Mediechefer om kildevalg: "Skammeligt og pinligt"

Når journalister skal ringe til en ekspertkilde, ender det stadig typisk med at være en mand. Det viser Akademikerbladets nye opgørelse over de mest citerede eksperter i 2022.

Blandt de 50 mest citerede eksperter er kun tre kvinder.

Det overrasker chefredaktør for DR Nyheder, Thomas Falbe. De seneste år har de på DR netop forsøgt at rette op på den skæve fordeling mellem kønnene i spalterne.

”Som Albert Einstein vist sagde, så er definitionen på sindssyge at blive ved med at gøre det samme og forvente et nyt resultat, så hvis ikke vi skal falde i den kategori, er vi nødt til at gøre noget andet, når vi nu faktisk synes, det er vigtigt. Men præcis hvilke tiltag og hvordan har vi ikke besluttet endnu”, siger Thomas Falbe til Politiken.

Udtryk for vanetænkning

Da Akademikerbladet opgjorde brugen af ekspertkilder for første gang i 2020, var seks kvinder med i top 50. I 2021 var der tale om 7 kvinder og sidste år var kun tre ud af 50 ekspertkilder kvinder. 

Politikens chefredaktør Christian Jensen kalder i Politiken udviklingen ”skammeligt og pinligt”.

Den holdning deler TV 2’s nyhedsdirektør Jacob Kwon. Han understreger, at TV2 skal sikre en større diversitet i brugen af ekspertkilder for at få så bred en repræsentation som muligt.

”Det er ikke nogen hemmelighed, at det er sværere for os at få kvinder til at medvirke. Men det skal jo ikke være nogen undskyldning for ikke at forsøge at gøre det alligevel”, siger Jacob Kwon til Politiken.

Mediebillede trænger til et opgør

Alle eksperter skal bringes i spil uanset køn, udseende mm. Det påpeger Camilla Gregersen, som er formand for fagforbundet DM, der organiserer forskere og undervisere på blandt andet universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier.

”Vi lever i en mangfoldig verden, og det skal naturligvis også afspejles i mediebilledet, som trænger til et opgør med et ofte uvarieret kildevalg. For det er jo ikke fordi, de ikke findes – fx den kvindelige arbejdsmarkedsforsker og forskeren i global sikkerhed med anden etnisk baggrund”, siger Camilla Gregersen.

Hun mener, at det først og fremmest handler om at være mere opmærksomme på de ubevidste bias, de fleste af os ligger under for.

”Det første skridt for at komme dem til livs er, at vi bliver ved med at dokumentere, at der er et problem med lige repræsentation, både hvad angår køn og etnicitet. Vi kan skabe en øget bevidsthed om diversitet, som forhåbentlig kan få endnu flere i spil”.

Samtidig med at flere dygtige eksperter skal synliggøres, så skal vi også anerkende og sige tak til alle dem, der stiller op flere gange, påpeger DM’s formand.

 ”De beriger os alle. I DM vil vi gerne gøre endnu mere for at synliggøre alle de dygtige eksperter, der findes derude, så det bliver lettere at få øje på dem – og dermed gøre det sværere bare at slå automatpiloten til, når der skal ringes til kilder”.