Ny rapport: Der mangler en national handleplan for efteruddannelse

Den politiske debat om at udvikle arbejdsstyrkens livslange læringsmuligheder fylder meget lidt. Det er på trods af, at netop gode muligheder for kompetenceudvikling gennem hele arbejdslivet skaber store muligheder for både at styrke produktiviteten, løse komplekse problemer i samfundet og for at skabe et bedre arbejdsliv.

Sådan lyder det i en ny rapport fra Kompetencerådet, som efter to års arbejde netop har fremlagt syv anbefalinger til regeringen, der skal være med til at sikre en bedre og mere strategisk indsats for videreuddannelse af hele arbejdsstyrken.

Ud over en decideret national handleplan handler anbefalingerne bl.a. om at sikre, at alle i arbejdsstyrken får adgang til efteruddannelse. Og når der står alle, så gælder det altså også dem med de længste uddannelser, som ellers ofte bliver overset, når det gælder dette spørgsmål.

Det påpeger Lars Qvistgaard, som er formand for Akademikerne, der sammen med 18 andre arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, universiteterne og erhvervsakademierne sidder med i Kompetencerådet.

”Jeg undrer mig over, at der ikke er mere politisk opmærksomhed på at sikre efteruddannelse til dem med længere uddannelser. Det har der ikke været i hverken den forrige eller nuværende regering. Det er enormt vigtigt, at vi kan udvikle vores kompetencer gennem hele livet, uanset hvilken type uddannelse man har”, siger Lars Qvistgaard.

De seneste 10 år er der ellers sket en eksplosiv vækst i andelen af danskere med en videregående uddannelse. Kigger man på danskere i alderen 25-69 år er denne gruppe vokset fra at udgøre 30 procent i 2009 til over 42 procent i 2020, viser tal fra Danmarks Statistik. 

Men selv om danskere med en videregående uddannelse fylder en større og større del af arbejdsstyrken, så overses de ifølge Akademikernes formand ofte helt i spørgsmålet om kompetenceudvikling.

”Det er for nemt bare at skubbe aben videre og pege på, at fx universiteterne skal udvise handling og løfte den opgave, for det skal de jo have økonomi til”, siger Lars Qvistgaard.

”Jeg ser rigtig gerne, at regeringen laver en national strategi for læring for alle parter på arbejdsmarkedet. Der er brug for, at man optegner nogen ambitioner om, hvor vi skal hen som samfund”, siger han.

Syv strategier til bedre efteruddannelse

I Kompetencerådet har både arbejdsgivere, arbejdstagere, universiteterne og erhvervsskolerne siddet med om bordet i udarbejdelsen af en ny rapport til regeringen.

Også i Kompetencerådet fastslår man, at den politiske debat om mulighederne for at skabe bedre efter- og videreuddannelse fylder ”meget lidt”, selvom der er et ”åbenlyst behov for en langt stærkere prioritering for alle i arbejdsstyrken”.

Rådet peger på syv anbefalinger, der skal sikre mere efter- og videreuddannelsen af hele arbejdsstyrken:

1. Ny national strategi for livslang læring
2. Partnerskaber på sektorniveau
3. Alle i arbejdsstyrken skal have samme adgang til offentlig støtte
4. Stærkere økonomiske incitamenter for brugerne
5. Lettere adgang til videre- og efteruddannelse
6. Bedre udnyttelse af realkompetencer
7. Et styrket udbud for videregående voksen- og efteruddannelse via fx micro-credentials

Det er helt afgørende, at efter- og videreuddannelsessystemet bliver bedre gearet til at imødekomme hele arbejdsstyrkens behov for kompetenceudvikling – lige fra ufaglærte til medarbejdere med lange videregående uddannelser”, siger Nadeem Farooq, adm. direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA).

”Kompetencebehovene ændres så hurtigt i disse år, at det er nødvendigt, at VEU-systemet i langt højere grad understøtter løbende kompetenceudvikling for alle – uanset uddannelsesniveau. Ellers vil Danmark miste konkurrenceevne og vækst”, siger Nadeem Farooq.

Livslang læring er bolværket i globaliseringen

I rapporten fastslår Kompetencerådet, at Danmark i høj grad lever af og konkurrerer på viden og innovation. Her er er livslang læring bolværket for både virksomheder og individer i en stadigt mere globaliseret og konkurrenceudsat verdensøkonomi.

”Derfor er Kompetencerådet optaget af at sikre, at vi i Danmark fortsat kan levere viden og styrke innovation i verdensklasse. Men det kræver, at hele arbejdsstyrken har optimale betingelser for løbende udvikling og livslang læring i forhold til de nye kompetencebehov, som et arbejdsmarked og et samfund i hastig forandring til stadighed skaber”, lyder det i rapporten.

Lars Qvistgaard påpeger, at der er forventninger om, at der vil komme nye trepartsforhandlinger om efteruddannelse på arbejdsmarkedet.

”Vi har stor opmærksomhed på, at der er puljer til omstilling og efter- og videreuddannelse. De eksisterende fonde og puljer ikke er åbne for dem med lange uddannelser, og det er et problem”.

Han påpeger, at en anden udfordring er, at der på området for betalings- og masteruddannelser for personer med videregående uddannelser er en del efteruddannelser, der har fokus på ledelse, men til gengæld meget få på de specialiserede områder.

”Det er meget svært at finde specialiseret efteruddannelse, som kan ligge i forlængelse af universiteternes og professionshøjskolernes uddannelser. Vi har jo ikke rigtig nogle kortere kompetence-forløb på universiteterne, og derfor er der også mange, som ikke får en specialiseret efteruddannelse”, siger Lars Qvistgaard.

”Skal efter- og videreuddannelse virkelig have en betydning, så har vi et behov for politisk prioritering, finansiering og en strategi der fortæller, hvilken vej vi skal gå for at sikre, at arbejdsstyrken sikres de bedst mulige kompetencer også i fremtiden”, siger Akademikernes formand.