Dansk Magisterforening

Mere end løn: 4 sejre og 1 nederlag i ny overenskomst

Overenskomstaftalen for statsansatte lægger rammen for lønudviklingen for 170.000 statsansatte. © Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Af Serge Savin
Del artikel:

Bedre barsel og hurtig lønstigning. Akademikerbladet dykker ned i søndagens overenskomstaftale for de statsansatte.

Flere ugers intens armlægning blev søndag eftermiddag afsluttet, da overenskomstaftalen for statsansatte de næste to år landede med en økonomisk ramme på 8,8 procent.

En aftale, der lægger rammen for lønudviklingen for 170.000 statsansatte – og som skaber grundlaget for de efterfølgende forhandlinger for de omtrent 426. 000 medarbejdere i kommuner og regioner.

Nu skal medlemmerne stemme om, hvorvidt de godkender eller forkaster aftalen.

Så hvad ligger der egentlig i aftalen efter de lange maratonforhandlinger? Vi er dykket ned i aftalen og peger på 4 sejre og 1 nederlag for de statsansatte.

1) Stor lønstigning rundt om hjørnet

Løn er typisk øverst på ønskesedlen, når en ny overenskomst skal på plads. Det gælder også denne gang, hvor de statsansatte på grund af inflationen de seneste to år har oplevet, at deres realløn – hvor meget de kan få for deres løn – er faldet.

En del af det bliver nu indhentet med en forventet generel lønstigning på 7,4 procent over de næste to år, hvor langt størstedelen – 5,9 procent – allerede træder i kraft fra 1. april. Den fordeling adskiller sig fra andre overenskomstaftaler, hvor de store dele af lønstigningerne er kommet i slutningen af perioden.

Samlet forventes aftalen dermed at sikre en reallønsfremgang på 3,5 procent i perioden.

2) Tættere kobling til privat løn

Foruden de 7,4 procent er det en del af aftalen, at der kommer en ekstraordinær lønforhandling om to år. Hvis de private lønninger i mellemtiden overhaler lønningerne for de statsansatte, vil de offentlige lønninger følge de private.

Samtidig indfører man et nyt lønindeks fra Danmarks Statistik. Formålet er  at sikre at de statsansattes løn ikke bliver overvurderet, når man sammenligner med de privatansatte. Det kan lyde som en nørdet detalje, men det har været et ønske fra fagbevægelsen i flere år, fordi man vurderer, at det vil hæve statsansattes løn.

3) Bedre barsel for medforældre

Også på barselsområdet rummer aftalen forbedringer. Partneren til den gravide får fremover ret til løn i 12 uger under barsel. Før var det blot 9 uger.  En forbedring, der sikrer de statsansatte løn i hele den øremærkede barselsperiode.

Samtidig giver aftalen statsansatte soloforældre udsigt til 10 ugers ekstra løn under barsel, ligesom forældre til tvillinger og trillinger får 13 uger per barn under forudsætning af, at Folketinget vedtager et lovforslag om ekstra barselsorlov til de såkaldte flerlinge-forældre.

4) Fleksibel fritid og pension

Et nyt element er den såkaldte opsparingsordning, der betyder, at man som statsansat selv kan vælge, om man vil have pension over 15 procent som løn eller pension.

Også på fritiden kommer der mere fleksibilitet. Fra april 2025 vil statsansatte have mulighed for at opspare op til 15 dage fra afspadsering og særlige feriedage til senere afvikling. Fremover kan man for eksempel opspare den 6. ferieuge og merarbejde og pulje det sammen til en længere samlet frihed. Fagbevægelsen har lagt vægt på, at det giver mulighed for at finansiere pauser eller sporskifte i et langt arbejdsliv.

.. og så et nederlag: Arbejdstid og arbejdspres

Den seneste tid har der været stort fokus på statsansatte akademikeres arbejdstid og arbejdspres. En række artikler i Zetland tegnede et billede af ministerier med rekordstor medarbejderflugt og stressede embedsmænd, der arbejdede med hjernerystelse, på barsel og fulde på partybusser.

Siden har Statsministeriets departementchef Barbara Bertelsen og en gruppe andre departementschefer formuleret fem såkaldte leveregler, som alle 21 departementschefer har givet håndslag at leve op til fremover.

“Vi gør op med en kultur, hvor man disponerer over hinandens ressourcer uden for almindelig arbejdstid. Vi sikrer, at frister sættes, så andre kun forstyrres uden for arbejdstid ved ægte hastere og efter aftale på chefniveau,” lød en af levereglerne blandt andet.

Men erkendelsen af problemet har ikke kastet en løsning af sig i selve overenskomstforhandlingerne. DM’s forperson Camilla Gregersen har sidenhen beskrevet, at fagforeningerne ”mødte en mur”, når det handlede om arbejdstid og arbejdspres.

}