Ukraine vil forbyde forskere at bruge russiske kilder: Nu reagerer dansk forsker

Står det til Ukraines parlament, Verkhovna Rada, skal det være forbudt at bruge kilder på russisk i forskning og undervisning.

Lovforslaget vækker stor opstandelse blandt hundredvis af ukrainske og internationale forskere og undervisere, som har skrevet under på en offentlig støtteerklæring med et krav om, at lovforslaget bliver trukket tilbage.

”Hvis dette lovudkast bliver vedtaget, vil Ukraine blive næsten det eneste land i verden, hvor videnskabsmænd ved lov vil være forpligtet til at krænke integritet og fjerne henvisninger til kilder (herunder grundlæggende publikationer, der har videnskabelig prioritet i verden) baseret på sprog, nationalitet af forfatterne og placering af videnskabelige institutioner", lyder erklæringen.

"Dumt og populistisk"

Til førstebehandlingen af lovforslaget den 1. december sidste år stemte 282 for loven, der krævede opbakning fra mindst 226, har nyhedsbureauet Ukrainian News beskrevet.

Loven har til sigte at forbyde referencer til russiske kilder, medmindre de eksplicit skal bruges til "kritisk analyse" af netop Rusland. Formålet er ”at beskytte uddannelses- og videnskabelige sfærer mod den skadelige indflydelse fra russisk imperialisme og chauvinisme”, som NGO'en The Centre of United Actions beskriver det.

”Det er et dumt og populistisk lovforslag udviklet af politikere for at få en lejlighedsvis hype, mens det vil være skadeligt for ukrainsk videnskab”, siger den ukrainske forsker og ph.d. i plantebiologi Andriy Novikov til Akademikerbladet. Han er en af foreløbigt 471 forskere, der har skrevet under på støtteerklæringen.

”Med loven kan den akademiske fejlbehandling i Ukraine blive virkelig drastisk og ukontrolleret. Skruppelløse videnskabsmænd vil med glæde undertrykke internationalt accepterede standarder for akademisk arbejde for at stimulere deres fejlbehandling og besidde akademiske stillinger”, siger Andriy Novikov, der er ansat på Statens Naturhistoriske Museum ved Ukraines Nationale Videnskabsakademi.

Ifølge Andriy Novikov vil loven i praksis kunne få de konsekvenser, at ukrainske forskere kan omskrive 'russiske' publikationer og få et output ”på en nem måde”, ligesom kvaliteten af forskningen vil blive væsentligt forringet.

Loven er at skyde sig selv i benet, siger han i et interview med Akademikerbladet.

Det er en absurd lov

Støtterklæringen er foreløbigt underskrevet af 471 forskere fra fortrinsvis Ukraine, men også USA, Canada og Frankrig, og nu har den første danske forsker sluttet sig til opråbet ved at skrive under på den offentlige støtteerklæring mod lovforslaget.

Det drejer sig om Olav W. Bertelsen, som er lektor i datalogi og AC-fællestillidsrepræsentant på Aarhus Universitet.

”Da jeg fik mulighed for at deltage i denne markering, faldt det mig helt naturligt. Jeg er fællestillidsrepræsentant for forskere, og var involveret, da Aarhus Universitets Forskningsfond iværksatte et program, der skulle hjælpe forskere, som var kommet i klemme på grund af krigen. Så det er egentlig en direkte forlængelse”, siger Olav B. Bertelsen.

Han mener, at det er en absurd lov, som det ukrainske parlament vil gennemføre.

”Det svarer til, at danske forskere ikke måtte bruge tysksprogede kilder under Anden Verdenskrig. Det betyder, at der er viden og kilder der forsvinder eller holdes ude. Det er dybest set i strid med almindelige principper for videnskabelig redelighed”.

Det er ifølge Olav W. Bertelsen svært at gennemskue det fulde omfang af lovens skadelige og hæmmende effekter på ukrainsk forskning.

”De kommer jo til at stå i en dyb konflikt mellem lovgivningen og de videnskabelige principper, og det er jo uoverskueligt stressende ikke at kunne lave sit arbejde ordentligt”, siger AC-fællestillidsrepræsentanten.

Sat på spidsen betyder loven, at forskere tvinges til ikke at være forskere, mener Olav W. Bertelsen.