Den danske stat giver ikke Kaspar ret til barsel - så det gør hans chef

Kaspar Mørk Arianto er gift med sin mand, og sammen har de et sæt tvillinger – en pige og en dreng på fem år.

Børnene er blevet født af en udenlandsk surrogatmor. Det er lovligt i blandt andet USA, men ikke i Danmark. Derfor er Kaspar og hans mand begge registeret i de offentlige systemer som enlige fædre med hver sit barn.

Nu venter de så deres tredje barn, der kommer til verden via en surrogatmor i USA. Men det er kun Kaspars mand, der kan blive registreret som far, fordi det er ham, der er biologisk far til drengen.

De danske regler siger nemlig, at den kvinde, der føder barnet, også er barnets mor.

Det er selvom Devin, der amerikanske surrogatmor, kun bærer Kaspar og hans mands barn embryo skabt med en andens kvindes æg og det danske pars sæd. Og selvom, hun også har afskrevet sig sine juridiske rettigheder til det kommende barn.

Dermed får Kaspars mand ret til barsel – men Kaspar gør ikke.

Mors del af barslen kan parret ikke få ret til. Og Kaspar kan desuden ikke blive registeret i Danmark som medfar til barnet.

”Det betyder lige nu for os, at min mand, der er biologisk far, kan registres som far og har ret til 3 måneders barsel, mens jeg kan ikke registreres som noget. Morens ret til 24 ugers barsel efter dansk lov bortfalder også bare for os,” siger Kaspar Mørk Arianto.

Havde Kaspar og hans mand været kvinder, ville de begge blive registreret som juridiske forældre til barnet og dermed begge få ret til barsel. Sådan har det været siden 2011.

Men det tillader dansk lovgivning ikke for to homoseksuelle mænd, der ønsker at få børn. Og det kan få store konsekvenser for Kaspars lille familie.

”Hvis jeg dør, vil min datter gå i værgemål til mine forældre og ikke til min mand. For den danske lovgivning sikrer ikke surrogatbørns ret til begge tiltænkte forældre”, fortæller Kaspar Mørk Arianto, som er kommunikationsdirektør i Bellagroup og sammen med sin mand i sommeren 2021 vandt TV2-programmet 'Sommerdrømme'.

Lovændring kan være på vej

Der kan dog være en ændring af loven på vej i Danmark.

Den Europæiske Menneskeretsdomstol fastslog ved en dom den 6. december 2022, at et barn, som er kommet til verden gennem en kommerciel surrogataftale, efter en konkret vurdering kan have ret til at få etableret et retligt forældreskab til sine tiltænkte forældre.

I juni 2022 blev et borgerforslag om at anerkende medfaderskab til regnbuefamilier desuden vedtaget i Folketinget.

Og den 5. september afleverede en ekspertgruppe en rapport til social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler. Her anbefaler eksperterne tre mulige modeller for Danmark, som regeringen nu skal tage stilling til.

Artiklen fortsætter efter boksen.

Skal medfaderskab anerkendes juridisk, kræver det nye regler for surrogasi eller muligheden for flere end to juridiske forældre. Og det er også regeringens ønske, har Pernille Rosenkrantz-Theil sagt i DR’s Aftenshowet 4. september.

Hun ønsker dog ikke at tillade kommerciel surrogasi, som man kender det fra for eksempel USA, og som Kaspars familie har benyttet sig af. Men ministeren vil alligevel ændre reglerne for forældreskab.

”Vi kan ikke påvirke regelsæt i andre lande. Det vi kan gøre er, at når et barn kommer til verden, så tager vi hånd om det. Og der skal vi have øjnene rettet stift på barnet. Og der er ingen tvivl om, at et barn har bedst af, at det juridisk har et tilhørsforhold til begge de forældre, det har, når barnet kommer til Danmark,” sagde Pernille Rosenkrantz-Theil i Aftenshowet.  

Virksomhed overhaler lovgivningen

Kaspar Mørk Arianto er til daglig kommunikationsdirektør i Bellagroup, som er en af Danmarks førende konference-, event- og hospitalityvirksomheder. Hans mand er børnelæge på Hvidovre Hospital. Sammen vandt de i sommeren 2021 TV2-programmet Sommerdrømme.

Begge har fra starten af deres forældreskab været klar over den danske lovgivning: Den kvinde, der føder barnet, anses ifølge dansk lov altid som mor til barnet.

Det gælder også, hvis det er en udenlandsk kvinde, der efter sit lands gældende lovgivning ikke er mor til barnet eller ikke er genetisk relateret til barnet.

Det skaber et behov for, at den sociale medmor eller medfar alene kan blive forælder via en stedbarnsadoption.

”Men jeg vil ikke stedbarnsadoptere mine egne børn. Når kvindepar får juridisk ret til det samme barn fra dag et, vil vi mænd også have det. Vi er nødt til at kigge på at ændre reglerne for kommerciel surrogasi”, siger Kaspar Mørk Arianto.

Mens de to forældre venter på det lovudspil, som skulle komme i løbet af oktober, så har Kaspars arbejdsgiver, Bellagroup, overhalet lovgiverne indenom.

”Jeg arbejder i en hospitality-branche, som i mange tilfælde måske ikke har det bedste ry, hvad angår barselsvilkår og medarbejdergoder. Der er Bellagroup heldigvis allerede langt fremme på rigtig mange fronter, men jeg havde stadig slet ikke regnet med at få 11 ugers betalt barsel, som virksomheden betaler af egen lomme uden refusion”, siger Kaspar Mørk Arianto.

For ham har det desuden været vigtigt, at Bellagroup også vil give dette til alle ansatte i samme eller lignende situation.

”Det gjorde mig enorm rørt. Det er jo livsomvæltende at få børn, hvor man har brug for ro til at finde sig selv og hinanden. I Danmark har vi en samfundskontrakt om, at nybagte forældre har brug for tryghed. Det er virkelig flot at se, at en virksomhed tager ansvar og går ind i fraværet af lovgivning og passer på mig. Det betyder utrolig meget for mig og min familie.”