Professor understreger: Ja, alder kan påvirke arbejdsevnen, men lad os huske proportionerne

Skal medarbejdere have mindre gunstige ansættelsesforhold i de sene år af arbejdslivet?

Debatten har raset den seneste tid, efter en pensionsdirektør åbnede en diskussion om, hvorvidt ældres markedsværdi falder op mod pensionsalderen.

Men hvad ved vi egentlig om, hvad alderdom betyder på arbejdspladsen? Det har Akademikerbladet spurgt Lars Louis Andersen, professor ved det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), om.

Og han slår fast, at alder har en betydning – for vores kroppe, hjerner og helbred forandrer sig i takt med, at grå hår og rynker springer frem.

”Der sker ændringer med alderen for alle mennesker, og det skal vi ikke lukke øjnene over for. Men samtidig er det også et område præget af mange myter,” vurderer han.

En håndgribelig effekt

Det mest håndgribelige eksempel ses i forhold til muskelstyrke.

”Du kan regne med at miste 10 procent af muskelstyrken for hvert 10. år, der går. Det vil sige 30 procent fra det år, man bliver 40, til det år man bliver 70," forklarer Lars Louis Andersen.

Det betyder måske ikke så meget for akademikere med stillesiddende job, erkender han.

”Men hvis det er et fysisk hårdt job, er det en meget håndgribelig effekt," fortæller professoren og understreger samtidig, at tekniske hjælpemidler i høj grad kan kompensere for den tabte fysik.

De kognitive evner

Mere relevant for akademiske jobs er, at den såkaldte kognitive funktionsevne – evnen til at være opmærksom, indlære, huske, bearbejde information og løse problemer – også har en tendens til at falde med årene.

Han forklarer, at forskningen bruger diverse tests til måling heraf. Disse kan inkludere opgaver, hvor deltagerne skal nævne så mange ord som muligt, der starter med 's', eller genfortælle information, de modtog fem minutter tidligere, og opgaver, der ligner IQ-tests.

”Det er kort sagt en undersøgelse af, hvor hurtigt og effektivt hjernen kan reagere og processere ting, hvilket er nærliggende at tænke har en effekt på et akademisk arbejde,” forklarer Lars Louis Andersen.

Professoren peger på det såkaldte Whitehall II-studie, hvor man følger to grupper af mennesker ti år frem: Den ene mellem 45 og 49 år, den anden mellem 55 og 59 år.

”På de 10 år mistede den første gruppe tre procent af evnen, mens det var fem procent for den anden gruppe. Så fra 45 til 70 år er det måske et sted omkring 10 procent alt i alt, man mister af den kognitive funktionsevne.”

Hvad med erfaringen?

Det kan lyde som nedslående nyt for dem, der taler de ældre medarbejdere op. Men har det overhovedet en betydning for de personers arbejdsevne?

”Det behøver det ikke, for arbejdet minder ikke nødvendigvis om de tests, hvor man bliver presset til det yderste. Lidt simpelt sagt, så sidder vi jo ikke sidder og bruger hundrede procent af proceskraften i hjernen hele tiden.”

Og så er der lige det med, at der kommer noget andet med alderen: Erfaring.

”Når du har erfaring, vil du også ofte have et bedre overblik over rækken af opgaver, og hvordan du løser dem. Man kan ofte bedre overskue, hvad der er det vigtigste. Vi ved fra et forskningsprojekt, at de ældre medarbejdere er gode til at bruge en række kompensationsstrategier for at løse arbejdet godt," siger NFA-professoren.

En sidste stor forandring med alderen er risikoen for at udvikle flere sygdomme samtidig, fortæller Lars Louis Andersen. Det kan for eksempel være, at man både har forhøjet blodtryk, slidgigt og diabetes.

”Det kan selvfølgelig have en effekt på arbejdsevnen, hvis man slås med flere sygdomme på en gang, og vi ved også, at langvarigt sygefravær stiger med alderen.”

Viden skal slå myter ned

Selvom mange arbejdspladser forsøger at være opmærksomme på ældres behov, mangler der ofte viden om, hvordan man bedst støtter dem, så deres kompetencer holdes i hævd, mener Lars Louis Andersen.

”Vi ved fra et andet forskningsprojekt, at deltagelsen i kompetenceudvikling falder for dem over 55 år, selvom de egentlig gerne vil have den. Når man så spørger, hvad forklaringen på det er, så siger lederne, at de ældre medarbejdere ikke har spurgt efter den," siger professoren og fortsætter:

"Når vi spørger de ældre medarbejdere, så siger de omvendt, at de ikke har fået det tilbudt. Så der mangler ofte også noget mere dialog mellem leder og medarbejder.”

Den slags viden og dialog bliver kun mere og mere vigtig i kraft med, at pensionsalderen stiger, og ældre medarbejdere dermed fylder mere på arbejdspladserne, mener han.

”Vi bliver nødt til at vide, hvad der er spil, så vi undgår myterne. Ja, der sker noget med os med alderen, der kan forestilles at kunne påvirke vores evner. Men lad os huske proportionerne i det, og at vi kan komme langt, hvis vi tilrettelægger arbejdet på den rette måde. Og så skal vi ikke glemme alt det gode, der kommer med erfaringen. Det har også en værdi.”