Tips, tricks og absolutte dont’s: Sådan får du dit debatindlæg i spalterne
Debatspalterne skal fyldes med flere stemmer. Det mener forfatter og journalist Milla Mølgaard, der har udgivet guiden "Skriv debatindlæg der bliver trykt" © Foto: Kevin Welk.
Ikke alle har lige let ved at få adgang til avisernes spalter. Men nogle få enkle greb kan du øge chancen for, at de debatindlæg bliver bragt.
Mere end 90 procent af de debatindlæg, som landets avisredaktioner modtager hver dag, ryger direkte i skraldespanden.
Den attraktive spalteplads er sparsom, og redaktørernes tid er knap, så mange væsentlige pointer bliver hver dag afvist, fordi budskabet ikke sidder lige i skabet. Måske er skribenten for lang i spyttet, måske mangler teksten mangler nerve og personlighed.
Det er synd og skam, mener tidligere debatredaktør på Politiken Milla Mølgaard. Derfor har hun samlet sine bedste tips og tricks til at skrive debatindlæg i en ny guidebog.
”Det er ærgerligt, men også et demokratisk problem, at nogle har markant lettere adgang til den offentlige debat end andre, for eksempel fordi de har en velsmurt presseafdeling i ryggen,” siger Milla Mølgaard.
En lille hjælper
Rigtigt mange mennesker har vigtige ting at sige, men de kommer til kort, fordi de ikke aner, hvordan man strikker et godt indlæg sammen, der kan passere redaktionernes nåleøjer, uddyber hun:
"Det kan både være den højt specialiserede forsker, der ikke er vant til at formidle bredt, førtidspensionisten med cerebral parese eller måske en kommunalt ansat HK’er, der ikke normalt ytrer sine holdninger på skrift."
Og det er netop de mange tavse stemmer, som den 39-årige journalist særligt henvender sig til med bogen ”Skriv debatindlæg, der bliver trykt”.
Du kan bruge utroligt meget tid på at tænke over og formulere et indlæg og alligevel arbejde forgæves
Hun kalder bogen for en lille hjælper og har det opmuntrende budskab, at alle kan forbedre deres chancer for at komme til orde, hvis de følger nogle enkle metoder.
”Du kan bruge utroligt meget tid på at tænke over og formulere et indlæg og alligevel arbejde forgæves. Selv om de travle debatredaktioner er opmærksomme på diversitetsordenen og har fokus på mangfoldighed, så ender rigtigt mange af de usual suspects med at tage pladsen, simpelthen fordi det er lettere i skyndingen,” forklarer Milla Mølgaard.
Debatgenren kan læres
Milla arbejdede på Politiken i 12 år og de sidste fire som debatredaktør, før hun valgte at blive selvstændig medierådgiver.
I dag lever hun af at rådgive og afholde kurser i debatskrivning og pressestrategi.
Hendes nye bog er skrevet, fordi hun synes, der er et konkret behov for at brede viden om debatgenren ud til flere.
Samtidig bliver hun personligt indigneret over, at helt almindelige mennesker kommer til kort, fordi avisernes debatredaktører ikke har tid og mulighed for at hjælpe det ufærdige indhold i avisen:
”Jo mere gennemarbejdet et debatindlæg er, jo større er chancerne for, at det bliver trykt. I den proces kan mine tips og tricks forhåbentlig være en nyttig tjekliste,” siger Milla Mølgaard.
De 5 vigtigste råd: Sådan skriver du et godt debatindlæg
1. Sørg for at mene noget
Det kan lyde banalt, eftersom ytring af holdninger er hele meningen med at skrive et debatindlæg. Men mange skriver på en 'stream of consciousness' i en sky af frustration og misser derfor en klar pointe med teksten. Derfor er første skridt at spørge sig selv: Hvad mener jeg om sagen? Er det noget, andre kan være enige eller uenige i?
2. Vær top aktuel
Hvorfor er dit synspunkt aktuelt netop nu og ikke om to måneder? Jo mere, du skriver ind i en aktuel dagsorden, jo større er dine chancer for at blive trykt.
3. Skriv personligt
Selv hvis du skriver på baggrund af forskning og knastørre rapporter, betyder det alverden for læseoplevelsen, at man kan mærke dit personlige drive i teksten. Så brug dig selv. Flet erfaringer, oplevelser, iagttagelser og erkendelser ind for at illustrere dine pointer. Vis, at du er et menneske i verden, også når du har titel af direktør eller specialist.
4. Sikr, at flest muligt forstår det, du skriver
Hvem skal læse og forstå dit indlæg? Pas på, du ikke skriver, som om det kun er dine venner eller indforståede fagfæller. Skriv i stedet, så din tekst appellerer bredt og forstås af de fleste og sørg for, at dine pointer ikke drukner i fagtermer, langhåret baggrundsinformation eller lixtal, der egner sig bedre til videnskabelige artikler.
5. Gør, som redaktionen siger
Lad være at aflevere 5.000 anslag hvis redaktøren har sagt 4.700. Der er en grund til, at formaterne findes, og det er en god ide at overholde dem, hvis du vil undgå at ende i makulatoren.
5 almindelige fejl, du for alt i verden skal undgå, når du skriver debatindlæg
1. Reklame maskeret som debat
Skåltaler, selvros og rene begivenhedsomtaler får de fleste debatredaktører til at se rødt. Brug i stedet pladsen på dine holdningsbaserede budskaber – så må læserne Google sig til resten.
2. At skrive for langt
Der skal altid være proportion mellem et debatindlægs længde og budskaber. Så spørg sig selv: Kan mine holdninger bære en lang kronik? Eller er det nok at nøjes med en kort replik? Især kan mange akademikere med fordel øve sig i at fatte sig i korthed.
3. Tekster uden nerve og personlighed
Ligesom det er et plus, at man kan mærke skribenten bag et indlæg, kan det være et minus, hvis man ikke kan. Generiske debattekster uden rigtigt bid, der tydeligt at skrevet af andre end afsenderen, vil typisk føre til et nej tak.
4. At skyde med spredehagl
Det er et absolut no go at rundsende indlæg til flere redaktioner på en gang – af den simple grund, at det samme debatindlæg ikke kan bringes flere steder. Derfor bør du altid kun sende til en redaktion ad gangen og meget gerne gøre dig umage for at målrette indholdet til netop den avis’ læsere.
5. Tekster med stave- og slåfejl
En tekst med stave- og slåfejl lugter af sjusk, og vil med stor sandsynlighed få en redaktør til at tænke, at resten nok også lidt halvdårlig kvalitet. Så gør dig umage med at læse dit indlæg grundigt, og få gerne andre til også at læse det igennem, før du sender det ind.
