Frederik fik 8.700 kroner med en hurtig søgning: Se, om du selv har "kopipenge" til gode
Hvert år går danskere glip af flere millioner kroner i såkaldte ‘kopipenge’, fordi Copydan , der skal udbetale pengene, ikke har ressourcer til at finde alle modtagerne. Heldigvis kan du selv let se, om du er en af dem.
“8.000 kroner! Det havde jeg slet ikke forestillet mig! De er altså ret kærkomne! Mange tak!”
Sådan siger en af de akademikere, som vi har været i kontakt med i forbindelse med denne artikel.
Det handler om rettighedspenge - og måske er der også nogen til dig?
Når en tekst bliver kopieret og brugt i undervisningen på en skole eller en uddannelse, så skal tekstens forfatter, udgiver og øvrige rettighedshavere have udbetalt rettighedspenge - men det kan godt være lettere sagt end gjort.
Lige nu har Copydan Tekst & Node, som har til opgave at holde styr på danskernes rettighedspenge, en lang liste med 8.000 navne på danskere, som har penge til gode - men som ikke kan få udbetalt pengene. Enten fordi Tekst & Node ikke kan finde modtageren, eller fordi modtageren ikke har oplyst en konto, som pengene skal indbetales på.
I 2022 måtte Tekst & Node opgive at udbetale 11,6 millioner kroner til deres rette ejere.
Selv om de hos Tekst & Node gør, hvad de kan for at finde dem, der har penge til gode, så er det langt fra alle, der bliver kontaktet, inden forældelsesfristen på tre år - og så er pengene tabt for den enkelte rettighedshaver.
“Dem, der har flest penge til gode, er dem vi hele tiden starter med, og så arbejder vi os nedad i listen. Selvom vi bruger meget tid på at finde frem til rettighedshavere med vederlag til gode, er der hvert år en del, vi ikke kan udbetale individuelt til,” forklarer afdelingsleder for Research & Dokumentation hos Copydan Tekst & Node, Vibeke Andersen, i et skriftligt svar til Akademikerbladet.
Pengene ryger i stedet over i en pulje af midler, som udbetales kollektivt til Copydan Tekst & Nodes medlemsorganisationer, blandt andet Akademikerne.
“Rent ressourcemæssigt er det desværre ikke muligt for os at fremsøge alle navne på listen. Det er en ren cost-benefit-analyse, idet vi er en non-profit organisation, der skal sørge for at holde vores administrationsudgifter nede, så vi kan sende flest mulige midler tilbage til rettighedshaverne,” skriver Vibeke Andersen.
Listen ligger på Copydan Tekst & Nodes hjemmeside, og det er let at søge blandt de tusindvis af navne. Det kan være lidt et kaninhul, når man først begynder at taste sit eget og kollegaernes navne ind i søgefeltet.
Sådan gør du
På www.tekstognode.dk klikker du på menupunktet ‘rettighedshavere’ i toppen af siden.
Under ‘Om fordeling og udbetaling af vederlag’ i venstre-menuen vælger du ‘Har du vederlag til gode? Søg her’.
Scroll lidt ned på siden og klik på ‘> Søg i vores database her’.
Indtast dit - eller dine kollegers - navn i søgefeltet og tryk på ‘søg’.
Museumsmedarbejder fik 1.600 kroner
En af de akademikere, som Akademikerbladet har fundet på listen, er biolog og projektkoordinator hos Naturhistorisk Museum i Århus, Pernille Mølgaard Andersen. Hun har penge til gode for et gammel skriv om en udstilling på museet.
“Jeg har da aldrig tænkt på, at jeg skulle søge efter mit navn hos Copydan, aldrig,” siger hun overrasket.
Efter Akademikerbladets henvendelse har Pernille Mølgaard Andersen selv undersøgt sagen og tilmeldt sig hos Tekst & Node.
“Jeg skrev til dem, og så skrev de tilbage med ‘Hej Pernille, du har 1.600 kroner stående her, dem overfører vi til dig’. Det er jo ikke en million, og det er også før skat. Men det er til en middag ude i byen, og det er fint,” siger hun.
Og så er der manden bag citatet i toppen: Frederik Appel Olsen, ph.d. i retorik fra Københavns Universitet. Han har fået 8.714 kroner, fordi nogen har kopieret en kronik, han har skrevet i Information.
“Jeg vidste måske godt i baghovedet, at der var noget, der hed Copydan, men jeg havde slet ikke overvejet, at det havde noget med mig at gøre,” siger han.
