Ukrainsk forsker kæmper imod absurd lov: "Det er et skud i benet på os selv”

”Jeg gør mig ingen illusioner. Det mest sandsynlige er, at lovforslaget bliver gennemført, som det er lagt frem. Parlamentet vil have dette lovforslag, og de vil realisere dette og ethvert andet absurd lovforslag, de ønsker, så længe det lyder anti-russisk”.

Andriy Novikov er ukrainsk planteforsker og ansat ved Statens Naturhistoriske Museum i Lviv i Ukraine. Og så er han medunderskriver på en støtterklæring, som ukrainske forskere har startet mod et lovforslag, der forbyder brugen af russiske kilder i videnskab og undervisning. Lovforslaget gik igennem førstebehandlingen i det ukrainske parlament den 1. december 2022.  

”Desværre er vi nu i fare for at udelukke ukrainsk videnskab fra det internationale, videnskabelige samfund på grund af kortsigtede populistiske politiske beslutninger. Jeg mener, at vi bør protestere mod russisk invasion på enhver mulig måde, herunder videnskabeligt, men vi skal være realistiske og kritiske”, siger Andriy Novikov i et skriftligt interview med Akademikerbladet.

Han fortæller, at han selv har været indædt modstander mod Rusland siden russisk invasion i 2014. Her udelukkede han personligt alle russiske mennesker fra redaktionen for det videnskabelige tidsskrift, han leder.

Derefter samarbejdede han ikke med russere og deltog ikke i deres konferencer.

"Mange andre ukrainske forskere støttede ikke en sådan protest før invasionen i 2022, og de lavede gas med mig for mine anti-russiske aktiviteter. Men nu er de så selv aktive i at træffe forkerte 'pseudopatriotiske' beslutninger. Dette var min protest mod Rusland før. Jeg er også stærkt negativ over for ethvert samarbejde med russere i dag. Men det nuværende lovforslag er ikke en protest, det er et skud i benet på os selv”, siger Andriy Novikov.

Ukrainsk videnskab står stille

Andriy Novikov har en ph.d.-grad i plantebiologi fra 2012. Siden 2007 har han været ansat på Statens Naturhistoriske Museum ved National Academy of Sciences of Ukraine i Lviv.

I øjeblikket besætter han stillingen som seniorforsker ved Institut for Biosystematik og Evolution, mens han desuden er kurator for LWS-herbariet, der er vært på museet.

Hans vigtigste forskningsinteresser er skitser af biogeografi af Karpaterne, plantetaksonomi, fylogeni og morfologi, mens han de seneste år også har arbejdet meget med mobilisering af biodiversitetsdata.

Ukraines nuværende situation besværliggør mulighederne for forskningsundersøgelser. Der er mangel på elektricitet, mangel på økonomisk støtte og mangel på udstyr, fortæller Novikov. 

Den russiske invasion på Krim-halvøen i 2014 og efterfølgende det seneste års krig mellem de to lande har ifølge den ukrainske forsker efterladt Ukraine i en flerårig økonomisk depression. Den betyder også, at landet ikke har kunnet udvikle videnskaben, og udgivelser af ukrainske bøger og undervisningsmateriale er sat på pause. 

Og i betragtning af den overordnede tolerance over for russisk sprog i Ukraine før 2022, dukkede videnskabelige publikationer på ukrainsk kun lejlighedsvis op og er meget begrænsede.

”I 2015 udarbejdede jeg en håndbog om plantesystematik på ukrainsk, men jeg fandt ingen støtte til at udgive den, så jeg blev tvunget til at udgive den fra bevilling fra British Systematics Association og Linnean Society og investerede delvist mine egne penge”, forklarer Andriy Novikov.

Som følge af de manglende økonomiske midler til videnskab i Ukraine bruger de fleste af de opdaterede forskere russiske publikationer i undervisningsprocessen. Det betyder fx, at Ukraine stadig ikke har nogen offentlig publikation for flora og fauna. I stedet bruger man Ruslands publikation flora og fauna.

”Der er simpelthen ingen erstatning, fordi Ukraine ikke gjorde noget for at få det og stadig ikke gør noget. Simpelt forbud mod russisksprogede publikationer vil ikke være en stimulans for dette, og desuden kan du ikke betale til trykkeri for at få det gjort, når der opstilles et forbud”.

Han påpeger, at der generelt ikke har været opmærksomhed eller bevågenhed på videnskabens tilstand i Ukraine før. Den opmærksomhed er der så småt ved at komme nu, hvor foreløbigt 471 forskere - også internationalt fra fx USA, Canada, Frankrig og Danmark har skrevet under på støtteerklæringen.

Når Andriy Novikov selv har skrevet under på støtterklæringen mod lovforslaget, så er det med et håb om, at parlamentet i det mindste vil ændre lovforslaget.

”Lovforslaget opstod ikke for at fremme ukrainsk videnskab. Det er heller ikke med baggrund i at ville beskytte ukrainske forskere og studerende, men for at fremføre politiske pointer. Krigen er en tid med populistiske løsninger og propaganda. Mange ukrainere, langt fra videnskab, er glade for et sådant lovforslag, fordi de mener, det er patriotisk, så på den måde opnår det ukrainske parlament point”, siger Andriy Novikov.

Eliminering af vigtige forskningskilder

Før 1991 blev videnskaben i Ukraine realiseret inden for rammerne af generelle USSR-forskningsprogrammer.

Men på trods af alt blev der i den periode realiseret mange rigtig gode forskningsprojekter, fortæller Andriy Novikov.

”For eksempel blev de fleste af de vigtigste undersøgelser af Ukraines flora realiseret under USSR-tiden. Mange samlinger fx herbarier blev indsamlet i løbet af den tid. Nu er det forbudt at citere sådanne publikationer og samlinger, og det er noget sludder”.

Andriy Novikov påpeger, at loven opstiller et paradoks. For man kan med en vedtagelse af loven om et forbud mod russisksprogede kilder jo ikke bare kan sige, at visse videnskabelige områder ikke er blevet undersøgt før, bare fordi Ukraine officielt ikke længere kan lide det.

For eksempel er beskrivelse af nye arter i botanikken reguleret af den internationalt accepterede botaniske kodeks, og den kan ikke påvirkes af politiske lovforslag.

Presset for forbuddet kommer også fra forskere

Når Ukraines parlament ved lov ønsker at forbyde russiske kilder i videnskab og undervisningsmateriale, så er det ifølge Andriy Novikov en direkte vej til datamanipulation, plagiat og korruption.

Men det er ifølge ham ikke et ønske, som udelukkende kommer fra parlamentet.

”Vi havde meget store problemer med akademisk fejlbehandling før krigen. Selv vores nuværende minister for uddannelse og videnskab, Serhii Shkarlet, er blevet bevist som plagiator. Skruppelløse, ukrainske forskere vil med glæde undertrykke internationalt accepterede standarder for akademisk arbejde for at kunne besidde akademiske stillinger”, siger han.