”Priserne går hele tiden nedad. Kunstig intelligens har ændret alt”

Kunstig intelligens forventes at omforme arbejdsmarkedet radikalt, men i én branche har den lynhurtige teknologi allerede ramt som en hammer.

Oversættere er i løbet af få år blevet kastet ud i det, der mest af alt minder om en eksistentiel krise. 

En undersøgelse fra den internationale sammenslutning af oversættervirksomheder (ALC) viser, at 82 procent af alle sprogvirksomheder bruger AI-oversætteren DeepL, der på kort tid er blevet det dominerende værktøj i branchen.

I USA er beskæftigelsen blandt oversættere ifølge ny forskning fra Oxford University faldet med 0,7 procentpoint for hver procentpoints stigning i brugen af maskinoversættelse. Det har resulteret i et tab på omkring 28.000 oversætterstillinger i perioden 2010-2023.

I Danmark ses en lignende udvikling. Hvor der i 2016 var 458 stillinger som oversætter slået op på Jobindex, har der inden for de seneste 12 måneder været i alt 67 jobåbninger.

Og så er der freelancere og enkeltmandsvirksomheder, der udgør en stor del af branchen. Akademikerbladet har talt med en række oversættere om situationen.

Når DeepL på et øjeblik kan maskinoversætte sidevis af tekster relativt præcist, er der så overhovedet opgaver tilbage til mennesker?

”Det korte svar er nej. Og jeg er faktisk på vej ud af branchen. Opgaverne forsvinder bare dag for dag,” siger cand.mag. i engelsk og litteratur og tidligere gymnasielærer Christian Leegaard.

De sidste otte år har han været selvstændig oversætter med streamingtjenester og modegiganten ASOS som de største kunder.

”I starten var det lukrativt. Prisen per ord var lidt over en krone, og når jeg havde fået styr på termerne, kunne jeg lave 1.000 kroner i timen uden brug af en ordbog,” siger Christian Leegaard.

”Hurtigere og billigere end nogensinde”

Men de sidste fem år er det gået ned af bakke og efter introduktionen af ChatGPT 4 i marts 2023 gik det stærkt.

”Skruen blev hele tiden strammet, og de faste kunder forsvandt én efter én. Og så pludselig en dag hørte jeg heller ikke mere fra ASOS. De skrev end ikke til mig, at samarbejdet var ophørt,” fortæller han.

Efter en tid vendte ASOS tilbage af bagveje.

”Jeg blev kontaktet af et bureau. De havde nu overtaget ASOS-opgaven, og tilbød mig den til en pris, der var 33 procent lavere for præcist det samme antal ord som før,” siger Christian Leegaard.

Hvor en traditionel oversættelse af en journalistisk artikel fra dansk til engelsk hos bureauet World Translations koster 2.700 kroner, er prisen for en maskinoversat artikel 1.500 kroner inklusiv fuld efterredigering af en menneskelig oversætter.

Marion Randelshofer, der er director of Compliance og Enterprise Solutions hos World Translations, oplyser dog til Akademikerbladet, at det er så godt som slut med de klassiske oversættelser, i hvert fald når det gælder virksomhdskommunikation.

”Vores grundmodel er, at vi bruger kunstig intelligens til at løse alle opgaver, og så involverer vi flere og flere mennesker afhængig af, hvad der er behov for,” siger Marion Randelshofer.

“Det er meget sjældent, at kunder efterlyser klassiske oversættelser. De fleste vil bare have det hurtigt og billigt – og så overlader de trygt beslutningen til os om, hvordan vi løser opgaven,” siger hun.

Ifølge Marion Randelshofer begyndte maskinoversættelser at forandre oversætterbranchen for 10 år siden.  

”Men det er først med de nye generative AI-modeller, at det virkelig er blevet spændende. Nu kan vi levere oversættelser hurtigere og billigere end nogensinde før,” siger hun.

Christian Leegaard peger på at teknologien har været så radikalt omvæltende, at der i branchen er en ”desperat søgen efter nye opgaver.”

”Priserne rykker sig hele tiden nedad. Kunstig intelligens har ændret alt. I starten siger man, at det vil jeg da ikke, det er jo skruebrækkeri. Men når der så ikke kommer andre opgaver, så bliver man rådvild, og så ender man med at sige okay, så betal mig dårligt,” siger Christian Leegaard, der i dag arbejder som undervisningsassistent.

Den store resignation

Sarah Emily Wenzel-Arnberg gik i 2022 all in på at etablere sig som selvstændig oversætter - kort tid før Chat GPT 4 kom på markedet.

”Jeg fik også nogle opgaver, men det er jo svært at banke en virksomhed op. Og efter et år kunne jeg se, at flere og flere i mit netværk smed håndklædet i ringen - selv oversættere med mange års erfaring,” siger hun.

”Én efter en sagde de, at der ikke var kunder, ikke noget at lave, vi lader os omskole. Så som nystartet kunne jeg godt se, hvad klokken havde slået,” siger Sarah Emily Wenzel-Arnberg, der pt. arbejder som pædagog, men som ikke har opgivet at lave oversættelser. 

Og ifølge Sten Hedegård Nielsen, der har arbejdet som freelanceoversætter siden 1998, er der fortsat jobmuligheder, hvis man satser på kvalitet.  

Fra sit hjem i Bolderslev oversætter han blandt andet tekniske installationsmanualer vejledninger til industrimaskiner og juridiske tekster, da han haft har læst erhvervsret et par semestre. Han har lige lagt sidste hånd på en tekst fra en myndighed under justitsministeriet i Hongkong, som det danske politi har bestilt.

”Jeg er på en liste over godkendte oversættere og fik at vide, at en anden havde opgivet. Og så hjælper det mig, at jeg har en skidedyr juridisk ordbog på Hongkong-engelsk, som er anderledes end britisk og amerikansk engelsk,” siger Sten Hedegård Nielsen.

”Dem, der bliver hårdt ramt af kunstig intelligens, kalder jeg strygejernsoversættere,” tilføjer han.

I Sten Hedegård Nielsen optik kan man som oversætter enten producere en lille volumen af høj kvalitet eller også producerer man som ”strygejernsoversætter” en høj volumen af ringe kvalitet.

”I alle lande skal alle apparater, også strygejern, vedlægges en brugsanvisning på det sprog, hvor apparatet bliver solgt. Men eftersom ingen læser manualen til et styrejern, er producenterne ligeglade med tekstens kvalitet. Så selvfølgelig er de bare begyndt at bruge kunstig intelligens i stedet for at betale oversættere,” siger Sten Hedegård Nielsen.

Også inden for skønlitteratur er der høj og lav kvalitet, og den lette genrelitteratur med mordgåder og romance er blevet inficeret af kunstig intelligens.

Mens nogle forlag går stille med dørene, har forlag som Svane & Bilgrav og Nightingale åbent fortalt, at de bruger maskinoversættelser. Nightingales produktchef fortalte i 2023 til Bogmarkedet, at det havde ”halveret deres udgifter til oversatte skønlitterære titler.”