Dansk Magisterforening

Cecilie har ondt i maven, fordi hun ikke ved, hvad der sker om et halvt år

Især unge kvinder med en lang uddannelse som 30-årige Cecilie Goul bliver ansat i tidsbegrænsede stillinger. Ifølge et nyt studie er den type arbejde forbundet med en forhøjet risiko for det mentale helbred. © Foto: Lasse Tandal Jensen

Del artikel:

Det akademiske arbejdsmarked er i voldsom vækst, men særligt unge kvinder med en lang uddannelse bliver ofte ansat på midlertidige kontrakter, og det kan gå ud over det mentale helbred.

”Det er ikke mig at skulle hoppe fra stilling til stilling. Det er skidehårdt. Nye omgivelser, nye mennesker og nye programmer hele tiden. Men jeg har manglet erfaring og har måttet tage, det jeg kunne få”.

Cecilie Goul er 30 år gammel og blev færdiguddannet som sociolog i 2020 på Aalborg Universitet. I dag sidder hun i sin tredje tidsbegrænsede ansættelse i træk og drømmer stadig om et fast job.

”Jeg har hele tiden ønsket en fast stilling. Det giver sikkerhed om job og indtægt, og det betyder meget for, hvordan jeg kan leve mit liv. Alle mine venner har købt hus, men jeg går og har ondt i maven, fordi jeg ikke ved, hvad der sker om et halvt år”, siger Cecilie Goul.

De mange bekymringer om job og fremtid er Cecilie Goul langtfra alene om at have. Unge kvinder med en akademisk uddannelse bliver nemlig i højere grad end andre akademikere ansat på midlertidige kontrakter.

Blandt kvinder i alderen 17-34 år er 21 procent ansat på en midlertidig kontrakt. Det samme gælder for 12 procent af mændene i samme alder. Samlet set er hver 10. akademiker ansat i en tidsbegrænset stilling.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af Epinion for DM, som er baseret på data om 4181 beskæftigede akademikere fra en række registre hos Danmarks Statistik og Arbejdskraftundersøgelsen 2021.

Det er ikke mig at skulle hoppe fra stilling til stilling. Det er skidehårdt

Cecilie Goul, sociolog, tidsbegrænset ansat

Ligestillingen halter

Det står slemt til med ligestillingen på det akademiske arbejdsmarked, mener Camilla Gregersen, som er forperson i DM, der organiserer mere end 68.000 akademikere.

”Kvinder bliver ramt trippel, når det kommer til midlertidige ansættelser, da de både er oftere på tidsbegrænsede kontrakter, på kortere kontrakter og oftere er ufrivilligt ansat midlertidigt”.

Undersøgelsen viser også, at kvinder oftere end mænd er ansat på tidsbegrænsede kontrakter under et år. Og for langt flere kvinder end mænd er denne type ansættelse desuden ufrivillig. 

Den tendens genkender Cecilie Goul. Mange af de akademisk uddannede kvinder i hendes omgangskreds er startet i en midlertidig stilling.

”Vi har den alder, hvor man gerne vil have børn, så der tager en arbejdsgiver måske en chance ved at fastansætte en, der snart skal på barsel, så den fødedygtige alder spænder nok ben for os. Jeg har altid sagt til jobsamtaler, at jeg ikke har børn og ikke er på trapperne til at få det, for jeg ved det giver et stort benspænd”.

Kvinder bliver ramt trippel, når det kommer til midlertidige ansættelser

Camilla Gregersen, forperson, DM

Stress, angst og depression

Det kan være en forhøjet risiko for det psykiske helbred at være ansat midlertidigt. Ansatte i tidsbegrænsede stillinger har en potentiel større risiko for at udvikle psykiske lidelser sammenlignet med fastansatte. Det viser et nyt studie fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, https://nfa.dk/da/nyt/nyheder/2023/tidsbegransede_stillinger som er publiceret i det internationale tidsskrift International Archives of Occupational and Environmental Health https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/36416975/

”Vikarer og projektansatte i tidsbegrænsede stillinger har 40 procent større risiko for at udvikle stress, angst og depression sammenlignet med fastansatte”, fortæller Anne Helene Garde, som er professor på NFA og medforfatter til studiet.

Resultat har forskerne fundet frem til ved at kigge i offentlige registre og Arbejdskraftundersøgelsen og sammenligne alle ansatte i tidsbegrænsede stillinger på 32 timer eller mere om ugen med fastansatte.

Hvorvidt det er de tidsbegrænsede stillinger, der gør, at flere personer bliver syge, eller om det er personer med større potentiale for at udvikle mentale problemer, som i højere grad tager tidsbegrænset arbejde, og derfor slår ud i studiets resultater, kan forskerne ikke svare på.

Men de arbejder ud fra hypotese om, at en tidsbegrænset ansættelse giver usikkerhed om, hvorvidt man nu også har et job i og en indtægt i fremtiden. 

”En plausibel forklaring kan være, at det at være tidsbegrænset ansat er en potentiel stressfaktor, fordi ansættelsens begrænsede længde medfører usikkerhed om job og økonomi i fremtiden. Omvendt er det også plausibelt, at personer med mentale udfordringer har en større risiko for at ende i tidsbegrænsede ansættelser. Det kan vi ikke se i registrene, men det mest plausible er nok, at det måske handler om begge dele”, siger Anne Helene Garde.

Men er der på baggrund af studiet så grund til at konkludere, at det er farligt for sindet at tage tidsbegrænset arbejde?

”Nej, så skarpt kan man ikke stille det op. Det har vi brug for at undersøge nærmere for at kunne fortolke på. Men man kan sige, at personer i tidsbegrænsede stillinger har potentiel større risiko for at udvikle psykiske lidelser”, siger Anne Helene Garde.

Ofte kan vejen ind på arbejdsmarkedet især for unge være en tidsbegrænset stilling, og det kan tværtimod være godt, tilføjer hun.

Job-usikkerhed går ud over privatlivet

Cecilie Gouls to første midlertidige ansættelser var på 7 og 9 måneder og begge barselsvikariater i henholdsvis Forsvarsministeriet og Region Midtjylland.

I dag er hun ansat i en toårs projektansættelse som landdistriktskonsulent i Aalborg Kommune på offentlige puljemidler. Hun kan godt genkende, at tidsbegrænsede ansættelser kan lede til mentale udfordringer.

”I hvert fald når det gælder korte projektansættelser. Allerede fra den dag du er ansat, er du usikker på, hvad der skal ske bagefter. Du skal hele være klar på at skrive ansøgninger, stille op til jobsamtaler og være klar til endnu et ’nej tak, du er ikke god nok’. Det skaber bekymringer, som også går ud over privatlivet, fordi du ved ikke om du har råd til bolig og bil om et halvt år. Jeg kan godt forstå, at det leder til psykiske skavanker for mange”.

Cecilie Goul og hendes kæreste har et sommerhus sammen, men de drømmer om at købe et hus i gang i fremtiden. Men hun vil være sikker på at have et fast job, før de tør tage skridtet.

Cecilie Goul trives ikke med at være midlertidigt ansat, men det har været den eneste type arbejde, hun foreløbigt har kunnet få, siden hun afsluttede sin sociologuddannelse i 2020. © Foto: Lasse Tandal Jensen

”Jeg er overbevist om, at det nok skal ske på et tidspunkt, men jeg ved jo bare ikke hvornår. Den usikkerhed nager”.

Måske ligger indfrielse af Cecilies drøm dog lige rundt om hjørnet.

Fra årsskiftet bliver hendes 2-årige projektstilling nemlig lavet til en fast stilling, og den håber Cecilie, hun kan få, for hun elsker sit nuværende job. Men der er ingen garantier for, at stillingen går til hende, selv om hun har fået god erfaring. For hvad nu, hvis der kommer en ansøger med 20-30 års erfaring?

”Min arbejdsgiver kan få et tilbud, de ikke kan sige nej til. Så jeg tør ikke at planlægge mit liv, for hvad nu hvis det går galt?”.

Midlertidige kontrakter

Midlertidige ansættelser er mere udbredt blandt kvinder (12 procent) end mænd (7 procent).

Anvendelsen er særligt udtalt blandt kvindelige akademikere i alderen 17-34 år, hvor 21 procent af alle er ansat på en midlertidig kontrakt. Det samme gælder for 12 procent af mændene.

For knap hver anden kvinde (46 procent) var jobbet kun tilgængeligt som en midlertidig ansættelse. Det samme gælder for 40 procent af mændene.

17 procent af kvinderne ønsker ikke permanent arbejde. Det samme gælder for 29 procent af mændene.

Undersøgelsen bygger på 4.181 akademikere, som er en del af arbejdsstyrken.

Akademikere defineres i denne rapport som alle individer med en færdiggjort uddannelse af typen ’Bachelor’, ’Lang videregående’ og ’Ph.d. / forsker. Akademikere, der står uden for arbejdsstyrken, er fjernet.

Kilde: DM, Ligestilling på det akademiske arbejdsmarked, juni 2023