Akademikerbladets nye chefredaktør: Jeg har freestylet lidt, men fået en god fornemmelse

Familiemenneske med hang til minutskak og nysgerrighed på nye journalistiske former.

Det er den korte karakteristik af Akademikerbladets nye chefredaktør Troels Kølln, der 1. august fastansættes efter at have været konstitueret som redaktør siden juni 2021.

”Vi søgte en redaktør, som er stærk på digital udvikling, og som kan forny det fysiske blad. Vi har nu ansat en dygtig redaktør, der kan begge dele” siger DM’s formand Camilla Gregersen i forbindelse med ansættelsen af 35-årige Troels Kølln, der før sin konstituering var digital redaktør.

På Akademikerbladet skal der ske mange nye ting, fortæller den nye chefredaktør, men der skal også være tid til at hente børnene.

Du har været konstitueret redaktør i et år. Hvad fik dig til at søge stillingen permanent?

”Jeg fik prøvet kræfter med jobbet og kunne se ting, jeg gerne vil være med til at stå i spidsen for. For eksempel forsøget på at ramme den brede målgruppe, Akademikerbladet har. Vi kommer til at blive mere digitale og skal udvikle nye former, og det tror jeg bliver sjovt. Jeg har aldrig haft formel ledelse før, så jeg har freestylet lidt, men jeg har fået en fornemmelse af, at det er noget, jeg kan lære og blive god til”.

Hvem er du, når du ikke er på arbejde?

”Jeg er meget familiemenneske. Jeg har 3 børn - Kaj på fire et halvt, Sigurd på to et halvt og Rosa på et halvt år. Min kone er læge og i øjeblikket ph.d.-studerende og forsker i skizofreni. Vi bor i et hus i Tårnby, og jeg prøver at aflevere og hente børnene så meget som muligt. Så det er noget med at tage tidligt hjem fra kontoret og så arbejde om aftenen og i weekender. Det fungerer godt for mig. En af mine store interesser er skak. Jeg elsker at spille skak – mest bullet chess, hvor man kun har et minut til at trække. For det er det, jeg har tid til. Og jeg følger også med i top-skak, for eksempel den kandidatturnering, der foregår lige nu, hvor man skal kåre en udfordrer til Magnus Carlsen”.

DM vokser og læsersegmentet bliver bredere. Hvordan vil du sikre, at Akademikerbladet er relevant for alle?

”Jeg har nogle tanker, og vi er allerede i gang med at tænke i segmenter og opdeling af journalistikken, så vi rammer ned i forhold til læsernes faglige identitet, og hvor de er i arbejdslivet. En overvejelse er at lave særlige versioner af de trykte magasiner til de målgrupper, vi har svært ved at nå. I forhold til vores online-publicering vil vi gerne blive bedre til at lave nyhedsbreve og arbejde med sociale medier som for eksempel LinkedIn. Og så er podcast et medie, vi kommer til at teste af og forhåbentlig satse på, som vi også kan bruge til at ramme ned i forskellige nicher”.

Akademikerbladet skal fra og med næste år kun udkomme 4 gange årligt. Vil det blive et anderledes magasin?

”Ja. Det bliver mindre nyhedsbåret, men til gengæld så med indhold, der holder længere. Et magasin, du læser i den dag, du får det, men som også virker relevant to måneder senere. Det bliver noget med flere features, portrætter og dybdegående artikler”.

Er der brug for et trykt magasin om 5 år?

”Lige nu tænker jeg, der er”.

Du bliver redaktør for et medie med redaktionel frihed. Hvilken forskel gør det?

”Det gør en stor forskel, at vi kan gå frit til opgaven og skrive og dække det, vi mener er vigtigt for medlemmerne. Det, at der ikke er politisk styring, giver mulighed for en mangfoldig dækning, hvor man hører flere stemmer og perspektiver i forhold til et emne, og det tror jeg grundlæggende skaber forudsætning for de bedste beslutninger”.

Hvad mener du er tidens vigtigste temaer for Akademikerbladet?

”Overordnet er det spørgsmålet om, hvordan vi får indrettet et godt bæredygtigt arbejdsliv – både for samfundet og for os selv som individer. Akademikere i dag oplever et arbejdsmarked med nogle helt andre udfordringer end for 30-40 år siden. Stress er et kæmpe tema her, et andet er usikre arbejdsforhold. Så er der også temaer som forskningsfrihed og minoriteters rettigheder på arbejdsmarkedet”.

Du er nyansat chefredaktør og begynder med at gå på barsel et halvt år. Kan man det?

”Ja”.