem med høretab, så de kan være med i samtalen,” siger hun.

Inge Kryger Pedersen anbefaler, at man på arbejdspladsen ser på, hvordan folk sidder, hvordan lyset falder, og hvordan rummet ser ud, for at sørge for, at dem med høretab har de bedste betingelser for at kunne være med i samtalen.

”Det er egentlig småting, som man hurtigt kan tage højde for. Man kan lige så godt bruge den mikrofon, som ligger på bordet, under mødet,” siger Inge Kryger Pedersen.

En af de mest udbredte problemer, som medlemmer af Høreforeningen beretter om, er, at de kan føle sig isolerede, fordi kommunikationen med andre er udfordret.

Det fortæller projektleder i Høreforeningen, Tue Hylby Lindqvist.

”Når man har et høretab, vil man nogle gange nærmest kun få brudstykker af en samtale, som man så selv skal stykke sammen. Det får nogle til at trække sig fra det sociale, hvis de føler, at samtalen ikke lykkes,” siger han.

I Høreforeningen arbejder de med kampagnen ”Ingen skal stå alene” for et større fokus på de lidt over 700.000 mennesker i den erhvervsaktive alder, som har et høretab. Projektet er støttet af Velliv Foreningen.

”Man skal som leder regne med, at hver femte af ens medarbejdere har et høretab. Og det skal man også tage højde for,” siger projektleder i Høreforeningen Tue Hylby Lindqvist.

Det skal man gøre ved for eksempel at bringe det på banen med medarbejderne.

”Vi håber, det bliver lige så udbredt at snakke om høreudfordringer, som det de seneste år er blevet normaliseret at snakke om stress,” siger Tue Hylby Lindqvist.

Han synes, det er vigtigt, at arbejdspladserne skaber forhold, så mennesker med forskellige behov trives.

”Mange er plaget af høretab, og vi ved, at de personer arbejder mindre, går tidligere på pension og på nogle parametre har lavere trivsel. Derfor er det vigtigt, at man gør noget for at beholde de gode medarbejdere og give dem et godt og langt arbejdsliv,” siger han.

Fyret fra to jobs på grund af høretab

Som medarbejder med høretab er det også vigtigt, at man også selv gør noget for at skabe de bedste rammer, mener Tue Hylby Lindqvist.

”Fordi høretab er et usynligt problem, kan man ikke forvente, at andre tænker over det. Det kræver åbenhed at gøre hverdagen nemmere,” siger han.

Da Karina Øbro som 17-årig fik sit første arbejde i en blomsterhandler, blev hun fyret samme dag. Senere det år blev hun også fyret på første arbejdsdag i en tøjbutik.

Begge steder lød det, at hun ikke kunne arbejde der, fordi de ikke kunne kalde på hende på lang afstand. Ja, det var faktisk helt umuligt, at hun kunne have sådan et slags arbejde, mente begge arbejdsgivere uafhængigt af hinanden.

I dag kan Karina Øbro se, at fyringerne gav hende knæk på selvtilliden, men at de også samtidig lærte hende, at man ikke skal tage tingene for givet.

”Jeg var ikke moden nok til at stå op for mig selv og sige: Hey, måske bliver I skræmte, men der er faktisk ting, vi kan gøre, så jeg sagtens kan arbejde her. Jeg har lært hen ad vejen, at jeg bliver nødt til selv at tage ansvar for mit høretab,” siger hun.

Karina Øbro mener, at man som person med høretab selv har et indledende ansvar for at sige, hvilke ting der kan gøre hverdagen lettere. Og efter det er det virkelig rart, hvis det bliver et fælles ansvar.

”Det kan være anstrengende altid at skulle huske at sige Tænd lige kameraet under Teams-mødet,” siger hun.

Ville ønske flere kendte til udmattelsen

Når en person med høretab arbejdsdagen igennem i samtaler er på overarbejde, fordi vedkommende skal stykke mening sammen ud af brudstykker af sætninger, kan personen blive ret udmattet, fortæller Tue Hylby Lindqvist.

Og så har man brug for en ”lyttepause”.

”Noget, som mange ikke ved, er, at folk med høretab har brug for pauser fra lyd, hvor de kan komme sig uden at skulle bruge energi på at lytte til omgivelserne,” siger han.

Hvis høretømmermændene rammer Karina Øbro efter en særligt krævende dag, har hun heldigvis en pendlertur i toget til at hvile og få en lyttepause ved at slukke sine cochlear-implantater. 

Karina Øbro ville ønske, at flere vidste, at høretab ikke bare handler om, hvorvidt du har hørt noget eller ej.

”Høretab handler også om udmattelse, isolation og de ressourcer, det kræver at følge med i samtaler,” siger hun.

”Ja, høreapparatet hjælper, men det kurerer ikke høretabet, og derfor er der stadig ting, som andre er nødt til at tage hensyn til.”