DM: Kandidatstuderende har brug for særlig hjælpepakke
6 ud af 10 studerende oplever lavere fagligt udbytte under corona. Det viser behovet for en særlig hjælpepakke til dem, der snart skal ud på arbejdsmarkedet, mener DM. © Søren Kjeldgaard
Politikerne bør bruge 200 mio. på at hjælpe kandidatstuderende, hvis faglige niveau lider under corona. Pengene kan gå til sommerskoler og forlængede specialer.
Studerende har lidt så meget under nedlukningen, at kandidatstuderende har akut brug for en hjælpepakke.
Det mener DM, der nu foreslår politikerne at bruge 200 mio. kr. på en genopretningspulje målrettet landets godt 60.000 kandidatstuderende. Tanken er at bruge pengene på blandt andet:
- Støtte til sommerskoler
- Mulighed for at følge undervisningen efter endt uddannelse, hvis der er ledige pladser
- Adgang til udlandsophold på SU-sats efter endt uddannelse
- Etablering af studerende til studerende-undervisningsforløb
- Mentorordninger
- Adgang til faglig efteruddannelse de første år efter studiet, for eksempel i arbejdstiden
- Mulighed for forlængede specialer på SU
Kandidatstuderende i 2020 og 2021 fortjener et fagligt boost, der bringer dem op på samme niveau som andre årgange. Ikke mindst for at give en god overgang til arbejdsmarkedet, mener formand Camilla Gregersen.
”Nedlukningen har ramt de studerende rigtig hårdt. De har mistet fysiske læringsmiljøer, studiegrupper og adgang til nødvendige faciliteter. Og selv om undervisere og administration har knoklet for, at de studerende ikke skulle lide under det, så er der ingen tvivl om, at de er endt med et amputeret uddannelsesforløb”, siger hun.
”Det giver et akut fagligt problem for dem, der læser på kandidatuddannelsen og snart skal ud på arbejdsmarkedet. De har simpelthen brug for hjælp til at komme godt videre. Det er vigtigt, at de kommer ud med samme faglige ballast som andre årgange, så de også kan komme ordentligt i gang med arbejdslivet”.
I foreslår en genopretningspulje til 200 millioner kroner. Hvordan skal den finansieres?
”På samme måde som de mange andre coronahjælpepakker, der er lavet. Politikerne har fornuftigt nok sat penge af til elevområdet, og det bør de også gøre til de videregående uddannelser. Jeg tror godt, det kan betale sig i sidste ende”.
Minister anerkender akut problemstilling for kandidatstuderende
Universiteterne har i nu tre semestre været ramt af nedlukning i større eller mindre grad. Det svarer næsten til en hel kandidatuddannelse eller en halv bachelor.
Seks ud af 10 studerende på videregående uddannelser vurderer, at deres faglige udvikling er dårligere med onlineundervisning end normalt, viser en nylig spørgeskemaundersøgelse af forårets nedlukning, som 20.000 studerende har besvaret. Og en anden undersøgelse fra EVA viser, at flere studerende er ensomme og overvejer at droppe ud.
Det er et reelt problem, erkender uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen. Hun har i en artikel i Altinget påpeget, at ”det, der haster allermest lige nu, er dem, der bliver færdige til sommer. Dem der ikke har kunnet være i laboratorierne og værkstederne, som er bagud. De har en akut problemstilling, hvor der skal indhentes noget”.
”Vi kan planlægge rigtig meget nu, men så længe, der er nedlukket, så kan vores tiltag, vi kommer med, ikke komme ud og leve”, siger Ane Halsboe-Jørgensen til Altinget.
DM: Alle studieretninger lider under corona
Camilla Gregersen advarer mod kun at hjælpe særlige studieretninger.
”Jeg håber, at politikerne husker de studerende på alle fagfelter. Det er godt og vigtigt med hjælp til dem, der har mistet tid i laboratorierne, men der er også andre studerende, der har haft det svært”, siger hun.
”Vi har heldigvis en minister, som er meget interesseret i trivsel. Og ja, det er svært at gøre det helt store, så længe uddannelserne er lukket ned, men så meget desto vigtigere er det, at vi har det store arsenal af løsninger klar, når uddannelserne endelig åbner igen”.
Folketinget har i dag holdt åbent samråd om læringstab, frafald og mistrivsel blandt studerende.