Spring menu over
Dansk Magisterforening

Nu har 48.000 ansatte på landets største arbejdsplads aftale om fast hjemmearbejde

kontor kontorlandskab storrumskontor

Alt fra rengøringspersonale til pædagoger og administrativt ansatte er omfattet af ny rammeaftale om fast hjemmearbejde i Københavns Kommune. © Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Del artikel:

Alt fra rengøringspersonale til pædagoger og administrative medarbejdere er med i ny aftale om fast hjemmearbejde i Københavns Kommune.

Medarbejdere på tværs af samtlige forvaltninger og ledelsen i Københavns Kommune har nu indgået en aftale om hjemmearbejde.

Aftalen omfatter alle 48.000 medarbejdere på landets største arbejdsplads, som nu med deres nærmeste leder kan indgå individuelle aftaler om hjemmearbejde af "fast tilbagevendende karakter".

Aftalen adskiller sig således fra hjemmearbejde af mere sporadisk karakter, som fortsat kan og hidtil har været muligt at aftale i forbindelse med udførelsen af konkrete opgaver. I princippet er aftalen derfor også et nybrud for det mere fleksible arbejdsliv, mange lønmodtagergrupper i kommunen har efterlyst i årevis.

”Lige nu står vi med et momentum for et mindre stressfyldt og måske mere tilfredsstillende arbejdsliv. Så det er nu, vi skal bevise, det kan blive en win-win for såvel medarbejderne som ledelsen”, siger Tania Karpatschof, fællestillidsrepræsentant for de 4.000 akademiske medarbejdere i Københavns Kommune. 

Med ophævelsen af restriktionerne 1. februar skal aftalen regulere hjemmearbejdet i foreløbigt et år.

Fokus på minimusbetingelser

Medarbejderne får ikke en formel ret til et bestemt antal hjemmearbejdsdage. Til gengæld fastlægger aftalen de betingelser, der skal være på plads, for at hjemmearbejde kan komme på tale. Et gennemgående tema i aftalen er, at hjemmearbejdet skal være foreneligt med den pågældende enheds ’daglige drift, arbejdsfællesskabet og løsningen af enhedens normale arbejdsopgaver’.

Det bakker Tania Karpatschof fuldt ud op om. Hun havde dog også gerne set en mere ambitiøs tilgang fra kommunens side.

For hvor andre kommuner har brugt paroler som  ”Frihed til at være forskellige" eller "Danmarks mest fleksible arbejdsplads", må medarbejderne i København nøjes med en enkelt sætning om de positive gevinster ved hjemmearbejde i den nye lokalaftale: 'Hjemmearbejde kan være et bidrag til fleksibilitet i arbejdets udførelse, som kan styrke medarbejdernes trivsel og arbejdsglæde', lyder det nøgternt.

”Aftalen er så god, som den kan blive på nuværende tidspunkt. Men vil vil gerne have en tilkendegivelse af, vores arbejdsgiver ønsker at fremme hjemmearbejde. At det faktisk er i deres interesse. Den enorme tillid, vi er blevet vist – ganske vist af nød – under hjemsendelsen, har alle levet fuldt op til. Skal den tillid så rulles tilbage, bare fordi der ikke længere er en epidemi”, spørger hun.

Der er da nok en gruppe ledere, som er inderlige modstandere

Tania Karpatschof, fællestillidsrepræsentant for de 4.000 akademiske medarbejdere i Københavns Kommune

Alle skulle være med

Den afdæmpede attitude fra kommunen kan hænge sammen med, at samtlige ansatte er med i aftalen. Altså både rengøringspersonale, pædagoger eller akademikere. Og for nogle grupper er hjemmearbejde, set med arbejdsgiverbriller, mere oplagt end andre.

Dermed skulle aftalen ikke bare tilfredsstille de 4.000 akademikere, men også fx sygeplejersker eller pædagoger, der oplever store rekrutteringsudfordringer inden for velfærdsområdet.  

Tania Karpatschof forventer, at aftalen vil blive udnyttet forskelligt på tværs af forvaltningerne, hvor der er stor forskel på medarbejdergruppernes sammensætning. Forskellen vil i sidste ende også afspejle sig i den enkelte chefs imødekommenhed, vurderer hun.

”Det er klart, at for nogle ledere er hjemmearbejdende medarbejdere ligetil, mens andre vil være mere tilbageholdende. Der er da nok en gruppe ledere, som er inderlige modstandere”, siger hun.

Kræver kompetencekroner   

Af samme årsag ser hun gerne, at Københavns Kommune afsætter kompetencemidler til hybrid ledelse. Det blev nemlig ikke prioriteret under budgetforhandlingerne i efteråret.

”Der er en gruppe ledere, der synes hjemmearbejde er diffust, og som er usikre på, hvordan de skal håndtere det. Så det er uheldigt, at man ikke afsatte penge til området, for alle ledere skal kunne trives med hybrid ledelse. Men det kræver bare en prioritering af ressourcer”, siger hun.

Samtidig er der i kommunen fokus på at skabe stærke arbejdsfællesskaber.

”Det er klart at hjemmearbejdet ikke må ske på bekostning af den fælles opgave og relationen til kollegerne. Så vi står også overfor en drøftelse af, hvordan de størrelser kan forenes. Den måde, vi omgås og agerer på som mennesker, har ændret sig radikalt, men først de sidste to år er det samme sket på arbejdet. Det skal kommunen forholde sig aktivt til, ellers tror jeg vi får et rekrutteringsproblem”.  

Aftalen for de syv københavnske forvaltninger skal evalueres efter et år.