Presset på regeringen øges - partier vil have undersøgt effekten af historisk stor udflytningsplan

I 2015 og 2018 etablerede Lars Løkke Rasmussens daværende Venstreledet regering knap 8.000 statslige arbejdspladser uden for hovedstaden med Bedre Balance I og II. Effekterne af de historisk mange udflyttede arbejdspladser er dog aldrig blevet undersøgt systematisk.

Nu sætter flere partier pres på SVM-regeringen for at få lavet en sådan undersøgelse. Det skal ske med henblik på at udflytte endnu flere statslige arbejdspladser og holde fast i den udvikling, regeringen satte i gang for ni år siden.

”Vi kan se, at rigtig mange af de nyoprettede statslige arbejdspladser stadig bliver oprettet i København, uden at nogen løfter et øjenbryn over det. Har man ikke fokus på det, vil den udvikling fortsætte. Skal vi skabe et land i balance, er det vigtigt, at vi kigger på, hvor arbejdspladserne er oprettes,” siger Susie Jessen, som er landdistrikts- og øordfører for Danmarksdemokraterne.

Det er netop Danmarksdemokraterne, som har fremsat et beslutningsforslag i Folketinget om at iværksætte en forundersøgelse, der skal danne grundlag for ønsket om at udflytte 10.000 statslige arbejdspladser de kommende år.

Landdistrikts- og øordfører for SF, Karina Lorentzen, har i den forbindelse spurgt By-, Land- og Kirkeminister Morten Dahlin (V), om regeringen vil tage initiativ til at evaluere udflytningen af statslige arbejdspladser med Bedre Balance.

”Mit indtryk er, at udflytningerne skete med blandet held. Der er derfor brug for en evaluering af fordele og ulemper, så vi kan drage af læring fra udflytningerne under Bedre Balance. Der har været meget snak om, at der skal være synergi med lokalområdet, og det er ikke undersøgt de steder, hvor udflytningerne skete,” siger Karina Lorentzen.

Minister tavs om undersøgelse

En sådan evaluering kommer dog ikke umiddelbart på tale. Det fremgår i hvert fald af ministerens svar til Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer på forslaget om at evaluere Bedre Balance.

”I regeringen arbejder vi for et sammenhængende Danmark i geografisk balance. Det har de tidligere udflytninger bidraget til. I regeringsgrundlaget har vi understreget, at både nye eller væsentlige udvidelser af statslige institutioner, som udgangspunkt skal placeres uden for de største byer. Vi skal også have et klart fokus på, at investeringer og arbejdspladser placeres i hele landet, blandt andet når forsvarsforliget realiseres,” skriver Morten Dahlin.

Svaret imponerer ikke Karina Lorentzen.

”Det er ikke et særlig omfavnende svar, vi har fået. Ministeren lød ellers meget mere positiv over for forslaget om at evaluere Bedre Balance, da vi for nyligt drøftede forslaget i Folketingssalen, men hans svar virker jo som en afvisning. Det er ærgerligt, for det var jo mange arbejdspladser, der blev rykket ud,” siger Karina Lorentzen.

I en debat i Folketinget tilbage i december måned om Danmarksdemokraternes forslag om at iværksætte en forundersøgelse frem mod udflytning af 10.000 statslige arbejdspladser i den nærmeste fremtid, viste landdistriktsminister Morten Dahlin ellers interesse for at evaluere Bedre Balance.

”Jeg synes, det er værd at overveje, om man skulle få lavet en evaluering, både af selve processen og af, om det efterfølgende har medført et kvalitetsløft eller et kvalitetstab, og om det har medført nogle rekrutteringsudfordringer. Det synes jeg er en spændende idé, så det vil jeg gerne overveje,” sagde Morten Dahlin fra Folketingets talerstol.

Akademikerbladet har forsøgt at få en uddybning af minister Morten Dahlins svar til Folketinget. Vil regeringen nu evaluere Bedre Balance eller ej? Og hvad siger regeringen til forslaget om at oprette 10.000 statslige arbejdspladser uden for hovedstaden de kommende år?

Men minister Morten Dahlin og By-, Land- og Kirkeministeriet har ”ikke yderligere at tilføje for nuværende”, lyder meldingen.

Centraliseringen fortsætter

Ifølge regeringsgrundlaget skal nye statslige institutioner og væsentlige udvidelser af eksisterende institutioner, som udgangspunkt placeres uden for de største byer.

Men udviklingen viser noget andet.

Interesseorganisationen Balance Danmark udgav i slutningen af januar en analyse, der viser, at der i perioden 2015-2023 er blevet oprettet 12.000 nye statslige arbejdspladser i Hovedstaden, mens der er kommet 11.000 nye statslige arbejdspladser i provinsen.

”Tallene taler sit eget tydelige sprog. Der er foregået en massiv, underliggende centralisering sideløbende med udflytningerne,” udtalte Kim Ruberg, som er formand i Balance Danmark.

Tallene viser, at Bedre Balance fremstår i dag som symbolpolitik og lappeløsning. Det mener Egon Bjørnshave Noe, som er professor og institutleder på Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet.

”Det har ikke været populære beslutninger for dem, det er gået ud over. I den offentlige diskurs bliver det fremstillet som en straf, når ens job flyttes ud af byerne, og går det den anden vej, gør man nærmest folk en tjeneste.”

Karina Lorentzen mener, at man på baggrund af de nye tal skylder at få Bedre Balance evalueret ordentligt.

”Vi skal have belyst både de gode og dårlige eksempler, inden man beslutter om yderligere udflytninger giver mening. Vi mangler nogle pejlemærker.”

Det er ifølge hende ikke en naturlov, at alle statslige arbejdspladser skal ligge i hovedstaden.

”Jeg vil appellere til, at vi gør udflytningerne klogere end under Bedre Balance. Hovedproblemet er, at vi mangler et vidensgrundlag og en bevidst strategi om, hvordan dette skal foregå. Nogle politikere har jo lukket dette kapitel helt uden at rette blikket mod, at centraliseringen faktisk fortsætter,” siger Karina Lorentzen.

Afklaring i dette forår

Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne håber også, at regeringen efterlever de signaler om at evaluere Bedre Balance, den tilkendegav ved debatten i Folketingssalen.

”Regeringen har sagt, at den gerne ville evaluere de allerede udflyttede arbejdspladser for at se, hvad man kan gøre fremadrettet. Det er hammerærgerligt, hvis den alligevel ikke vil lave den evaluering. Der er kommuner, hvor der bliver færre og færre arbejdspladser, og den udvikling vil vi rigtig gerne undgå.”

”Får vi lavet en evaluering af de arbejdspladser, der allerede er udflyttet, kan vi blive klogere på, hvad vi kan gøre fremadrettet, og jeg kan egentlig ikke forstå, hvis regeringen ikke vil dette,” siger Susie Jessen.

Danmarksdemokraterne er nu i gang med at lave en såkaldt beretning til beslutningsforslaget, hvor Folketinget på den måde pålægger regeringen at lave en effektundersøgelse af Bedre Balance.

Afviser regeringen dette, vil partiet stille et nyt beslutningsforslag om at evaluere Bedre Balance, som på den måde kommer til afstemning i Folketinget. Det skal ske i dette forår.

”Vi mener, at det haster. Desværre virker regeringen ikke særlig fokuseret på landområderne”.

Sussie Jessen peger som eksempel på den netop offentliggjorte Svarer-rapport. Den viser, at CO2-afgifter på landbruget vil koste landbrugsarbejdspladser i landdistrikterne.

”Der er indført bilafgifter på vognmænd, som især rammer i yderområderne, og udflytningerne af velfærdsuddannelserne er blevet annulleret. Regeringen mangler blik for at opretholde og også sætte gang i ting i landdistrikterne. Derfor ønsker vi nu at udflytte 10.000 statslige arbejdspladser,” siger Susie Jessen.

By-, Land- og Kirkeministeriet oplyser, at regeringen forventer at præsentere det landdistriktspolitiske udspil inden sommerferien.