Dennis Nørmark: En særlig myte fastholder os i endeløse møder

Der er de seneste mange år sket en bemærkelsesværdig udvikling på arbejdsmarkedet, hvis man skal tro antropolog og forfatter Dennis Nørmark.

Mellemledere, dokumentation, bureaukratisk kontrol og endeløse møder er begyndt at fylde mere og mere.

“Og det er et gigantisk problem,” mener han.

Organisationer fungerer bedre, når vi stoler mere på medarbejderne og lader dem lede sig selv i hverdagen. Det er mere innovativt, der er mindre stress, og vi får gladere medarbejdere, argumenterer Dennis Nørmark, der i sin nye bog “Ufrihedens Pris” undersøger begrebet ufrihed med udgangspunkt i både private og offentlige organisationer. 

Idéen til bogen kom, da han læste om et fænomen inden for trafik, hvor man ved at fjerne skilte, markeringer og andre former for anvisninger og synlige regler fra trafikken får folk til at orientere sig mere aktivt.

”Man har fundet ud af, at der er langt færre ulykker, fordi folk skal være opmærksomme og tage ansvar, når de kører ud i et kryds. De skal kigge på hinanden, og de skal orientere sig i forhold til de andre mennesker.  Fordi det er en lille smule farligt, så bliver vi også en lille smule bedre, end vi ellers ville have været. Så nogle gange er det faktisk reglerne, der forhindrer os i at gøre tingene ordentligt," siger Dennis Nørmark. 

Doven og ugidelig

Mere frihed i hverdagen er med andre ord bedre for organisationen, og det er ofte et ønske fra medarbejderne.

Alligevel holder lederne fast i de gamle arbejdsgange på grund af en særlig myte, mener Dennis Nørmark: At mennesket grundlæggende er dovent og ugideligt.

“Det er myten om, at mennesker allerhelst vil slippe afsted med at lave så lidt som overhovedet muligt. Hvis chefen ikke kigger med og sætter en masse bureaukratiske kontrolmekanismer i spil, kommer medarbejderne til at dovne den af og lave fejl.”

Myten er særligt kommet i takt med, at økonomer har sat sig på både politikudvikling og ledelsesgange, argumenter Dennis Nørmark.

“Vores ledere gennem de sidste mange årtier har haft et grundlæggende menneskesyn om det nyttemaksimerende menneske. Det baserer sig på den økonomisk teori, de er rundet af, men passer slet ikke til virkeligheden.”

Der er tale om en grov forsimpling af mennesker, der mest af alt passer ind i regneark og simple incitamentsstrukturer, mener han. I virkeligheden er det i højere grad den såkaldte indre motivation, der er drivende for medarbejderne.

“Sådan noget som stolthed, følelsen af et kald og nydelsen ved et godt stykke arbejde driver medarbejderne. Det er en faglig glæde ved det, man gør, som de bureaukratiske ledere ikke forstår sig på. De forstår godt deres egen faglighed, naturligvis. Men de forstår ikke den faglighed, der kommer fra en pædagog, en folkeskolelærer eller en medarbejder på gulvet i deres organisation,” siger Dennis Nørmark.

En tryg myte

Arbejdets ufornuftige indretning er ikke et nyt emne for antropologen, der sammen med filosof Anders Fogh Jensen satte fokus på meningsløst og bureaukratisk arbejde i bogen 'Pseudoarbejde' i 2018. Og der har da også generelt været tendenser til at tale medarbejderes selvbestemmelse op, mener han.

Men fra tid til anden kan kampen mod bureaukrati, mellemledere og møder ende med at blive til det, det ellers skulle være et opgør imod, mener Dennis Nørmark.

Selv når man siger, at medarbejderne nu skal kunne bestemme mere selv, går det galt.

”Pludselig bliver det sådan, at vi måske alligevel lige skal have en styregruppe, der holder øjnene på det her. Måske skal vi lige have dem til at melde ind på jævnlig basis om, hvad der i virkeligheden foregår. Cheferne kan ikke holde nallerne væk. For hvad skulle de ellers lave, hvis de ikke blandede sig i medarbejdernes arbejde?”

Og det er en central del af Dennis Nørmarks pointe: At cheferne opretholder myten, fordi den er grundlaget for deres eksistensberettigelse. At der er brug for nogen til at holde øje og bestemme.

"Vores ledere skal have noget at lave, så det er nødvendigt for dem, at vi holder liv i historien om, at mennesker ikke er effektive, hvis de bare bestemmer selv. Så laver de fejl eller dobbeltarbejde, og ressourcer brugt på kontrol er derfor velanvendte. Men de ved faktisk ikke, om det er sådan, det hænger sammen. De tror det, for det føles tryggere.”

Mellem linjerne

Dennis Nørmark mener, at man i særlig grad så, at ledelse og kontrol ikke var afgørende i hverdagen under corona, hvor hjemmearbejde gav en anden frihed til medarbejderne.

”Cheferne kunne ikke i samme grad overvåge deres medarbejdere, men opgaverne blev stadig udført. Og lederne var i krise. De anede ikke, hvad de skulle stille op,” fortæller han og peger på, at der er akademiske undersøgelse, der har konkluderet, at effektiviteten forblev høj under corona.

”Medarbejderne kan langt mere, end deres ledere tror,” konkluderer han selv.

Og det er der også flere og flere ledere, der gør. Han fortæller, at han ofte møder ledere, der er dybt usikre på, om de overhovedet har et job i fremtiden.

”Jeg taler jo med rigtig mange folk, der i hvert fald godt kan se, at de i den her periode bliver udfordret på deres ledelse. Det bliver sagt mellem linjerne, at vi måske i virkeligheden godt kan give noget mere ledelseskraft fra chefgangen og distribuere den blandt folk.”