Hver tredje højtuddannede mor: Barselsorlov har hæmmet min karriere

For knap hver tredje højtuddannede kvinde har det skadet karrieren at tage barselsorlov. Det viser en ny undersøgelse fra DM, som 1773 højtuddannede mænd og kvinder har svaret på.

Her angiver 26 procent af de adspurgte kvinder, at barslen har været ”overvejende negativ” for deres karriere, mens yderligere fem procent siger, at barslen har været ”meget negativ” for karrieren.

Blot otte procent af de højtuddannede mænd angiver, at barselsorloven har haft en overvejende eller meget negativ effekt på karrieren. Omvendt angiver 75 procent af mændene, der har taget mere end 14 dages barsel, at orloven ”ingen særlig indflydelse” har haft for dem.

Det er omfattende, at hver tredje kvinde oplever barselsorloven som hæmmende for karrieren, mener Anette Borchorst, som er professor og ligestillingsforsker på Aalborg Universitet.

”Det er ret højt, især fordi mange kvinder arbejder i det offentlige, hvor rettighederne til barsel med løn typisk er langt mere udbredt og derfor også mere indbygget i arbejdspladsens planlægning og de enkelte ansattes karriereforløb”, siger Anette Borchorst

”Er der slingrende konjunkturer, sker det dog heller ikke sjældent, at ansatte på barsel fyres, selvom det ifølge loven ikke må ske”, siger ligestillingsforskeren.

Hun påpeger, at det helt afgørende for dette spørgsmål er, hvor man er ansat, og hvilke rettigheder man har til barselsorlov i sin overenskomst, hvis der overhovedet er en – om orloven fx sker med ret til løn eller ej.

Har man en negativ holdning til barselsorlov ift. karriere, så er det typisk også fordi, man er beskæftiget i et job, hvor der helt enkelt ikke tages højde for barslen.

”Sker det ikke, så kommer man let ud af den daglige gang på arbejdspladsen, og man mister fornemmelse med nyudvikling og karriereveje, og så kommer man bagud på point, uden det på forhånd er planlagt, hvordan man indhenter det forsømte”, siger Anette Borchorst.

Det offentlige er bedst til barselsorlov

Ligestillingsforskeren understreger, at industrioverenskomsten og senere en del andre overenskomster har givet bedre rettigheder til barsel med løn til fædre og mødre, som har haft indflydelse på mændenes stigende barselsandel.

Akademikeroverenskomsterne har haft barselsrettigheder til mænd i en del år. En stribe overenskomster er fuldt efter og har udvidet barselsrettighederne i den private sektor.

”Men en meget stor del af barselsorloven ligger stadigvæk i det offentlige, og med et kønsopdelt arbejdsmarked har det kæmpe betydning for fordelingen af barselsorloven mellem mor og far”, siger Anette Borchorst.

Hun mener, det er interessant for ligestillingen, at der er kommet udvidede rettigheder til barselsorlov med løn ind i en række private overenskomster.

”Der er dog stadig store områder af det private arbejdsmarked, der ikke er dækket af denne ret. Og det gør alverden til forskel at bede om barsel, hvis man ikke har ret til løn under perioden”, siger Anette Borchorst.

Fædre med lang uddannelse tager mest barsel

Danske fædre tager i gennemsnit stadig langt mindre barsel end danske mødre.

Ifølge Danmarks Statistik tog mødrene i gennemsnit 273,9 barselsorlovdage i 2018, mens gennemsnittet for danske fædre var på 31,9 dage.

Statistikken viser også, at jo højere en uddannelse faren til barnet har, desto længere barselsorlov tager han.

Fædre med en lang videregående uddannelse tog i 2018 i gennemsnit 49,2 dage af barselsorloven, mens fædre med en kort eller mellemlang videregående uddannelse tog henholdsvis 32,7 og 37,7 orlovsdage. Fædre med en ungdomsuddannelse tog bare 23 barselsorlovsdage i 2018.

DM’s barselundersøgelse gengiver da også billedet, at det er kvinderne, som tager langt mere barsel end mændene. 72 procent af de højtuddannede kvinder har holdt ni eller flere måneders barsel. Omvendt står det til for de højtuddannede mænd. En tilsvarende andel – tre ud af fire- har holdt maksimalt tre måneders barsel.

20 procent af mændene har kun holdt to ugers barsel. Derimod har 29 procent af mændene holdt præcis tre måneders barsel.

”Rigtig mange mænd tager kun to ugers barsel efter fødsel, og sådan har det været i mange år. Men relativt mange mænd tager også tre måneders barsel, og det er formentlig primært offentligt ansatte mænd, som har gode barselvilkår”, siger Anette Borchorst.