Medier vil kalde dansk forsker for Israel-kritisk

Må danske forskere have en offentlig holdning til Israel-Palæstina-konflikten? I hvert fald ikke uden at det fremgår klart og tydeligt.

Det mener danske medier som Jyllands-Posten og DR, som nu har taget skridtet at varedeklarere enkelte forskere, så det altid fremgår, at de for eksempel er Israel-kritiske.

Det gælder professor Sune Haugbølle, der underviser og forsker i Mellemøsten på Roskilde Universitet (RUC).

Forskeren var i 2021 var medunderskriver på en opfordring i Politiken om en boykot af Israel til støtte for palæstinensernes kamp.

I sidste uge blev han i Jyllands-Posten af en chefredaktør anklaget for at ”relativere Hamas’ terrorangreb på Israel den 7. oktober”, og avisen har derfor taget skridtet at varedeklarere alle hans udsagn fremover som ”Israel-kritiske”.

”Israel, der ifølge ham er et apartheidstyre, som han politisk har engageret sig i at bekæmpe. At en dansk underviser og forsker forklarer et koldblodigt terrorangreb som indirekte krigslogik, er forstemmende, og RUC burde øjeblikkeligt reagere,” skrev JP’s chefredaktør Marchen Neel Gjertsen i en leder forleden.

På DR har man valgt at tage et lignende skridt mod Haugbølle. Det skete efter artiklen Gaza er endnu engang omdrejningspunkt i en konflikt: Det er krigslignende tilstande, hvor Haugbøller optræder som ekspert og underskriftsindsamlingen ikke er nævnt.

”Dette burde være fremgået af artiklen, men journalisten var ikke vidende derom. Artiklen er derfor blevet opdateret,” skrev udlandschef Niels Kvale.

Henrik Dahl: Han er ”overhovedet ikke ekspert”

Folketingspolitiker og spidskandidat til Europa-Parlamentet fra Liberal Alliance Henrik Dahl mener, at alle medier burde gøre som DR.

På X (tidligere Twitter) skriver Dahl, at Haugbølle er inhabil som ekspert i Israel-Palæstina-konflikten, når man har skrevet under på en fordømmelse af Israel. Dahl anfægter også TV2’s brug af Haugbølle som ekspert.

”Hey TV 2 News: Hvorfor i alverden bruger I Sune Haugbølle som “ekspert”? Sune Haugbølle er overhovedet ikke “ekspert,” lød det onsdag i sidste uge i et tweet fra Henrik Dahl, der er Liberal Alliances spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget.

Henrik Dahl bestrider ikke Haugbølles forskningsfrihed, skriver han på X, men han mener, at medier bør varedeklarere, at Haugbølle var medunderskriver på en støtterklæring for palæstinensernes kamp. 

DM's forperson Camilla Gregersen er meget kritisk overfor kravene om, at RUC skal "reagere" på sagen, som Jyllands-Postens chefredaktør ønsker. 

”Nej, RUC bør ikke ”reagere”, fordi Sune Haugbølle, som er forsker på Roskilde Universitet, har udtalt noget til radioen. Vildt nok, at en avisleder i JP inddrager en forskers arbejdsgiver ifm. en udtalelse til pressen,” skriver Camilla Gregersen på X.

Ekspertens rolle har ændret sig

Den klassiske journalistiske tilgang til ekspertens rolle er, at eksperten er en objektiv og neutral person, der fremlægger synspunkter på en saglig og objektiv måde. Men ekspertrollen har forandret sig.

Det forklarer Jacob Dahl Rendtorff, som er professor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet. Han er i gang med et forskningsprojekt om den aktivistiske ekspert.

”Der er de senere år kommet flere humanistiske og samfundsvidenskabelige eksperter, som også bidrager med vigtig viden, men den kan ikke bare måles og vejes som i eksempelvis kemi og fysik, for den indeholder også vurderinger, og vurderinger kan ikke være neutrale,” siger Jacob Dahl Rendtorff.

Sagen om kritikken mod Haugbølle handler ifølge Rendtorff om, at man ikke vil anerkende ham som ekspert, men som ideolog.

Men kan man være uvildig ekspert, som Haugbølle kritiseres for ikke at være, og stadig forklare en sag sagligt?

”Enhver har jo ret til at kritisere forskerens vurderinger. Der, hvor det går galt, er, når man ikke vil anerkende ham som autoritet. Han er vurderet og ansat professor. Nu siger kritikere så, at han ikke kan være ekspert, fordi de ikke er enige med ham. Så går man efter manden i stedet for efter bolden,” siger Jacob Dahl Rendtorff.

Men vil det så give mening at varedeklarere Sune Haugbølle, så alle får at vide, at han for eksmpel er Israel-kritisk forsker?

”Forskeren kan jo ikke undgå at engagere sig. Det giver ikke mening ikke at engagere sig som forsker. Kritikken mod forskeren for at have en bestemt baggrund og synspunkt, opfatter forskeren ikke selv. Men i den offentlige debat får forskeren hurtigt én fast og bestemt rolle,” siger Jacob Dahl Rendtorff.

Varedeklarering bliver ifølge Rendtorff nemt meget firkantet og sætter forskeren i en bestemt kasse.

Den uvildige ekspert er en konstruktion

Hvis en forsker bevidst fordrejer resultaterne, er det et problem, og det er hvad Haugbølle for kritik for.

Men Rendtorff påpeger, at forskerens rolle netop er at undersøge og fremføre synspunkter i en debat. Også selv om de er upopulære.

En forsker kan også drage visse konsekvenser på grund af sine analyser. Alt andet ville være en uansvarligt.

”Haugbølle har skrevet under på den støtterklæring, fordi han som forsker vurderer, at det er det rigtige på baggrund af sin forskning. Det er jo en vigtig udmelding og vigtigere, end hvis man slet ikke ved, hvad hans synspunkter er som forsker. Så må medierne afveje brugen af ham med andre eksperter, og det sker jo også. Men forskningen skal ikke bare diskrediteres, fordi forskeren tager stilling,” siger Jacob Dahl Rendtorff.

Han mener derfor også, at Sune Haugbølle sagtens kan bruges som ekspert fremover.

”Det er en konstruktion, at eksperten er helt uvildig. Det giver ikke mening. Ingen er helt objektive. Oppenheimer blev også kritiseret for at være kommunist. Det er et magtspil. Disse diskussioner vidner om, hvor stor en rolle universitetet og forskeren har i vores samfundsdebat,” siger Jacob Dahl Rendtorff. 

Akademikerbladet bringer i morgen et interview med professor Sune Haugbølle.