Det kostede 1,5 milliarder at flytte statslige arbejdspladser ud af København: ”Symbolpolitik og lappeløsning”

”Der ligger relativt for mange statslige arbejdspladser i og omkring København. Det handler om at skabe aktivitet der, hvor der er brug for det. Regeringen ønsker et Danmark i bedre balance.”

Sådan begrundede Lars Løkke Rasmussen sin beslutning, da han i 2015 som daværende statsminister og Venstreformand annoncerede en historisk stor udflytning af statslige arbejdspladser fra hovedstaden til provinsen.

Der skulle være flere statslige arbejdspladser i resten af landet, så de kom ”tættere på borgerne, tættere på virksomhederne,” udtalte Lars Løkke Rasmussen.  

I alt blev knap 8.000 statslige arbejdspladser under udflytningsplanerne Bedre Balance I og II fra 2015 og 2018 oprettet uden for København.

Pris? Anslået 1,46 milliarder kroner. 

Men det projekt er ikke lykkedes. Det vurderer Egon Bjørnshave Noe, som er professor og institutleder på Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet.

”Det har ikke skabt balance,” siger professoren på baggrund af nye tal.

Til trods for udflytningen er der siden 2015 kommet 6.633 flere statsligt ansatte i København og omegn.

Hvis man tager højde for de arbejdspladser, der er blevet udflyttet i samme periode, er der blevet skabt over 12.000 nye statslige arbejdspladser i hovedstadsområdet.

Til sammenligning har resten af landet samlet fået 11.000 flere statsansatte.

Det viser en særkørsel fra Danmarks Statistik, som interesseorganisationen Balance Danmark har fået lavet. Den kæmper for et Danmark i geografisk balance, og medlemmerne består af en række virksomheder og mindre kommuner.

Tallene dækker både over de statslige arbejdspladser, der udfører opgaver, som vedrører hele landet – for eksempel ministerier og styrelser – såvel som de statslige arbejdspladser, der udfører mere lokale opgaver – for eksempel gymnasier, universiteter og de lokale politikredse.

Lappeløsning og symbolpolitik

Hvis man reelt ønsker at lave om på de styrende mekanismer, der i stigende grad centraliserer statens opgaver i hovedstaden, så gør man det ifølge professor Egon Bjørnshave Noe ikke med politiske pakker som Bedre Balance.

”Bedre Balance fremstår i dag dels som en lappeløsning og dels som symbolpolitik. Det har ikke været populære beslutninger for dem, det er gået ud over. I den offentlige diskurs bliver det fremstillet som en straf, når ens job flyttes ud af byerne, og går det den anden vej, gør man nærmest folk en tjeneste,” Egon Bjørnshave Noe. 

Han tror ikke, det ligger i kortene at flytte flere statslige arbejdspladser ud af Hovedstaden i den nærmeste fremtid. Det vil formentlig heller ikke redde sammenhængskraften i landet.

”Flytter man en statslig enhed, bliver den ikke nødvendigvis en del af den lokale økonomi. Mange folk ender med i stedet at pendle frem og tilbage. Hvis det skal lykkes, skal man tænke langt stærkere på at skabe kraftcentre rundt om i landet.”

”Der er mange af de udflytninger, som ikke er tænkt sammen med udviklingen i det enkelte område. Det bliver alt for usikkert bare at flytte enkelte arbejdspladser,” siger Egon Bjørnshave Noe.

Det er dybt utroværdigt

I Balance Danmark er man utilfreds med udviklingen.

”Tallene taler sit eget tydelige sprog. Der er foregået en massiv, underliggende centralisering sideløbende med udflytningerne,” mener Kim Ruberg, som er formand i Balance Danmark.

Akademikerbladet har forsøgt at få en kommentar fra Lars Løkke Rasmussen, men det har ikke været muligt. I stedet lyder det fra minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin (V) i et skriftligt svar, at SVM-regeringen fortsat ”arbejder for et sammenhængende Danmark i geografisk balance”.

”Vi har i regeringsgrundlaget også understreget, at nye eller udvidelser af statslige institutioner, som udgangspunkt skal placeres uden for de største byer. Vi vil også have et klart fokus på, at investeringer og arbejdspladser placeres i hele landet, når forsvarsforliget skal realiseres,” skriver Morten Dahlin i en kommentar til Akademikerbladet.

Hos Balance Danmark mener man, at regeringens ambitioner er gode, men ikke tilstrækkelige.

”Regeringspartierne bør nu sætte sig ned og finde ud af, hvordan de konkret vil realisere deres eget politiske ønske, så nye eller udvidelser af statslige institutioner i fremtiden etableres uden for hovedstaden. Det gælder ikke kun, når forsvarsforliget skal realiseres, men inden for alle de statslige institutioner”, siger Kim Ruberg.

Forperson i DM, Camilla Gregersen, mener, at nye statslige arbejdspladser skal ligge, hvor det giver faglig mening.

”Det kan være i Struer, i Rønne, på Østerbro eller et fjerde sted. Det er dog afgørende, at nye arbejdspladser indgår naturligt i det relevante politiske og faglige system, så der kan leveres de bedste løsninger til samfundet. De skal ikke smøres tyndt ud. Herunder er det jo vigtigt, at arbejdspladsen skal kunne tiltrække medarbejdere med de rette kompetencer,” siger Camilla Gregersen.

Hun pointerer, at udflytninger har stor indflydelse på både de ansatte og deres familiers liv.

”Det er en større beslutning at flytte ens familie fra den ene del af landet til den anden. Børn skal skifte skole, fodboldklub og venner, og ens partner skal opgive job og karriere for at begynde påny et andet sted. Derfor flytter alle sjældent med, så det giver et videnstab at flytte arbejdspladserne".

Læs mere i stort tema om udflytning af statslige arbejdspladser i næste nummer af Akademikerbladet.