Regeringen vil bekæmpe statsligt bureaukrati: Det rammer forskning og biblioteker
Opgøret med bureaukrati i staten går nu ud over forskning og biblioteker under Kulturministeriet. Forklaringen kan man ifølge ministeret finde i en nyhed på ministeriets hjemmeside. © Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Nationalmuseet og Det Kongelige Bibliotek afskediger forskere og bibliotekarer som en del af regeringens opgør med statsligt bureaukrati.
Forklaringen på hvorfor der skal skæres 1.000 årsværk væk i den statslige administration er ifølge finansminister Nikolaj Wammen (S) denne:
”Når vi beder kommuner og regioner om at skære ned på bureaukratiet, er det kun rimeligt, at vi i staten tager vores egen medicin,” som han sagde tilbage i maj.
I realiteten har regeringen dog i stort omfang valgt at skåne administrationen. Ifølge regeringen selv er det skønsmæssigt kun 400 af de 1.000 årsværk, der faktisk er beskæftiget med ”administrative” opgaver.
Det har ikke et klap at gøre med administrationNiels Bønding, tillidsrepræsentant, Det Kgl. Bibliotek
Forklaringen skal findes i de enkelte ministerier, for det er her prioriteringen af opgavebortfaldet - og dertilhørende medarbejdere - har fundet sted.
Det gælder eksempelvis i Kulturministeriet, der blandt andet har valgt at nedlægge en række opgaver på Nationalmuseet, som nu har ført til afskedigelsen af otte fagmedarbejdere. De otte medarbejdere har varetaget museets forskning i præventiv konservering og været en del af forsknings- og dokumentationsprojektet Danmarks Kirker, som ministeriet nu henholdsvis nedlægger og beskærer kraftigt som en del af besparelsen på 1.000 årsværk i hele staten.
”Det er absurd, at en beslutning om at spare administration væk resulterer i, at man skærer i forvaltningen af vores kulturarv. Selv med en god portion fantasi kan man jo ikke kalde det en administrativ besparelse,” siger Poul Grinder-Hansen, tillidsrepræsentant på Nationalmuseet.
På Det Kongelige Bibliotek har man netop afskediget 22 medarbejdere, der i de fleste tilfælde ikke har været beskæftiget med administration.
”Jeg har gennemgået alle 22 afskedigelser, og kun to af dem kan betegnes som administrative medarbejdere. Resten er bibliotekarer, informationsspecialister, it-udviklere eller sågar en forsker. Det har ikke et klap at gøre med administration,” siger Niels Bønding, tillidsrepræsentant på Det Kgl. Bibliotek.
De afskedigede har blandt andet ydet biblioteksfaglig betjening til ministerierier og serviceret folkebibliotekerne med materialer målrettet flygtninge og indvandrere.
Ifølge Niels Bønding har de ansatte ikke fået nogen forklaring på, hvorfor regeringen har valgt at nedlægge netop disse opgaver.
”Men logikken er vel, at Det Kgl Bibliotek er en stor arbejdsplads, der skal bidrage med besparelser på linje med styrelser osv. Men problemet er, at vi ikke ligner en styrelse, for vi har ikke særligt meget administration. Så i stedet for skærer man i de faglige opgaver,” siger han.
Minister: Vi frisætter den offentlige sektor
I alt skal 35,7 årsværk nedlægges på Kulturministeriets område. Ifølge Kulturministeriet er 18 af disse administrative stillinger.
Kulturministeriet har ikke svaret på Akademikerbladets spørgsmål om, hvorfor ministeriet som led i en administrativ besparelse har valgt at nedlægge en række ikke-administrative opgaver, men ministeriets presseafdeling oplyser, at svaret kan findes i en tidligere udtalelse fra fungerende kulturminister Christina Egelund (M) på ministeriets hjemmeside.
Her siger ministeren følgende:
”Det er regeringens erklærede ambition er at frisætte den offentlige sektor. Vi skal have færre regler og mere tiltro til kommuner og andre aktører, og de politisk prioriterede opgavebortfald på tværs af staten er et led i det. Derfor skal vi have mindre tilsyn og kontrol på kulturområdet”, lyder det blandt andet fra Christina Egelund i udtalelsen.
Den fungerende kulturminister giver tilsyneladende også en forklaring på, hvorfor eksempelvis Statens Museum for Kunst ikke rammes af nedskæringerne.
