Historiker opklarer bestialske forbrydelser i ny krimi
De to journalister, Stine Bolther og Line Holm, står bag den nye krimi 'Lovløs', hvor man følger historikeren Maria Just opklarer bestialske mord.
Forfatter-duo har valgt, at deres hovedperson skal være historiker, og har sat sig ind i historikeres arbejdsmetoder og redskaber for at ramme så tæt på virkeligheden som muligt. Endnu har de ikke modtaget klager fra virkelighedens historikere.
Et skelet af en kvinde dukker op. Kvinden har været død i mange år, og hun er blevet skudt i nakken. Hvem er hun? Hvem har dræbt hende? Og hvorfor?
Det bliver op til den unge politihistoriker Maria Just at opklare en grum historisk forbrydelse – en forbrydelse, som også har forbindelse til tiden efter den aktuelle coronakrise.
Maria Just arbejder som historiker på Politimuseet i København, og er hovedpersonen i krimien ’Lovløs’ af Line Holm og Stine Bolther, som udkom i starten af februar.
Når politiet står over for en vanskelig, gammel forbrydelse, bliver Maria Just tilkaldt, for hun er i særklasse dygtig til at opklare historiske forbrydelser. Og hun er alt andet end klicheen om en støvet historiker med næsen begravet i gamle arkivalier.
”Det at være historiker lyder for mange lidt tørt og kedeligt, men det synes vi slet ikke, det er. Der er noget detektiv over det. Man kender afslutningen og arbejder sig langsomt tilbage til udgangspunktet for at forstå nutiden”, siger den ene af de to forfattere, Line Holm.
Hun har selv en bachelor i idéhistorie, så tanken om at lade en historiker, kvinde naturligvis, være helten i deres bøger er ikke uvant. Men de overvejede mange forskellige professioner til deres hovedperson, inden valget faldt på historikeren.
”Vi kender begge Politimuseet fra vores arbejde som journalister. De historikere, der er ansat der, er ansat i Rigspolitiet, er sikkerhedsgodkendte og bærer politiskilte, så de har en fod i begge verdener”, fortæller Line Holm.
Alle historier bliver mere spændende, når man dykker ned i detaljer og historiske sammenhænge, og på den måde synes jeg, at historikeres arbejdsmetoder er enormt inspirerendeLine Holm, forfatter til 'Lovløs' og journalist
Ved at gøre efterforskeren til politihistoriker har de således skabt en figur, som både har evnen til at opklare forbrydelser, men også en særlig evne til at se forbindelser til kriminalitetshistorien.
”Vi havde en grundidé om at skrive en krimi med en historisk, fiktiv forbrydelse, hvor vi kunne trække på nogle ægte begivenheder og epoker i danmarkshistorien”, siger Line Holm.
Bogen er andet bind i en serie om Maria Just. Første bind ’For barnets bedste’ udkom i 2020, og hovedpersonens pendant findes faktisk i virkeligheden.
”Der er en ung, kvindelig historiker ansat på Politimuseet i København, som kan minde om vores Maria Just, men hende mødte vi først efter vores første bog”, fortæller Line Holm.
Trækker på historikerens arbejdsmetoder
Det kræver meget research at skrive bøger med historisk indhold, herunder også indsigt i hvordan en historiker arbejder. Når Maria Just for eksempel skal opklare den døde kvindes identitet, bliver hun sendt en tur i lokalhistorisk arkiv i Viborg. Men det er i sig selv ikke nok. Forfatterne skal også vide, hvordan en historiker faktisk finder sine oplysninger.
”Vi sætter en ære i at beskrive historikerens arbejdsmetoder relativt korrekt, for det er brandærgerligt, hvis historikere læser bogen og tænker, at den for sjusket eller håbløst urealistisk. Den følelse gider vi ikke belemre vores læsere med”.
Line Holm understreger dog, at det er og bliver fiktion. Og at man er nødt til at træffe nogle forfattervalg og bruge nogle dramaturgiske greb for at få historien til at glide. Også selv om det måske ikke er en præcis afspejling af en historikers hverdag.
”Vi ved jo godt, at det er de færreste historikere, der render rundt og opklarer historiske forbrydelser”, siger Line Holm.
Har I fået reaktioner fra virkelighedens historikere?
”Vi har set nogle tweets fra historikere, og de synes heldigvis, at det meste er okay. Det kan godt være, at der er nogle, som ikke er enige, men dem har vi ikke hørt fra”.
En af de tilfredse historikere Karen Gram-Skjoldager. Hun skriver på tweeter:
”Der er gode krimier. Og så er der gode krimier, hvor det er arkiv.dk, mediastream, lokalhistoriske samlinger og historikere, der driver plottet fremad. Hurra for det sidste”.
Til det svarer kollega Mona Logen, som er arkivar og historiker:
”Er løbet ind i et par krimier med for store arkivfejl, at jeg næsten sad og råbte ad bogen. Men det kunne da være, at man skulle turde denne så….”.
Historien gør nutiden spændende
Stine Bolther og Line Holm er begge journalister. De mødte hinanden under retssagen mod ’Amagermanden’ i 2011, som de hver især dækkede for henholdsvis Berlingske og Kanal 5. De har begge erfaring med undersøgende journalistik og sager med historisk perspektiv.
Line Holm nævner en nylig stor historie i Berlingske om Riffelsyndikatet – historien om Mærsk, der ifølge avisen i årtier solgte våben til nogle af klodens mest brutale regimer og diktaturer. Historien kunne fortælles, da nogle gamle kasser med dokumenter, som var blevet gemt væk på loftet af et museum, pludselig dukkede op.
”Alle historier bliver mere spændende, når man dykker ned i detaljer og historiske sammenhænge, og på den måde synes jeg, at historikeres arbejdsmetoder er enormt inspirerende”, siger Line Holm.
Forfatterne til bogen
Line Holm (f. 1975) er uddannet journalist og bachelor i idéhistorie og har fra 2014-2022 været ansat på Berlingske, hvor hun har arbejdet med fortællende og undersøgende journalistik. Hun er forfatter til to journalistiske bøger, er modtager af Kr. Dahls Mindelegat og har to år i træk været nomineret til Cavlingprisen. Line Holm er nu forfatter på fuldtid.
Stine Bolther (f. 1976) er journalist, forfatter og radio/tv-vært og har i 20 år arbejdet som rets- og kriminalreporter. Hun har skrevet 11 bøger, bl.a. true crime-bestsellerne om de tidligere drabschefer Ove Dahl, Kurt Kragh, Bent Isager-Nielsen, Jens Møller Jensen og Ove Pedersen.
Uden af afsløre for meget af plottet, kan vi godt afsløre, at ’Lovløs’ refererer til en historisk periode under besættelsen af Danmark, hvor det danske politi blev sat fra bestallingen, mens Hipo blev sat ind i stedet. Hipo var et dansk uniformeret korps, der fungerede som tysk hjælpepoliti i 1944-45. Betegnelsen er en forkortelse for Hilfspolizei.
”Hvis der blev begået drab, blev de ikke opklaret. Den politiløse periode varede i otte måneder og er en af de mest utrygge og voldelige perioder i dansk historie. Der herskede nærmest lovløshed”, siger Line Holm.
Forfatterne trækker i bogen tråde til nutidens coronakrise. Særligt til den dystre stemning, der prægede perioden sidst i januar 2020 med store demonstrationer i København.
”Halvmaskerede, sort typer i militæruniformer skabte en stemning af, at vi var undertrykt af en overmagt (regeringen), og stemningen ændrede sig fra fællessang til et punkt, hvor det slog revner i sammenholdet - med vold i gaden og sammenstød med politiet”, siger Line Holm.
Hun og Stine Bolther er ved at tage tilløb til tredje bind med heltinden Maria Just.
”Jeg elsker at skrive bøger og glæder mig meget til det”, fortæller Line Holm.
Hun har for nyligt opsagt sit faste job som journalist på Berlingske for at skrive bøger på fuld tid. Serien om Maria Just bliver udgivet af Politikens Forlag.