Danske virksomheder indfører faste hjemmearbejdsdage

Coronakrisen har på mange måder vendt arbejdslivet helt på hovedet. Vi er blevet vant til at arbejde hjemme. At tage på arbejde er blevet ekstraordinært.

Den 6. april i år står Danmark foran en ny genåbning efter anden bølge af coronapandemien, der siden efteråret 2020 har holdt store dele af landet lukket og tusindvis af arbejdstagere hjemmearbejdende.

Sådan vil hverdagen fortsætte fremover for medarbejdere i Danske Bank og Codan Forsikring. Når de fremover møder på arbejde, kan de nøjes med at vandre fra sengen og sætte sig i kontorstolen på hjemmekontoret, i stuen eller spisekøkkenet. Hjemmearbejde bliver en fast ordning for ansatte i begge virksomheder.

"Coronakrisen har tvunget os til at arbejde hjemmefra, og på en god måde har vi opdaget, at der har været myter om, at hjemmearbejde er ineffektivt. Det er det ikke. Vi har bevist, at det kan både virksomhed, ledelse og medarbejdere godt klare”, siger Morten Møller Madsen, som er marketing- og kommunikationsdirektør i Codan.

Da første bølge corona aftog og store dele af samfundet genåbnede i sommer, besluttede Codan sig for at teste, hvad er ville ske, hvis medarbejderne fast arbejdede nogle dage på kontoret og nogle dage derhjemme. En efterfølgende rundspørge gav klart svar:

”Vi så, at trivslen var højere, og at der generelt var stor tilfredshed med den fleksibilitet, det giver for indretning af arbejdsdagen, at man kan arbejde delvist hjemme, ligesom det også skabte bedre kundeoplevelser. Derfor er vi gået videre med, at hovedparten af de ansatte fremover kommer på en flexordning, hvor de arbejder skiftevis to-tre dage hjemme og på kontoret”, siger Morten Møller Madsen.

Antallet af kontorpladser reduceres

Hjemmearbejdeordningen i Codan er frivillig. Det er dog forventningen, at omkring 500 af de omkring 1000 ansatte vil arbejde hjemmefra flere dage om ugen.

Af den årsag reducerer Codan også antallet af kontorpladser. Virksomheden flytter også ud af det ikoniske ”Codanhus” ved Søerne i Indre København og ind i en bagvedliggende fire-etagers bygning, som er virksomhedens hovedsæde. Den er Codan i fuld gang med at ombygge, så den efterlever fremtidens måde at arbejde på.

”Det er klart, at hvis vi har mange ansatte, der arbejder hjemmefra eller fx fra en café, 2-3 dage om ugen, så har vi ikke brug for lige så mange kontorpladser i hverken København eller Aarhus. Nu skal vores lokaler leve op til nye og andre krav og især stimulere til at arbejde på kryds og tværs i teams, workshops og til fysiske møder", siger Morten Møller Madsen.

Dansk Bank giver ansatte 8000 kr. til hjemmekontor

Også Danske Bank har besluttet at gøre hjemmearbejde til en permanent løsning.

Det sker på baggrund af gode erfaringer med hjemmearbejde under coronakrisen og en intern undersøgelse, hvor 92 procent angiver, de gerne vil arbejde hjemme i gennemsnit to dage om ugen.

Ordningen giver de ansatte mulighed for selv at bestemme, hvor mange dage de vil arbejde hjemmefra, så længe det koordineres med den nærmeste leder. Forventningen er, at de fleste vil arbejde hjemme mindst to dage om ugen.

”Hjemmearbejde har i længere tid været på vores radar, men coronakrisen har givet os mange erfaringer, og nogle dialoger er blevet taget hurtigere om dette internt. Lige så meget, som vi glæder os til at se kollegerne igen, lige så klar er meldingen om, at rigtig mange ønsker hjemmearbejde et par dage eller mere om ugen, så det efterlever vi nu”, siger Chief Strategy Officer i Danske Bank Line Munkholm Haukrogh.

Hun understreger, at nogle ansatte synes, det er svært at arbejde hjemme og har brug for at komme ind på kontoret, og det skal der bestemt også være plads til.

”Hensynet til fleksibilitet skal være der, men der er aldrig nogen, som skal arbejde hjemme. Det er vigtigt, at det kommer til at fungere for den enkelte”, siger Line Munkholm Haukrogh.

Banken har besluttet at yde et økonomisk engangssum til hver hjemmearbejdende ansat på 8000 kr., som de kan bruge til at indrette et fornuftigt hjemmekontor.

”Vi har faktisk brugt ret meget tid på at komme frem til, hvad der skulle være det rigtige. Hvad koster en basis hjemmearbejdsplads. Man har sin bærbare PC, og folk har nok en lampe, så man behøver nok ikke at møblere et helt rum. Så beløbet er landet der og står ikke alene. Der følger en guide med til, hvad der kunne være relevant udstyr, uden det er et diktat om, hvordan pengene skal bruges, for det tjekker vi ikke”, siger Line Munkholm Haukrogh.

Ansatte er glade for fortsat hjemmearbejde

For Ditte Maria Bergstrøm, som er projektleder i Codan Project Delivery afdeling, er meldingen om permanent hjemmearbejde i Codan en glædelig nyhed.

”Selvfølgelig er der kritiske røster blandt nogle kolleger over for dette tiltag. Det er en kæmpe forandring. Men jeg har i mange år været vant til at arbejde hjemmefra og kun været på arbejde 1-2 dage om ugen, og jeg trives rigtig godt med det”, siger Ditte Maria Bergstrøm, som er uddannet retoriker fra Københavns Universitet.

Hun anslår, at hun har været på sit kontor i Codan omkring 15 dage siden midten af marts 2020, hvor Danmark lukkede ned første gang. Med tre børn på 12, 16 og 17, der har haft hjemmeskoling i mange uger, og en mand, der ligesom hende har arbejdet hjemme store dele af det seneste år, har hjemmearbejde været hverdag for hele familien det seneste år.

Selvom det har fungeret godt, ser hun dog også frem til en tid, hvor hun kan arbejde hjemme og være alene.

”Hjemmearbejde giver mig fleksible muligheder for at prioritere min hverdag. Jeg kan fx træne om morgenen, gå i bad og så gå direkte på arbejde i stuen uden at skulle ordne hår og lægge makeup først og derefter bruge tid på transport frem og tilbage”, siger hun.

Hun understreger, at selvom hun glæder sig til fortsat at arbejde hjemme nogle dage om ugen, så glæder hun sig også til at møde kolleger og holde større projektmøder.

”Det seneste år har været en undtagelsestilstand. Men for mig og min familie har hjemmearbejde passet rigtig godt. Det giver ro til fordybelse. Der kommer dog aldrig til at stå en grim kontorstol i mit hjem, og jeg vil kunne pakke min skærm og mit arbejde væk, når arbejdsdagen er slut, så det gør jeg”, siger hun.

Også i Danske Bank tager de ansatte godt imod nyheden om, at de skal arbejde hjemme flere dage om ugen i fremtiden.

”Der er lagt op til, at det sker på frivillig basis, og så længe det er det, så er det rigtig godt. Vi har set i tilfredshedsmålinger omkring hjemmearbejde, at mange kolleger er mindre stressede og trives bedre, når de selv kan få lov til at bestemme, hvornår de arbejder”, siger Kirsten Ebbe Brich, som er formand for Finansforbundet i Danske Bank.

Hun er klar over, at fortsat brug af hjemmearbejde også vil give udfordringer. Hvem skal arbejde hvornår, og skal det være hele eller halve dage? Og hvem skal tilpasse sig – dem der er på kontoret, eller dem derhjemme?

”Her er dialog utrolig vigtig. Vi skal holde fast i hensynet til hinanden og sammen få lavet gode vaner. For det bekymrer mig da, hvad det betyder for samarbejdet med kollegerne og vores hensyn til hinanden på sigt. Vi skal finde nye måder at være sammen på, så alle kan vælge, hvor og hvornår de vil arbejde og samtidig skabe en kultur, hvor samarbejdsrelationerne fungerer”, siger Kirsten Ebbe Brich.

Coronakrisen kan revolutionere vores forståelse af arbejde

At flere danske virksomheder tilvælger hjemmearbejde som permanent løsning er tegn på, at coronakrisen kan revolutionere vores forståelse af at arbejde.

Det påpeger arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet Steen Erik Navrbjerg, som står bag et forskningsprojekt om virtuel ledelse og hjemmearbejde under coronakrisen.

Undersøgelsen viser, at mange virksomheder under coronakrisen har oplevet højere produktivitet, men samtidig også større arbejdsglæde og kreativitet blandt de ansatte, som har været henvist til at arbejde hjemme.

Og at de ansattes store engagement og pligtfølelse under krisen viser, at den sociale kontakt mellem ansat, leder og virksomhed måske er stærkere, end vi har troet. Det giver basis for at nytænke vores arbejdsliv.

”Den overvældende del af reaktionen var, at ledere i foråret var imponerede og forbløffede over, for hvor meget der blev leveret hjemmefra. Hele tankegangen og hovedbekymringen om produktivitet og virtuel ledelse blev vendt helt på hovedet her i efteråret, for nu er det sammenhængskraft og trivsel, som er bekymringen, fordi man godt kan se, at folk brænder stille og roligt ud ved kun at sidde hjemme”, siger Steen Erik Navrbjerg.

Han tvivler på, at fem dages arbejdsuge hjemme i længden vil være sundt for nogen, men et par dage om ugen er sikkert godt.

”Jeg tør ikke sætte tal på, hvor meget er godt eller dårligt, for det har vi endnu ikke forskningsmæssigt belæg for at kunne sige noget om. Coronakrisen har jo skabt noget helt nyt", siger Steen Erik Navrbjerg.

Hjemmearbejde kan udvikle sig til isolation

At hjemmearbejde bliver en mulighed i vores arbejdsliv fremover, er rigtig godt. Det mener arbejdsmiljøforsker og medejer af TeamArbejdsliv Karen Albertsen.

”Fordelene er velkendte. Det giver bedre tid til fordybelse og færre forstyrrelser i hverdagen. Men det kræver også, at man har plads eller kan lukke døren og arbejde uforstyrret, og det har for mange været en udfordring under coronakrisen, fordi de har haft børn hjemme store dele af tiden”, siger Karen Albertsen.

Men hjemmearbejde giver ifølge hende mulighed for at flytte rundt på arbejdstimerne i døgnet, og det kan give en bedre balance mellem privat- og arbejdsliv. Tidligere forskning peger dog også på, at grænsen for antallet af hjemmearbejdsdage ikke bør være på mere end 2-3 dage om ugen.

”Sidder man for meget alene, kan man nemt føle sig isoleret og savne faglig sparring. Hyggesnak med kollegerne bliver også en mangel, og det må man ikke underkende. På en arbejdsplads kan man typisk nemmere lige vende faglige og sociale ting, for eksempel ved et tilfældigt møde ved kaffeautomaten, og det sker ikke automatisk, når man arbejder hjemme”, siger Karen Albertsen.

Grænsen mellem fritid og arbejde skrider

I en undersøgelse om hjemmearbejde under coronakrisen angav hver anden, at produktiviteten havde været højere end forventet.

Undersøgelsen blev lavet via 37 interview med arbejdsgiverrepræsentanter, ledere og medarbejdere i foråret, spørgeskema til 594 hr-ledere i efteråret og 28 arbejdsgiverrepræsentanter, ledere og medarbejdere i efteråret. I spørgeskemaundersøgelsen angav 54 procent, at produktiviteten var højere end forventet. Kun 6 % angav, at den var mindre end forventet.

Mange medarbejdere har dog også oplevet, at grænsen mellem fritid og arbejdsliv er skredet. Det har for nogen været en berigelse, både for arbejdslivet og for familielivet. For andre har de udvandede grænser været et problem.

”En del mennesker har fået bedre balance i perioden. Hjemmearbejde har givet mere tid til fordybelse og ro, medmindre man har været omgivet af børn og eventuel samlever hele tiden. Min advarsel lyder, at hjemmearbejde kan få konsekvenser for sammenhængskraft og trivsel på arbejdspladsen”, siger Steen Erik Navrbjerg.

Krisen har skubbet til den sociale kontakt, står det i undersøgelsen. Spørgsmålet er, om arbejdsgivere og arbejdstagere er klar til at re-evaluere den sociale kontrakt – som også har vist store kvaliteter de seneste 120 år, særlig som den er inkarneret i den danske model.

Med andre ord: Vil det være godt eller skidt at fortsætte med hjemmearbejde en eller flere dage om ugen, når hverdagen efter corona melder sig?

”Arbejder mange hjemme, vil det forandre arbejdspladsen, og derfor skal man tage diskussionen, om det er den arbejdsplads, man vil have fremover. Hjemmearbejde har også givet mange en aha-oplevelse omkring, hvor meget arbejdet egentlig betyder for os socialt”, siger Steen Erik Navrbjerg.