Sorterer dit arbejde skrald? Mange virksomheder overholder ikke loven

Siden årsskiftet har danske virksomheder skullet sortere deres affald i ti fraktioner ligesom de danske husholdninger.

En af de virksomheder, som virkelig har formået at vende de nye regler i en positiv retning, er Københavns Erhvervsakademi (KEA). Her har man på få måneder formået at reducere restaffaldet med omkring 35 procent.

”Det er en overraskelse, at vi faktisk har reduceret vores restaffald så meget på så kort tid. Vi havde håbet på at kunne reducere 10 procent, så 35 procent er virkelig positivt”, siger Jakob Møldrup, som er chef for Facility på KEA og har ansvaret for drift af bygninger og affaldssortering.

At KEA har formået at reducere så meget på så kort tid, kunne mange andre virksomheder lære af. Det viser sig nemlig, at mange virksomheder, som får et tilsynsbesøg, ikke lever fuldt ud op til at sortere i de husholdningslignende affaldstyper. Det fortæller Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, som har ansvaret for at føre tilsyn med omkring 30.000 virksomheders affaldssortering.

Det skyldes til dels, at Københavns Kommune udvælger virksomheder til tilsyn, som på baggrund af affaldsdata har meget restaffald, og det indikerer, at der ikke sorteres meget til genanvendelse.

Men når virksomhederne ikke sorterer efter kravene, får det konsekvenser for klimaet.

”Det betyder, at vi får mindre genanvendelse, for så ryger mere affald til forbrænding, som egentlig skulle have været sorteret og kunne genbruges”, forklarer Merete Kristoffersen, som er enhedschef i Københavns Kommunes Teknik og Miljøforvaltning.

Ingen bøder eller sanktioner

I 2023 har Københavns Kommune indtil videre udført ca. 950 tilsyn. Nogle gange flere tilsyn på samme virksomhed.

Men selv om mange virksomheder ikke lever op til kravene om affaldssortering, så har der endnu ikke været taget hverken sanktioner eller bødeforlæg i brug, som loven ellers giver mulighed for.

”Vi laver indskærpelser, og det kommer vi langt med. Så skriver vi ud til virksomheden og fortæller, at nu er det sidste chance for at rette op”, siger Merete Kristoffersen.

I modsætning til borgerne som ikke har kunnet vælge ordninger til sortering til eller fra, har det tidligere har været op til virksomhederne selv at vurdere deres behov for en ordning og for at betale for den.

Nu er tilmelding til en sådan ordning blevet et krav, og der er også kommet klare vejledninger på området. Men det er måske lidt sent, at det er kommet fortæller Lina Katan som er uddannet sociolog og specialkonsulent i interesseorganisationen Dansk Affaldsforening, som på sine medlemmers vegne – heriblandt kommunerne - arbejder for at fremme bæredygtighed på affaldsområdet.

”Vi kunne godt have ønsket os mere entydige krav til virksomhederne tidligere. Virksomheders affald er ofte utrolig ensartet, og det gør det nemt at skabe høj værdi i genanvendelsen til gavn for miljøet”, siger Lina Katan og påpeger:

”Tilsynet er vigtigt. Men det er lidt mærkeligt, at der skal stå en slags politimand og banke på døren for at gøre opmærksom på, at man skal følge loven”.

Affaldssortering er endnu ikke vigtigt

Lina Katan har forsket i borgernes selvforståelse af egen rolle og ansvar indenfor bæredygtighed. Og resultatet af forskningen viser, at når borgerne har tid og overskud, så vil de gerne gøre en indsats for klimaet.

Men ultimativt opfattes bæredygtighed som nogle andres ansvar. Den opfattelse, mener Lina Katan, kan gøre sig gældende hos virksomheder også.

”Sortering er næppe mere vanskeligt end mange andre facetter af en virksomheds drift, så når det halter med sorteringen kan det nok forklares ved, at det ikke er en væsentlig del af virksomhedens selvforståelse og dermed, hvilke mål og hensyn der skal handles på. De færreste virksomheder er sat i verden af et bæredygtighedshensyn, men derimod for at tjene penge. At bruge medarbejdertimer på sortering er sjældent rentabelt”, siger Lina Katan.

Hun kunne ønske sig, at virksomhedernes brancheorganisationer og de private renovatører kom op af stolene for at gøre virksomhederne opmærksom på, at de skal leve op til kravene, og hvordan de skal gøre det.

Den største hindring forbliver ifølge Lina Katan nok imidlertid, at bæredygtighed ses som et add-on til det som er virksomhedens praksis og produkt og som derfor kan tilsidesættes alt for let, hvis tid, plads eller andre ressourcer er knappe.

”Men de ressourcer, som vi fremstiller vores produkter af, er knappe og derfor er det så vigtigt, at vi får sorteret affaldet, så det kan genanvendes. Skærpelsen af krav om tilmelding er et skridt på vejen, men der bør også indføres krav til minimumsindhold af genanvendte materialer i nye produkter".

Slut med egen skraldespand på kontoret

På KEA’s knap 40.000 kvadratmeter har omkring 500 ansatte og 5.000 studerende dagligt deres gang, og bæredygtighed er et strategisk mål.

For at kunne efterleve de nye regler for affaldssortering startede man i januar 2022 med at lave et erfaringsringskatalog og analysearbejde. Det inkluderede også et besøg fra Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning, som udfører tilsyn med affaldssortering i kommunens virksomheder. Dem har KEA sparret med undervejs.

”De var med til at pege på, hvad vi skulle tænke på. Det gjaldt ikke kun vores nyeste sortering i fællesarealerne, men også med gode råd til, hvordan vi kan sortere affald fra kantinen, såvel som hvad vi kan gøre ved farligt affald som kemikalier”, siger Therese Fangel Sivebæk, som er koordinator i KEA Facility&IT og arbejder med at optimere KEA’s affaldssortering.

Desuden har man valgt at fjerne de ansattes affaldskurve ved skrivebordet på kontorerne.

”Man kan jo ikke sortere sit affald i én enkelt skraldespand, så dem har vi fjernet. Det er jo en tilvænning, at man nu i stedet skal gå til nærmeste affaldsstation for at smide sin serviet eller bananskrald ud. Men personalet har taget godt imod tiltaget, og vi har alle hurtigt vænnet os til det”, siger Therese Fangel Sivebæk.

Der er også opsat miljøstationer med forskellige affaldsfraktioner rundt omkring på fællesarealerne, hvor de ansatte og studerende kan sortere deres affald. Her bliver der løbende fulgt op på, hvilke beholdere der fyldes mest, og hvilke der ikke bruges, og så retter man til.

Er de ansatte eller studerende i tvivl om, hvilken fraktion de skal smide deres affald i, kan de stille affaldet foran miljøstationen, så vil personalet sortere det. KEA er desuden fortsat i dialog med kommunen om affaldssortering af blandt andet fraktionerne metal og pap, som uddannelsesinstitutionen har meget af.

Næste store opgave bliver at lave CO2-regnskab på, hvilke fragmenter der har den største CO2-belastning.

”På den måde kan vi finde ud af, hvor vi især skal gøre en indsats og ændre adfærd. Vi har fx en tilbagevendende diskussion, om vi fortsat skal købe engangsbægre som supplement til genbrugelige kopper, og om de skal være i ren pap uden plast, men de havner også i restaffald. Så måske skal vi overveje plastkrus, da materialet så kan blive genbrugt. En grundig analyse af hver enkel fraktion vil også vise, hvad fx restaffaldet indeholder helt specifikt, og om det kan sorteres bedre med genbrug for øje”, siger Jakob Møldrup.