DTU-rektor: Forsinkede ph.d.er vil få økonomisk hjælp
Pengene i en hjælpepakke til forsinkede ph.d.-studerende er allerede brugt. Men det gør ingen forskel i praksis, mener DTU-rektor Anders Bjarklev.
Anders Bjarklev, midlerne fra hjælpepakken til ph.d.-studerende blev allerede brugt før jul. Hvor store konsekvenser får det for ph.d.-studerende, som uforvarende er blevet forsinket på grund af coronakrisen på DTU og de andre universiteter?
"I praksis får det ikke nævneværdig betydning. DTU har allerede brugt langt flere penge, end vi fik fra hjælpepakken, til at afdække projektforlængelser for ph.d.-studerende. Og det er min klare forventning, at det fortsat vil ske de næste uger og måneder, alt efter hvor lang tid nedlukningen fortsætter og dermed får betydning for, om ph.d.-studerende bliver yderligere forsinket".
Du er jo også formand for Rektorkollegiet. Hvad tænker du gælder, når det handler om muligheden for finansiel støtte til forsinkede ph.d.’ere grundet pandemien på alle syv universiteter?
"Hjælpen afhænger jo ikke direkte af, hvad ministeriet har givet i hjælpepakken. Den økonomiske hjælp til at finansiere studieforlængelser skal først og fremmest bekostes af universiteterne selv. Sådan har det været, og sådan vil det fortsat være.
Men jeg håber da, at Folketinget vil hjælpe os yderligere, for vi får helt sikkert nogle ekstraudgifter de næste år, når vi grundet coronakrisen tvinges til at bevilge studieforlængelser.
Hjælpepakken gav en ekstra mulighed for at søge hjælp, men pengene derfra er brugt. Det betyder dog ikke, at nogen er klemt, og at der mangler penge. Hvis det vurderes, at en ph.d.er er blevet forsinket grundet coronakrisen og derfor bør få støtte til studieforlængelse, så vil det også ske".
Men betyder det så, at alle de ph.d.er, som er blevet forsinket i studiet på grund af coronakrisen, kan få finansiel støtte til studie- og projektforlængelse?
"Det vurderer vi fra sag til sag. Og er man tvunget ud i en forlængelse, som skyldes pandemien, så kan man bevilges det ekstra antal måneder, som man på det enkelte institut finder retvisende. Og det regner vi også med at gøre fremadrettet.
På nuværende tidspunkt har vi haft ca. 200 ph.d.-studieforlængelser på DTU, og det tal er da større, end vi så før pandemien. Så er der muligvis nogen, som ikke er blevet forlænget, men det er jo heller ikke alle, som søger om at blive forlænget".
Flere ph.d.-studerende fortæller, at universiteterne har været helt fraværende i sine udmeldinger om hjælpepakken, og hvilken finansiel støtte de kan få til studieforlængelser.
"Jeg kan ikke udtale mig om konkrete sager. Men det er fuldstændig rigtigt, at vi ikke har igangsat en proces centralt med at uddele penge, der allerede er brugt. Derfor har den model slet ikke været på bordet.
Vores forventning er, at hvert institut og vejleder har drøftelser med den enkelte ph.d.er, og derfor forventer jeg også på den baggrund, at diskussionen om mulig hjælp tages lokalt for, at man der sammen tager højde for den enkelte persons behov.
Hvis ph.d.er savner en generel udmelding fra universiteterne, så kommer den ikke. Vi har en stærkere mekanisme, som er individuelle drøftelser, hvor man lokalt håndterer sag til sag. Det har vi også tidligere sagt i pressen.
Hvis man lokalt ikke har taget den diskussionen og drøftelser om mulig finansiel hjælp til studieforlængelser, så kan det være, fordi vejlederen har vurderet, det ikke har været relevant, eller at den enkelte måske har antaget, der kom en fælles hjælpepakke og en fælles ansøgerrunde, men sådan er det altså ikke".
Men hvis beslutningen tages lokalt på institutterne, som jo har helt forskellig økonomi og dermed forskellige vilkår for at hjælpe den enkelte, stilles ph.d.erne så ikke helt forskelligt, når det gælder muligheden for at få hjælp eller ej?
Der er et klart sæt spilleregler og lovgivning om dette, som alle institutter skal følge. Men det er klart, at der er forskel på økonomien på de enkelte institutter. Sådan var det før coronapandemien, og sådan er det nu. Sagen er, at Danske Universiteter tror fuldt og fast på, at sagerne er så forskellige, at den bedste måde at sikre fremdrift og trivsel på, er tingene på bliver drøftet og besluttet lokalt, hvor man sidder med det. Det tror vi også, at den enkelte ph.d.-studerende er bedst tjent med.
Når pengene fra hjælpepakken blev brugt så hurtigt, hvorfor har universiteterne så ikke været ude og presse mere på for at få mere støtte fra Folketinget - for uden mere støtte fra staten til finansiering af studieforlængelser vil universiteternes økonomi jo presses yderligere?
"Vi håber da, at uddannelse- og forskningsministeren og Folketinget kan finde yderligere midler til kompensation, for regningen tikker hver dag. Men universiteterne er altså ikke dem, som er mest udsat og hårdest ramt af pandemien, og derfor har vi heller ikke stillet os forrest i køen for at efterspørge yderligere hjælpepakker".