Lyt ikke til forældrepolitiet: "Der er ingen opskrift på at være en god forælder"

Mathilde Boldt Jørgensen elsker at arbejde, og hun elsker sin familie. Og hun har efterhånden indset, at det er svært at gøre begge ting.

I hvert fald samtidig.

”Hvis det skal fungere, er det vigtigt at få prioriteret. Når jeg kommer til at gøre begge dele på en gang, fungerer det ingen af stederne,” fortæller Mathilde Boldt Jørgensen i Akademikerbladets podcast ’Ha’ en god dag skat’.

Det var hun ikke lige så bevidst om, da hun fik sit første barn for syv år siden.

”Jeg har altid haft en tro på, at jeg kan prioritere mit arbejde og samtidig være en god mor. Så det har bare været at prøve mig frem. Det er ikke altid superkønt, men det fungerer for det meste. Det skal det jo, siger Mathilde Boldt Jørgensen,” der arbejder som leder i Danske Bank.

Netop bevidstheden om at prioritere og træffe et valg om, hvornår man gør hvad, er vigtig, pointerer Lene Tanggaard, der er professor i pædagogisk psykologi, rektor på Designskolen Kolding og forfatter til ’En lille bog om, hvorfor de fleste forældre skal gøre langt mindre, end de tror’.

"Der er ingen opskrift på at være en god forælder, men vi kan alle komme til at ville det hele på en gang og derfor komme til at gøre det halvt. Noget af det, som vi ved virker, er at øve sig, for så bliver man bedre," siger Lene Tanggaard.

Sammenligningsræs

I podcastserien taler vært Caroline Cecilie Olesen med forskellige gæster om det dilemma, som forældre, der også gerne vil have et fuldtidsarbejde og måske endda skabe en karriere, ofte befinder sig i.

Flere har følelsen af dårlig samvittighed over for både familien og arbejdspladsen på samme tid, fordi de ikke føler sig tilstrækkelige nogen af stederne.

En dårlig samvittighed, der ifølge Lene Tanggaard ofte kommer, fordi forældre i alt for høj grad spejler sig i andre forældre og får en fornemmelse af, at alle andre klarer det bedre end dem selv.

”Det kan mennesker ikke lade være med at gøre. Vi vil have det, de andre har. Det er ofte meget irrationelt, for vi kan jo ikke rigtig se, hvad det er, vi gerne vil have. Det er oftest bare et glansbillede,” siger Lene Tanggaard.

”Vi lærer meget af andre, men nogle gange skal vi pakke det der sammenligningsræs væk for i stedet at kigge på vores børn. Så vil de fleste formentlig konstatere, at det egentlig går meget godt,” fortsætter hun.

Den opfordring bliver godt modtaget hos Mathilde Boldt Jørgensen.

”Det kan godt være, at jeg henter mine børn sent, men hvis jeg henter et barn, der er glad og leger og måske slet ikke vil med hjem, så er det nok et tegn på, at barnet har det godt.”

Forældrepolitiet

Hvis man som forælder i forvejen har lidt dårlig samvittighed, kan det være svært at spejle sig i, hvad de andre forældre gør, medgiver Lene Tanggaard.

Hun har stået i spidsen for et forskningsprojekt, hvor en masse forældre og pædagoger i daginstitutioner blandt andet blev spurgt ind til, hvordan forældrene tacklede det at have børn i institution samt deres holdning til andre forældres ageren.

Konklusionen var blandt andet, at forældre bestemt har en holdning til, hvordan andre er forældre.

”Især de forældre, der havde fuldtidsarbejde og en form for karrierejob, oplevede, at der var et slags forældrepoliti, som holdt øje med dem,” siger professoren.

Og så fortalte det forældrepoliti – eller forældrenes egen dårlige samvittighed – dem, at seneste hentetid var klokken 15, og at det begyndte at være skidt for børnene, når de blev hentet senere, fortæller Lene Tanggaard.

En kulturting?

Den idealhentetid er Mathilde Boldt Jørgensen bekendt med, selv om klokken som regel bliver 16, før hun selv henter.

Det sker dog uden rynken på næsen fra de andre forældre på den franske skole, hvor Mathilde og hendes franske kærestes to ældste børn går.

”Jeg er nærmest den første, der henter. Forleden var der en af de andre forældre, der på Aula med en cc-besked til alle spurgte, om SFO-tiden ikke kunne udvides, da de havde svært ved at hente før klokken 17. Det ville jo aldrig ske på en dansk skole,” fortæller Mathilde Boldt Jørgensen.

”Det er jo netop sådan et perspektivskifte, vi har brug for,” indskyder Lene Tanggaard.

”Så vi kan se, at der er andre måder at gøre tingene på.”

Tilbage til urkraften

Som forælder bliver man ifølge Lene Tanggaard nødt til at stole på sig selv og sin mavefornemmelse i stedet for at stirre sig blind på alt det, de andre forældre og sociale medier siger, man skal gøre for at være en god forælder.

”Det suser med informationer om, hvad der er det rigtige, men vi bliver nødt til at komme lidt tilbage til den urkraft, som vi alle sammen besidder. Vi kan godt finde ud af at være forældre. Vi kan godt vurdere, hvad der er det rigtige, og hvad vores børn har gavn af,” siger hun.

Og det lyder ifølge Lene Tanggaard umiddelbart ret simpelt.

”Hvis ens barn spiser, sover og har lyst til at komme afsted om morgenen, hvad er problemet så?,” spørger hun.

”Jeg forstår godt, at mange bliver udbrændte både på arbejdet og som forælder, fordi de ikke kan leve op til alle de normer. Jeg ville ønske, at mange flere kunne hvile i deres valg,” lyder det fra Lene Tanggaard.

Det er netop den skarpe prioritering, der får hverdagen til at hænge sammen for Mathilde Boldt Jørgensen.

”Der er mange ting, jeg ikke gør, fordi de to vigtigste ting i mit liv er mit arbejde og mine børn. Det giver mig lidt ro i sjælen omkring spørgsmålet om, hvorvidt jeg gør det godt nok.”