Mandag sad Natascha på læsesalen. Fredag debatterede hun med Helle Thorning-Schmidt

Under teltdugen en lille gåtur fra Folkemødets epicenter har Natascha Malinka Isabella Jensen forladt Tuborgfondets scene, hvor hun har været i debat om bias i arbejdslivet.

”Jeg vil gerne bringe perspektiver ind, som måske ellers ikke bliver talt så meget om,” forklarer den 25-årige bachelorstuderende efter at have argumenteret med blandt andet tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt og rapperen Filuka.

”Jeg vil gerne vise, at man kan være ung og samtidig have noget vigtigt at sige, hvis man gør sig umage og sætter sig ind i tingene,” tilføjer hun.

Natascha er en af de mange unge, der tog på Folkemødet med noget på hjerte og modet til at blande sig i debatterne.

Den årlige festival er blevet en demokratisk læreplads for mange af fremtidens debattører og meningsdannere.

Men hvordan bærer man sig egentlig ad som ung og mere uerfaren stemme, når man er oppe imod etablerede politikere og erfarne meningsdannere? Og hvad nytter det overhovedet?

Det har vi talt med Natascha Malinka Isabella Jensen om.

Har du altid været typen, der sagde din mening?

Jeg har altid diskuteret ved middagsbordet derhjemme og forsøgt at argumentere for min sag. Jeg har altid gerne villet gøre mig umage og har det bedst, når jeg kan tro på en sag og arbejde for den.
Jeg omgiver mig med dygtige mennesker og prøver at blive klogere, og det giver mig noget at stå på, når jeg stiller mig frem.

Hvor kommer dit drive fra?

Det er en blanding af faglig interesse og personlig motivation. Jeg kan godt lide, når mit arbejde og mit engagement smelter sammen. At det ikke bare er et job, men noget, der giver mening for mig at beskæftige mig med. Jeg vil forsøge at bruge mit liv på noget, som gør en forskel.

Når man arbejder med teknologi og samfund, som jeg gør, så er der mange ting på spil, og det føles meningsfuldt at tage del i de samtaler. Jeg bliver motiveret af at se, at det faktisk nytter noget at engagere sig.

Hvad er det, der er på spil for dig, når du deltager i en debat?

Der er altid en lille frygt for, hvordan det, man siger, bliver modtaget. Men jeg prøver at holde fast i, at jeg har noget godt at sige, og at det også er okay ikke at vide alt.

Jeg vil hellere blive udfordret og lære noget, end at lade være med at sige noget. 

For mig handler det ikke om at få ret, men om at blive klogere og indgå i nogle samtaler, som også kan give mig selv nye indsigter.

Hvordan forbereder du dig?

Jeg tænker meget over, hvad det egentlig er, jeg gerne vil sige. Hvad er mine hovedpointer? Hvad er vigtigt i det her emne? Jeg går og ræsonnerer over det, og jeg prøver at finde ud af, hvordan jeg bedst kan bruge min faglighed.

Hvis vi for eksempel taler om AI, så er det jo ikke nødvendigvis mig, der skal forklare den tekniske model bag. Men til gengæld kan jeg bringe perspektiver i spil om etik, samfund og bias.

Hvordan har du udviklet dig i forhold til at stille dig op og tage ordet?

Jeg har gjort det nogle gange nu, og jeg kan mærke, at det gør en forskel. Det, der førhen har føltes som nervøsitet, er blevet til en mere positiv spænding. Jeg havde overskud og kunne mærke, at jeg følte mig tryg i at gå ind i debatten og sige min mening. Det er fedt at kunne se, hvordan man gradvist bliver mere modig af at stille sig op og overskride nogle grænser. 

Men jeg bruger meget energi på det op til. Inden kan jeg godt tænke: Hvorfor gør jeg det her mod mig selv? Men når jeg står der, så falder det på plads og giver mening. Og bagefter er jeg glad for, at jeg gjorde det.

Det er en fed følelse, og jeg kan mærke, at det rykker noget i mig.

Hvad kan unge bidrage med i debatter, og hvordan vil du gerne selv opfattes?

Jeg vil gerne bringe perspektiver ind, som måske ellers ikke bliver talt så meget om. Jeg har nogle erfaringer og en faglighed, men også et blik på tingene, som kommer fra den generation, jeg er en del af. Jeg tror på, at man kan være ung og samtidig have noget vigtigt at sige, hvis man gør sig umage og sætter sig ind i tingene. Det vil jeg gerne være med til at vise. 

Som ung kommer man ed nogle andre erfaringer og perspektiver, som måske mangler, hvis det kun er folk med 30 års erfaring, der sidder i panelet. Jeg har jo også et blik på tingene som en, der er vokset op i en anden tid, med andre teknologier og samfundsforandringer, og det kan være ret værdifuldt at bringe ind. 

Det er vigtigt, at unge ikke kun bliver inviteret med som symboler, men fordi vi faktisk har noget at sige. Og når man først tør stille sig frem, så bliver man også ofte taget alvorligt. 

Hvad tager du med dig fra at deltage i debatter som disse?

Jeg tager erfaring med og en følelse af, at det nytter noget at blande sig. Hver gang jeg stiller mig op, bliver det lidt nemmere. Og jeg får også lyst til at blande mig mere, fordi jeg kan mærke, at folk faktisk lytter. Det giver noget energi og bekræfter mig i, at jeg har noget at bidrage med.

Derudover lærer jeg meget af at lytte til andre perspektiver og lade mig udfordre på mine egne synspunkter og holdninger.

Hvordan tackler du selv presset som ung? 

Jeg har også selv skulle lære at navigere i det at være ung og ny på arbejdsmarkedet. 

I debatten “Looking for a girl in finance: Bryd bias i arbejdslivet”, snakkede vi blandt andet om vigtigheden i at kunne være sit hele menneske på arbejdspladsen, og jeg tror og mærker, at vi er på vej i en rigtig retning uden at underkende de vigtige indsatser, der også skal til. 
Som ung person, og stadig ny på arbejdsmarkedet, er jeg også ved at lære mig selv at kende, og lære at kunne stå ved min sårbarhed og anerkende, at det også er en del af at være menneske, som gør mig klogere på mine egne grænser og forhåbentlig mere autentisk. 

På Folkemødet, havde jeg en mindre god oplevelse i en af mine sidste debatter. Her blev jeg dårlig, og lukkede fuldstændig ned under debatten. I momentet havde jeg en følelse af skam, idet at jeg mistede kontrollen, men jeg har efterfølgende forsøgt at se det som en læring til at være mere opmærksom på signaler, der indikerer, at jeg måske bør tage en pause. Selvom at jeg havde en overordnet succesoplevelse efter min deltagelse på Folkemødet, er det også vigtigt for mig at dele de nedture, som vi alle sammen engang imellem oplever, så det også bliver lidt nemmere for os at spejle os i hinanden.