Spring menu over
Dansk Magisterforening

Sådan kommer du bedst videre efter en hjernerystelse 

De færreste hjernerystelser er farlige. Men der er nogle ting, du kan gøre for at forbedre restitutionen på.  Illustration: Akademikerbladet.

Guide
Del artikel:

Tusindvis af danskere rammes hvert år af hjernerystelser. De fleste kommer sig hurtigt, men andre kan have langvarige mén. 

Hvert år kommer omkring 20.000 danskere på hospitalet med en hjernerystelse – og der kan være lige så mange, som får hjernerystelse uden at blive fanget af statistikkerne.

For mange er det ikke farligt, men for nogle kan det få alvorlige konsekvenser, og derfor er det vigtigt at vide, hvordan man skal håndtere det.

Akademikerbladet har fanget Alexander Sørensen fra Dansk Center for Hjernerystelse (DCFH) til en snak om, hvordan man bedst kommer videre efter en hjernerystelse.

Han er psykolog og har tidligere arbejdet klinisk med hjernerystelser gennem udredning, rehabilitering og samtaleforløb på Bispebjerg hospital.

Han fortæller her, hvad du bør vide om hjernerystelser og arbejde.

Tag små skridt tidligt

Det er vigtigt tidligt gradvist at komme i gang igen, også selvom man oplever symptomer. Symptomerne er ikke farlige, og mange vil opleve symptomer i flere uger efterfølgende. 

Det gælder først om at komme gradvist i gang derhjemme med dagligdagsaktiviteter og senere på arbejdet eller på studiet.

I den tidlige fase er det vigtigt, at man ikke overbelaster sig selv, men at man også gradvist udfordrer sig selv, så man nærmer sig fuldt aktivitetsniveau igen.

Kom ud og gå en tur

På samme vis er det en god ide tidligt at komme i gang med lidt fysisk aktivitet. 

Allerede inden for de første par døgn efter hjernerystelsen kan det fx være en god ide at komme ud og gå nogle ture, hvis den samlede situation tillader det. 

Derudover har vi ret overbevisende dokumentation for, at gradueret fysisk aktivitet efter de første par døgn efter hjernerystelse kan medvirke til lindring af symptomer og hurtigere tilbagevenden til dagligdagen.

Gør det, der passer til dig

Aktiviteten og aktivitetsniveauet bør naturligvis være individuelt tilpasset, og man kan med fordel tage udgangspunkt i aktivitet, som man holder af at være beskæftiget med. 

Vejen tilbage til dagligdagen er derimod langsommere, hvis man isolerer sig og er inaktiv.

Begyndt at arbejde - gradvist

Det er en individuel afvejning, men det kan det være fordelagtigt, at genoptage arbejdet kort tid efter hjernerystelse. 

I starten kan det blot være et par timer hjemme eller på arbejdspladsen. Nogle kan allerede starte på fuld tid igen efter et par dage. For andre vil der være et behov for en langsommere gradvis tilbagevenden. Det afhænger af, hvilke specifikke udfordringer man oplever.

Vær ikke bange for symptomforværring

Det er helt normalt og ikke farligt at opleve symptomforværring i forbindelse med opstart på arbejde efter hjernerystelse. 

Oplever man betydelig symptomforværring, kan det være et tegn på, at hjernen har behov for flere eller længere pauser eller mere ’effektive’ pauser. 

Det kan også være en indikation på, at man bør reducere arbejdsmængde eller -krav og starte mere nænsomt. Det kan være hensigtsmæssigt at få rådgivning af en fagperson med viden om hjernerystelse i forbindelse med dette forløb.

Husk, at de fleste hjernerystelser ikke er farlige

Som udgangspunkt er de fleste hjernerystelser ikke farlige, og de fleste vil komme sig indenfor et par uger.

Der er dog en vis risiko for forsinkede intrakranielle blødninger, hvilket blandt andet gælder ældre over 65 år og personer i blodfortyndende behandling. 

Søg læge, hvis problemerne bliver ved

Cirka en tredjedel af de personer, som får hjernerystelse, vil opleve vedvarende symptomer i mere end tre måneder, og de har hyppigt behov for enten en specifik eller tværfaglig indsats. 

Oplever man vedvarende problemer ud over en måned, bør man opsøge egen læge med henblik på at få en henvisning til videre udredning.