Louises familie betaler selv for barsel: Øremærket forældreorlov passer dårligt

Med en ny overenskomst får over 40.000 ansatte i finanssektoren ret til 26 ugers forældreorlov med løn og pension – uanset om de er mødre, fædre eller medmødre.

”Det synes jeg er rigtig godt. Jeg går rigtig meget ind for, at fædre og medmødre kan holde længere barsel”, siger Louise Elena Bjørnholdt, som er privatrådgiver og tillidsrepræsentant i Nordea, hvor hun arbejder i virksomhedens nye filial på Frederiks Plads i Aarhus.

Lige nu er Louise Elena Bjørnholdt dog ikke på arbejde. Hun er på barsel. Louise fødte nemlig sit og sin mands andet barn den 10. august sidste år. Deres første barn fik de tilbage i 2020.

Nordea har i flere år kørt med løn til mænd under barsel i op til tre måneder. Med den nye overenskomst bliver længden mere end fordoblet.

”Mange af mine mandlige kolleger har benyttet sig af de fordelagtige barselsforhold. Jeg oplevede fx tre fædre i min afdeling, som alle sammen tog en længere barsel, fordi Nordea gav dem den mulighed”, siger Louise Elena Bjørnholdt.

Spørgsmålet er nu, om overenskomstens indhold kan sprede sig til overenskomsterne for akademikere, når der skal forhandles i det offentlige næste år. Fædre og medmødre, som er ansat i det offentlige, har pt. ret til 9 ugers barsel med fuld løn.

Arbejdsgiver: Mere ligestilling giver en bedre arbejdsplads 

I Nykredit lancerede man allerede sidste år en ny barselsordning, der matcher det, der er aftalt i den nye overenskomst for finanssektoren. Og det har været en succes, siger HR- og kommunikationsdirektør Trine Ahrenkiel.

”Det har vi gjort, fordi vi tror på, at vi skaber en bedre og mere velfungerende arbejdsplads, når vi får mere ligestilling mellem mænd og kvinder. Alle skal have mulighed for at udvikle sig hos os, og vi øger værdiskabelsen i vores virksomhed ved at sikre en høj grad af diversitet og inklusion. Derfor er det også noget, som vi gerne vil understøtte bedst muligt med fx ligestillet barsel”, siger i Nykredit. 

Der er gevinster for både virksomhed og medarbejdere, når det ikke er økonomi, der spænder ben for, at far eller medmor kan få mere tid sammen med sit barn, mener hun.

”Efter et år med ordningen kan vi se, at der er efterspørgsel, men der er stadig et stykke vej, indtil det bliver mere udbredt for fædrene at tage del i barslen. På den måde kan vi se, at der er en etableret kultur omkring barsel, som ikke ændrer sig fra den ene dag til den anden. På sigt er det vores håb og forventning, at det vil blive mere normalt for fædrene at tage del i barslen, når vi giver dem muligheden”, siger Trine Ahrenkiel.

Nye barselsregler passer ikke Louises familie

De forbedrede barselsforhold i finanssektoren kommer i halen på et nyt EU-direktiv, der har pålagt Danmark og de andre EU-lande at øremærke minimum 9 ugers barsel til fædre og medmødre. Reglerne trådte i kraft herhjemme 2. august sidste år.

De er indført med henblik på en mere ligelig fordeling af barslen mellem forældrene, men de gode intentioner passer ikke altid ind i den enkelte families ønsker. Det oplever Louise i hvert fald ikke er tilfældet for hendes familie.

Louises mand tog 7 ugers barsel med deres første barn, som blev født i 2020. Men det var en løsning, som ikke passede den lille familie.

Louise Elena Bjørnholdt var på grund af høj mælkeproduktion tvunget til at pumpe mælk ud på arbejdet, og familien ville følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at give barnet brystmælk dets første leveår.

”Så det aftalte vi allerede dengang, at vi ikke ville holde barsel på samme måde igen med et nyt barn”, fortæller hun.

De fik deres andet barn den 10. august, og den lille familie falder derfor ind under de nye barselsregler, hvor 9 ugers barsel er øremærket faren og ellers bortfalder.

Louise og hendes mand besluttede denne gang i stedet for at tage længere tids barsel sammen i starten efter fødslen. Og de var fast besluttede på, at barselsperioden ikke skulle påvirkes af den totale længde barsel, der er muligt for moren at få.

”Så nu forlænger jeg i stedet for min barsel og betaler for den periode selv. Mit barn mister reelt de ni uger, hvis jeg ikke havde mulighed for at forlænge barslen selv”, siger Louise Elena Bjørnholdt.

Bedre rettigheder gør det ikke alene

Louises Elena Bjørnholdts mand er maskinmester og er bedre lønnet end hende, men han er ikke ansat et sted som Louise, hvor der er ret til fuld løn under barsel.

Han får det Barselsfonden udbetaler, og det har familien regnet på giver dem en løngang på omkring 40 procent i de 5 uger, han denne gang har været på barsel sammen med Louise. Og det kan mærkes i den lille familie.

”Det kan vi bestemt mærke - især i disse tider. Han tjener væsentlig mere end mig, og det er kun, fordi jeg har en opsparing, at jeg kan holde de ekstra ugers selvbetalt barsel”, siger Louise Elena Bjørnholdt.

Hun tror ikke, at man kan skabe mere ligestilling ved blot at lave om på rettighederne, for det er ikke altid, at reglerne passer ind i familierne.

”I den ideelle verden tænker jeg, det ville være bedre, hvis rettighederne i Danmark var som i Sverige og Norge, hvor den øremærkede barsel betød, at den samlede barsel i stedet for blev forlænget, og at man kan udskyde dele af sin barsel, til barnet bliver ældre”, siger hun.