Blottede bryster er stadig »uprofessionelle«. Michelle har fundet en løsning

Michelle Wadskjær har altid følt sig mest tilpas i et par jeans og en klassisk, hvid skjorte. Men da hun blev mor, blev silkeskjorterne ofre for små fedtfingre og babymos og endte på bunden af vasketøjskurven. 

Samtidig erfarede hun, at hendes mor og flere af hendes veninder i årevis havde kæmpet med at finde en skjorte, der rent faktisk passede til deres former. Især over brystet, hvor for få knapper ofte resulterede i gabende skjorter, der afslørede uønskede kig til brystet.  

Lappeløsningen var, at de gik en størrelse eller to op, men resultatet blev så, at skjorten sad forkert alle andre steder end over brystet. 

”Mange i min omgangskreds havde svært ved at finde skjorter, der passede dem og deres behov. Det gik op for mig, hvor mange der bare havde vænnet sig til, at det var sådan, det var, og for eksempel brugte sikkerhedsnåle til at holde skjorten lukket ved brystet,” siger Michelle Wadskjær.  

Det problem blev inspirationen til Michelle Wadkjærs tøjmærke, A Working Theory, samt hendes første skjortedesign med tre ekstra knapper, der skulle løse det velkendte problem. De tre ekstra knapper på skjortens front holder skjorten lukket netop dér, hvor mellemrummet mellem knapperne hos mange kvinder ellers bliver for stort og ender med at gabe.  

“Klassisk arbejdstøj som skjorten tager oftest udgangspunkt i en mandlig silhuet, og i mange tilfælde tages der ikke højde for kvindekroppen, hvor der er andre behov og former at tage højde for. Der manglede alternativer, for brystet er ikke en detalje,” siger Michelle Wadskjær.  

Et kulturelt efterslæb  

Michelle Wadskjærs skjorte taler ind i et større kulturhistorisk perspektiv, hvis man spørger Mette Byriel-Thygesen, etnolog og museumsinspektør på Nationalmuseet. Hun har skrevet bogen ‘Brystets biografi’, hvori hun undersøger, hvordan brystet gennem det 20. århundrede har ændret betydning. 

”Vi har stadig et kulturelt efterslæb, hvor det professionelle ideal ofte er bygget op omkring det mandlige,” siger hun. ”Det gælder også i forhold til tøj og uniformering, der er skabt efter mandekroppen, fordi det hovedsagligt var manden, der gik på arbejde. Mange kvinder har lært at skjule eller nedtone deres krop for at blive opfattet som professionelle.” 

Ifølge Mette Byriel-Thygesen har kvindebrystet op gennem historien været genstand for seksualisering og mandligt begær i både reklamer, medier og populærkultur. Den kommercialisering har skabt en grundlæggende forståelse af brystet som useriøst og uprofessionelt, og det er med til at påvirke, hvordan vi opfatter brystet i en arbejdsmæssig sammenhæng. 

“Vi er så vant til at få præsenteret brystet i en seksuel kontekst, at mange har svært ved at aflæse det på andre måder. Vi har fortsat vanskeligt ved at forene brystet med noget professionelt, og derfor bliver det per automatik opfattet som upassende og seksuelt,” siger hun.  

Mette Byriel-Thygesen peger blandt andet på et utal af kvindelige politikere, der igennem tiden er blevet bedømt på deres – i nogens mening - for afslørende påklædning fremfor deres politiske budskaber. I følge hende er kvindelighed og magt stadig svært at forene.  

“Mange vil kunne huske, hvordan det blev debatteret, om Helle Thorning-Schmidts nedringede lyserøde kjole var passende påklædning for en tidligere statsminister eller da tidligere konservativ partiformand og udenrigsminister Lene Espersen blev kaldt for ‘den talende kavalergang’,” siger hun.  

“Det feminine bliver stadig koblet til det useriøse. Da mænd historisk har repræsenteret familien i den offentlige sfære og har haft adgang til magten, er det stadig deres måde at fremstå professionel på, som vi primært abonnerer på i samfundet. Derfor har kvinder igennem tiden kopieret mændenes påklædning, fordi den kulturelt og implicit udstråler respekt, professionalisme og seriøsitet.” 

Idéen er i opbrud  

For Michelle Wadskjær er skjorten ikke tænkt som en kommentar til, hvordan kvindekroppe ofte må tilpasse sig tøj, der er designet til mænd, men som en løsning på et helt konkret problem, som mange kvinder møder i hverdagen.  

”De kvinder, der køber skjorten, forsøger ikke nødvendigvis at gøre op med en kulturhistorisk tendens,” siger hun. ”De vil bare gerne have tøj, der sidder ordentligt, og som kan fungere i deres arbejdsliv.” 

Michelle Wadskjær har blandt andet designet skjorten med tanke på kontormiljøer, hvor der stadig er forventninger om en vis formel fremtoning, men uden at kroppen skal pakkes væk. 

“Det vigtigste for mig er, at skjorten hjælper kvinderne med at fokusere på deres arbejde i stedet for at blive forstyrret af, hvordan tøjet sidder på dem. De skal kunne føle sig tilpasse og professionelle på samme tid,” siger hun. 

"For mig handler det ikke om, at man skal dække sig til for at være professionel. Det handler om at slippe for tøj, der gaber de forkerte steder. De fleste mænd bryder sig jo heller ikke om, når skjorten gaber, så man kan kigge ind til deres maveskind – og vi kvinder har det på samme måde, når BH’en pludselig bliver synlig.” 

Mette Byriel-Thygesen tror på, at synet på kvinder i arbejdslivet er ved at ændre sig. 

“Vi står i et opbrud, hvor vi kommer til at se færre kommentarer på kvinders påklædning i det offentlige rum. Der er kommet en større bevidsthed om, hvordan vi taler om kvindekroppen, og hvad vi forventer af den. Selvom brystet nok altid vil være kontroversielt, så tror jeg, at vi bevæger os væk fra den mere fastlåse idé om, hvad der er en professionel uniformering.”