Professor: Vildt forsvarsløft sætter offentligt ansatte under pres

Alle økonomiske bolde er i luften, efter at regeringen har lovet yderligere 50 milliarder kroner til forsvaret i 2025 og 2026. 

Og for tusindvis af offentligt ansatte er fremtiden nu en endnu engang uvis. 

"Jeg kommer ikke til at ofre det danske velfærdssamfund. Men jeg kommer heller ikke til at stikke nogen blår i øjnene. Det bliver nogle svære år. Når vi skal opruste for et kæmpe milliardbeløb, kommer det til at tage penge fra andre formål," lød det fra statsminister Mette Frederiksen under præsentationen af den såkaldte accelerationsfond, der får tilført de mange millarder. 

Regeringen vil efter sommerferien præsentere en økonomisk plan for en langsigtet finansiering af oprustningen, der bringer forsvarsudgifterne op på over 3 procent. af BNP.

Og i en situation, hvor der forestår svære valg mellem eksempelvis øgede skatteindtægter eller færre penge til velfærd, vil et nyt ”opgavebortfald” som det der i efteråret kostede 1.000 årsværk i ministerier og styrelser, blive et belejligt tiltag for regeringen.

Det mener Per Nikolaj Bukh, økonomiprofessor ved Aalborg Universitet. Han har ellers været i tvivl om, hvorvidt regeringen have mod til at gentage øvelsen. 

”Det giver jo noget støj, når man udvælger områder, man ikke længere vil administrere som hidtil, og der var også larm i efteråret. Men nu står man så og skal finde mellem 50 og 100 milliarder kroner om året, og det ændrer spillet fuldstændig. Det er absurd mange penge,” siger Per Nikolaj Bukh.

Det radikale er ikke blot beløbets størrelse, men også hastigheden i det kommende indkøb af krudt og kugler. 

”Med al respekt for den danske journaliststand, så bliver I nødt til at løfte blikket,” lød det onsdag på et pressemøde fra Mette Frederiksen til journalister, der spurgte om ikke forsvaret risikerer at betale overpriser, når der sættes turbo på indkøbet af det militært udstyr.

”Mit bedste bud er, at russerne er relativt ligeglade”, tilføjede statsministeren.

Med andre ord: Hvor der handles, der spildes, og Danmark står i en alvorlig sikkerhedsmæssig krise, der helt forandrer den politiske virkelighed.

Eller som Per Nikolaj Bukh siger: Det der for kort siden var utænkeligt, er nu pludselig inden for rækkevidde. 

”Vi står i den største krise siden den kolde krig, men dengang havde vi i det mindste et forsvar. For et år siden ville jeg have væddet hvad som helst på, at regeringen ikke ville inddrage en feriefridag igen, men nu er jeg ikke sikker. Personligt vil jeg gerne afgive en fridag for at undgå en russisk invasion,” siger han.

Finansminister Nicolai Wammen (S) annoncerede i efteråret, at regeringen ville fremægge en langsigtet plan for nedbringelse af statsligt bureaukrati inden årsskiftet, men planen er endnu ikke offentliggjort.

Finansministeriet har ikke svaret på et spørgsmål fra Akademikerbladet om, hvornår planen ventes offentliggjort.

Ifølge Per Nikolaj Bukh kan de seneste måneders udvikling dog føre til flere administrative besparelser for at nedbringe de offentlige udgifter.

”Man kan vælge at indføre et generelt ansættelsesstop på bestemte stillingskategorier, så dem, der er tilbage, skal løse de opgaver, der er. Det ville være relativt nemt. Det kan også være. vi får en generel grønthøsterbesparelse hele vejen rundt, og så måske lader visse udgifter gå fri” siger han, og peger på at et nyt omprioriteringsbidrag på 2 procent til uddannelsesinstitutioner som universiteterne og professionshøjskolerne er en mulighed.

”De forsvarsudgifter, der blev afsat i det nationale kompromis, som løfter Forsvaret til 2 procent, blev afsat som en forøgelse af udgifterne uden for råderummet. De var ikke finansierede, og det kunne forsvares, fordi det ikke var flere penge, end det var,” siger Per Nikolaj Bukh.

”Men det her har en helt anden skala og kan ikke finansieres udenfor råderummet. Så der skal skaffes flere indtægter, og så tror jeg, der kan være et behov for at reducere de offentlige udgifter,” tilføjer han.