Hver 10. studerende har snydt med ChatGPT: ”Man kan ikke forbyde det”

ChatGPT kan hjælpe med alt fra udførlige analyse af Shakespeares Macbeth til kreative gaveidéer til din bedstemors fødselsdag.

Chatbotten kan også være en behjælpelig makker i hverdagen på studiet, når der skal læres nye begreber eller formuleres interessante problemformuleringer. Det er imidlertid ikke alle studerende, der har kunnet modstå fristelsen til at bruge kunstig intelligens imod reglerne til ene eksamen.

Akademikerbladet har gennemført en større spørgeundersøgelse på syv af landets otte universiteter. Ifølge den har 10 procent af de adspurgte studerende overtrådt retningslinjerne og snydt til eksamen ved hjælp af ChatGPT eller lignende chatbots under eksamensperioden i vinteren 2022-2023.

Hvis tallet står til troende, har universiteterne et stort problem, mener Susanne Dau, som er docent på University College Nord, hvor hun forsker i teknologiunderstøttede læringsdesign i undervisningen.

“Hvis de studerende bruger ChatGPT uden at have teknologiforståelse og ikke forholder sig kritisk til den måde, de tilgår ChatGPT på, så virker det jo fordummende. Så tilegner de ikke sig de faglige kompetencer, som de skal kunne på sigt,” siger Susanne Dau.

“Det er jo lidt at gøre sig selv en bjørnetjeneste. De studerende skal selv kunne foretage det arbejde, som ChatGPT tilbyder. Og vi har brug for nogen, der har evner til at fordybe sig og ikke bare tage hurtige valg med ChatGPT, fremfor at lave det hårde benarbejde,” siger Susanne Dau.

Vi skal kunne tale om det

Alle danske universiteter – med IT Universitet som den eneste undtagelse - har indført retningslinjer, der forbyder brugen af chatbots til eksamen på forskellig vis.

Akademikerbladets undersøgelse viser imidlertid, at hver tredje af de adspurgte studerende slet ikke kendte til retningslinjerne, da de skulle til eksamen.

Mange studerende er forvirrede over universiteternes håndtering af chatbots. Både i forhold til reglerne for brugen af dem, men også værdien af dem som hjælpemiddel, oplever Tine Wirenfeldt Jensen. Hun er ph.d. i læring og uddannelse og ekspert i AI og akademisk skrivning

“Vi er ved at gøre de studerende til ofre, fordi vi får skabt et læringsrum, hvor de ikke kan tale åbent om ChatGPT. De kan ikke spørge deres underviser eller vejleder ind til chatbotten, for de må ikke bruge den. Hvordan skal de så lære at anvende den kritisk?”, siger hun.

Ifølge Tine Wirenfeldt Jensen har universiteterne en stor opgave over for sig.

”Det bliver en del af uddannelsernes opgave at uddanne kritiske mennesker, der ved, at der kan genereres faglige tekster, man ikke kan stole på. Noget kan se perfekt ud med flotte henvisninger til data, der ikke findes. Det skal universiteterne undervise i, så de studerende forstår at anvende ChatGPT,” siger Tine Wirenfeldt Jensen, der sidder med i Undervisningsministeriets ekspertgruppe om ChatGPT og prøveformer.

”Man kan ikke forbyde det”

Undersøgelsen viser, at hver 10. studerende har brugt ChatGPT imod reglerne til en eksamen. Men det kunne have været langt flere, mener Johannes Bjerva, som er lektor og forsker ved Institut for Datalogi på Aalborg Universitet.

“Jeg er overrasket over, at det ikke er flere, der er faldet for fristelsen, også når det viser sig, at retningslinjerne er lidt svære at lure,” siger Johannes Bjerva.

For ham handler det ikke bare om, hvad der er snyd eller ej, men om også om en mere fundamental diskussion om, hvad de studerende skal kunne til eksamen.

“Kunstig intelligens bliver helt klart en integreret del af mange arbejdspladser, og der kommer man også ud i, hvad universiteternes rolle er i det her. Er det vigtigt at vurdere folk ud fra, hvad de kan alene eller med de hjælpemidler, de vil bruge ude på deres fremtidige arbejdsplads?,” siger han.

Hvordan man i fremtiden kan håndtere brugen af kunstig intelligens på universitetsuddannelserne, er en debat, der fylder meget både blandt eksperter, politikere og uddannelsesinstitutionerne. Susanne Dau er dog ikke i tvivl om, at et forbud er den forkerte vej at gå.

“Man kan ikke forbyde det. Så kommer der bare noget nyt i stedet – det går så stærkt. Men dét, man i stedet kan gøre, er, at være på forkant af teknologierne. Forstået på den måde, at man som universitet kan være klar i spyttet i forhold til, hvordan man tilgår ChatGPT, og hvordan vi vil have det ind i vores system”, siger hun.

Arbejdsgivere peger på udfordringer

Problematikken om snyd med chatbots er også, når det kommer til overgangen fra studieliv til arbejdsliv. Det mener organisationen Lederne.

“Hvis man som studerende har snydt, kan der opstå en situation, hvor man fremstår mere kvalificeret, end man reelt er. Man kan potentielt få svært ved at magte opgaver, og man kan ende ud i et knapt så heldigt ansættelsesforløb,” siger advokat og juridisk direktør Malene Saaby.

Det er afgørende, at arbejdsgiverne kan have tillid til, at de nyuddannede kandidater er blevet testet på fair vis, mener hun.

”Vi er nødt til at have tiltro til, at uddannelsessystemet giver en reel bedømmelse af den studerende. Det er en meget vigtig opgave at sikre, at risikoen for snyd reduceres mest muligt,” siger Malene Saaby.

Danske Universiteters direktør, Jesper Langergaard, erkender, at universiteterne stadig har en opgave med at skabe klarhed over for de studerende.

“Der er sikkert nogle steder, hvor man ikke har informeret godt nok om de præcise retningslinjer for chatbots. Det kunne universiteterne godt have været bedre til. Men det er kommet med lynets hast og har overrasket mange, hvor meget de studerende har taget det til sig,” siger Jesper Langergaard.

Retningslinjerne i forhold til brugen af ChatGPT er dog et komplekst emne, pointerer han, og det er ikke så enkelt, at man enten bare kan forbyde eller tillade brugen af chatbots.

“Det er ikke sådan, at alt er dårligt ved chatbots. Der er nogle, der har sammenlignet det med da lommeregneren kom. Her blev man også nødt til at integrere den i undervisningen og eksamener. Det er lidt det samme, vi står med her”.