Nu løfter Skat sløret for hemmelig AI-overvågning
© Christian Lindgren/Ritzau Scanpix
Aktindsigt afslører hidtil mørklagte systemer i Skattestyrelsen, der bruger kunstig intelligens til at overvåge borgere. Blandt andet overvåger Skattestyrelsen egne medarbejdere.
Akademikerbladet kunne i februar fortælle om omfattende overvågning af danskerne ved hjælp af kunstig intelligens i Skattevæsenet.
Skattestyrelsen bruger 23 forskellige AI-systemer til at bearbejde borgernes personlige oplysninger, viste en aktindsigt, men i 17 tilfælde ville Skat ikke oplyse, hvad kontrollens formål er. Det blev kritiseret af blandt andre Institut for Menneskerettigheder.
”Vi har et demokratisk og retssikkerhedsmæssigt problem, når offentligheden ikke kan vurdere og tage stilling til, hvordan en myndighed forvalter sin opgave,” sagde Marya Akhtar, juridisk chef hos Institut for Menneskerettigheder.
Nu har Skattestyrelsen så efter ni måneders sagsbehandling givet Akademikerbladet adgang til en række af de hidtil mørklagte oplysninger.
Skattestyrelsen har på baggrund af en henvendelse fra Datatilsynet foretaget en ny vurdering af sagen, og er nået frem til, at en række oplysninger, som styrelsen hidtil ikke har udleveret af hensyn til beskyttelse af den offentlige kontrol, alligevel godt kan deles.
Samtidig har styrelsen i flere tilfælde løftet sløret for, hvordan modellerne bruges, og hvad effekten er.
Leder efter atypiske mønster – og egne ansatte
Et eksempel på AI-kontrol er værktøjet ”Complipy borger”, som Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, der hører under Skatteministeriet, hidtil har beskrevet som en model, der anvendes til at ”risikoscore borgere”.
Det viser sig nu, at de borgere, som systemet overvåger, er de godt 12.000 medarbejdere i Skatteministeriets koncern. Programmet ”søger medarbejdere i Skatteministeriets koncern ud til kontrol af deres årsopgørelser med henblik på tilsyn og kontrol af medarbejdernes regelefterlevelse”, skriver Skattestyrelsen i aktindsigten. AI-kontrollen har i 2023 resulteret i ”133 regulerede personer” og et provenu på 689.384 kr.
En anden AI-kontrol er ”Den Digitale Kontrol”, som leder efter atypiske mønstre i ændringer eller tilføjelser på årsopgørelsen.
Systemet undersøger i princippet alle borgeres årsopgørelser, og systemet har i 2023 ledt til fund af fejl eller snyd i ca. 1.200 tilfælde med et provenu på i alt 38 millioner kroner. En alternativ version af ”Den Digitale Kontrol”, der er rettet mod udenlandske borgeres Tast Selv-angivelser, har i 2023 ført til 840 sager og et provenu på cirka 42 mio. kr.
De nye oplysninger fra Skattestyrelsen omfatter ligeledes fem systemer, der leder efter konkursryttere, momskarruseller og stråmandsvirksomheder i virksomheders registreringer og skatteangivelser. Ifølge Aktindsigten har de fem modeller i 2023 anbefalet 21.500 sager til kontrol.
Ifølge Aktindsigten har Skattevæsenet 23 AI-kontroller i drift, mens 6 er under udvikling.