Ledigheden stiger: Akademikere vil blive ramt

Da året 2022 blev til 2023 var det med en historisk bagage i tasken for beskæftigelsen i Danmark.

For selv om ledigheden ifølge tal fra Danmarks Statistik de seneste måneder er steget med knap 4500 personer, så er langtidsledigheden bare faldet og faldet, og nu er den historisk lav.

I december 2022 var 11.265 danskere langtidsledige ifølge tal fra databasen Jobindsats. Det er det laveste antal, der er målt siden registreringen startede i 2007.

Den vigtigste årsag til den lave langtidsledighed er den højkonjunktur, som virksomhederne befinder sig i. Det fortæller Sofie Holme Andersen, som er cheføkonom i Arbejderbevægelses Erhvervsråd og som står bag en ny analyse om emnet.

”I en lang periode har virksomhederne buldret derud af, men har haft svært ved at finde arbejdskraft. Det har givet folk uden for arbejdsmarkedet en chance for at komme i job. Måske svarer de ledige ikke til 100 procent af kriterierne, men de viser sig at være en fuldgod erstatning”, siger Sofie Holme Andersen.

Når man kigger nærmere på gruppen af de langtidsledige, der er kommet i job, så er historien rigtig god, da det tæller en bred gruppe af ledige. For eksempel både dagpengemodtagere og arbejdsparate kontanthjælpsmodtagere.

”Vi er i gang med at analysere, hvor disse folk er kommet i job. Men det har været hele arbejdsmarkedet, der har buldret afsted og som har trukket alle grupper af langtidsledige ind”, siger Sofie Holme Andersen.

De nye jobmodtagere er også ligeligt fordelt på herkomst og gælder også alle aldersgrupper.

Ledigheden stiger igen

Efter en periode med historiske lave ledighedstal er udviklingen dog vendt igen. De seneste måneder er ledigheden steget med omkring 4500 personer. Det gælder derfor om at have fokus på, at de ledige ikke falder ned i langtidsledighed, pointerer Sofie Holme Andersen.

”Vi ved, at vi har ret gode midler til hurtigt at få ledige i job igen, når de bliver arbejdsløse. Fanger vi ikke folk, lige når de bliver ledige, og ender de med at være i systemet i noget tid, så bliver det straks sværere”.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at fra november til december steg antallet af ledige dagpengemodtagere med 2.400, fordelt på 1.800 flere nettoledige og 500 flere aktiverede ledige. Samtidig steg antallet af ledige kontanthjælpsmodtagere med 300 personer, fordelt på 200 færre nettoledige og 500 flere aktiverede ledige.

Udfordringerne med at komme tilbage i job kan skyldes andre problemer end ledighed. Men for mange handler det om, at perioden uden job ender i kompetencetab.

”Så når ledigheden stiger, og det har den senest gjort med 300 personer i januar, så er det vigtigt, at vi sætter hurtigt ind, for det ved vi virker”, siger cheføkonomen.

Hvem er særligt udsat?

Men hvilke grupper er så særligt udsatte, når det gælder risikoen for at falde tilbage i langtidsledighed?

Mange af dem der er hevet fra langtidsledighed ind i job her og nu, er faktisk mere udsatte. Det skyldes, at der ofte er en sidst-ind-først-ud-politik på arbejdsmarkedet, forklarer Sofie Holme Andersen.

”Det går især ud over ikke-vestlige indvandrere. Ufaglærte er også mere udsatte. For vi ved, at i lavkonjunktur forsvinder mange ufaglærte job og erstattes af jobfunktioner som så bliver varetaget af faglærte eller folk med en videregående uddannelse”.

Visse grupper af nyuddannede akademikere har historisk også brugt lidt længere tid på at finde arbejde efter endt uddannelse. Sofie Holme Andersen ser dog ikke nogle markant øget risiko for denne gruppe i takt med at ledigheden stiger.

”Vi regner med, at der sker et fald i beskæftigelsen i 2023, og det vil sætte sig i øget ledighed. Det kommer til at være rimelig bredt, og rammer også akademikerne. Men vi forventer ikke dyb krise som i finanskrisen. Den buldrende højkonjunktur tager nok en slapper. Så der er ikke grund til bred bekymring, hvor titusinder skal fyres. Men nogen vil det ramme – herunder også akademikere”, siger hun.  

Der har været en dimensionering på universiteterne, som skal matche nyuddannede med arbejdsmarkedets behov. Det har vist sig svært i praksis, mener Sofie Holme Andersen. 

”Arbejdsmarkedet rykker sig hele tiden, og to gange om året kommer store grupper af dimittender ud og leder efter job. Det giver store skvulp, da mange skal finde et arbejde på én gang, og sådan fungerer arbejdsmarkedet ikke. Så arbejdsmarkedet skal lige have tid til at absorbere akademikerne, og det sker typisk også”, siger hun.

Nyt beskæftigelsessystem venter forude

SVM-regeringen har i sit regeringsgrundlag slået fast, at der skal laves et nyt beskæftigelsessystem. Den enkelte ledige skal i centrum og der skal gives frihed til dem, der kan selv, uden at gå på kompromis med jobfokus. Regeringen vil nytænke og reformere beskæftigelsesindsatsen, så udgifterne hertil reduceres med 3 mia. kr. i 2030.

”Det skal ske ved at nedlægge jobcentrene, sætte kommunerne fri af statslige proceskrav og prioritere de indsatser, der hjælper ledige tættere på arbejdsmarkedet”., lyder det i regeringens udspil. 

Men er der grund til at frygte, at det projekt kan have risici for tilbagegangen i langtidsledighed, vi har set?

”Når man laver hele systemet om, er det vigtigt at have for øje, hvad der virker og ikke virker. Hurtige samtaler med de ledige virker. Og det ser ud til at virke bedre i a-kasserne, fordi de oftere får folk endnu hurtigere tilbage i arbejde”, siger Sofie Holme Andersen og understreger:

”Under coronakrisen var vi det land, der fik flest hurtigt tilbage i job. Og det ville være rigtig ærgerligt at sætte det over styr med et nyt system. Så vi er naturligvis meget spændte på, hvordan det skal se ud og vi holder øje med, hvad regeringen kommer med”.