Ombudsmanden afkræver svar fra Ærø Kommune: Hvorfor begrænser I de ansattes ytringsfrihed?

Ærø Kommune er kommet i Ombudsmandens søgelys, fordi kommunens personalepolitik indskrænker de ansattes ytringsfrihed. Det skriver Kommunen.dk.

Personalepolitikken understreger, at de ansatte har begrænset ytringsfrihed "af hensyn til tavshedspligt, loyalitetspligt, regler om decorum (sømmelig optræden) samt af hensyn til kommunens interne beslutningsprocesser og funktionsevne" - og at kommunens direktion selv fortolker reglerne i tilfælde af tvivl.

Det er umiddelbart ikke i overensstemmelse med loven, der giver offentligt ansatte en udstrakt ytringsfrihed. Derfor har Folketingets Ombudsmand af egen drift bedt kommunen om en redegørelse for det retlige grundlag for vejledningen. 

Kommunens retningslinjer er i strid med loven på flere områder, vurderer jurist Oluf Jørgensen, der har speciale i ytringsfrihed.

Det er et velkendt problem, at kommunerne ikke respekterer de ansattes ret til at udtrykke sig frit, "men det er sjældent, at der er nedskrevne retningslinjer, som klart viser, at kommunen har egne retningslinjer, der ikke følger ombudsmanden", siger han til Kommunen.dk.

Kommunaldirektør: Det er et gammelt dokument

Sagen er taget til efterretning på direktionskontoret i Ærøskøbing, siger kommunaldirektør Allan Krogh Filtenborg til DM Akademikerbladet. Han har dog aldrig selv oplevet problemer med ytringsfriheden.

”Alle har ret til at ytre sig, og vi sætter pris på, at man gør det. Det gælder særligt, hvis man udtaler sig på egne vegne, men vi har også en generel politik om, at medmindre der er aftalt andet, så må alle ansatte gerne udtale sig på kommunens vegne inden for ens eget arbejdsområde”, siger han.

Samme oplevelse har kommunens akademikere, siger Anne Marie Boeberg Jensen, fungerende tillidsrepræsentant for kommunens AC-klub, der tæller 16 medlemmer. 

"Vi kan godt blive enige om, at personalepolitikken er kluntet skrevet, og at den skal omformuleres. Men ingen af os oplever problemer med at ytre sig frit", siger hun efter at have talt med sine kolleger om emnet.

"Generelt har folk det godt, og ellers finder man det ud af det med sin leder. Vi er et lille sted her på Ærø, og TR'erne har heldigvis ikke så travlt".

Også arbejdsmiljørepræsentant Henning Hansen tager sagen med ro. "Det er ikke noget, jeg studset over før. Og jeg kan ikke forestille mig, at nogen leder vil bruge den personalepolitik til at banke folk i hovedet", siger han til DM Akademikerbladet.

Retningslinjerne skal nok blive opdateret, så snart Folketingets Ombudsmand er vendt tilbage med sin vurdering af sagen, lover kommunaldirektøren.

”Jeg har læst meget op på, hvad Ombudsmanden anbefaler, og det vil vi tage afsæt i. Men nu vil vi afvente deres kommentarer, så vi er sikre på, at vi retter det, der skal rettes, på den rigtige måde”, siger Allan Krogh Filtenborg.

Ærø Kommune vil opdatere retningslinjerne

Hvert fjerde år gennemgår både medarbejdere og ledere kommunens personalepolitikken i kommunens hovedudvalg. Den øvelse skete for et par år siden, hvor ingen bemærkede bilaget om ytringsfrihed, siger kommunaldirektør Allan Krogh Filtenborg.

Faktisk var han ikke selv stødt på retningslinjerne, før Ombudsmanden henvendte sig. 

”Det er vist en gammel vejledning, som har ligget der i mange år. Det er ikke vejledning, som der har været så meget fokus på. Det, der har fyldt mest hos os, er ændringer af ryge- og alkoholpolitik”, siger han.

Men hvorfor overhovedet have skrevet de begrænsninger af ytringsfrihed ned? Hvad er formålet med det?

”Jeg tror, det er skrevet i den bedste mening for at gøre helt klart for de ansatte, at de har ret til at ytre sig. Retningslinjerne er en vejledning til at sikre, at de ved det”.

Så du har faktisk den modsatte læsning af Ombudsmanden – at retningslinjerne støtter og ikke begrænser medarbejderne?

”Det er intentionen, tror jeg. Når jeg læser igen – også med Ombudsmandens briller på – kan jeg godt se, at den er lidt uklar. Tiden er nok bare løbet fra den, og nu er der en god anledning til en revision, der kan give et klart grundlag for den åbenhedskultur, vi faktisk har i Ærø Kommune”, siger Allan Krogh Filtenborg.

NGO: Ytringsfrihed handler mere om kultur end regler

Sagen illustrerer, hvorfor det ikke giver mening at fokusere på de nedskrevne retningslinjer, når det handler om at sikre ytringsfriheden, mener Jesper Olsen, formand for ngo’en Transparency International Danmark, hvis formål er at bekæmpe korruption og blandt andet arbejder for at udbrede whistleblowerordninger.

”Ytringsfrihed handler mere om kultur end om nedskrevne regler. Er der en kultur om, at man kan og bør ytre sig frit, og går kommunaldirektøren og politikere forrest ved at opfordre til, at de ansatte udtrykker sig? Det er det afgørende”, siger Jesper Olsen.

”Selvfølgelig skal de nedskrevne retningslinjer være i orden. Men det vigtigste er, om folk rent faktisk ved, at de må udtale sig og ikke er bange for at gøre det”.

Der er kun ganske få tilfælde, hvor offentligt ansattes ytringsfrihed må begrænses, pointerer Jesper Olsen. Det gælder primært sager med tavshedspligt over for borgerne og i nogle tilfælde for de ansatte, der er helt tæt på politiske sager. Derudover er der forskel på, om man udtaler sig som privatperson eller som repræsentant for kommunen.

Hvis Ærø Kommune derfor retter ind efter det, Ombudsmanden anbefaler, og hvis kommunaldirektøren åbent og aktivt i handling støtter de ansatte ytringsfrihed, er der ikke så meget mere til den sag, mener han.

”Det helt store problem i den offentlige sektor er, at vi har så mange retningslinjer, at ingen kan gå på arbejde og overholde dem alle sammen. Og så bliver det noget underligt bogholderi, hvor den enkelte selv må finde ud af, hvilke der skal overholdes, og hvilke der er ligegyldige”.

Hvorfor er det så vigtigt at værne om de offentligt ansattes ret til at ytre sig frit?

”De offentligt ansattes løn er betalt af dig og mig. Vi borgere betaler dem for at have en viden, og den viden bør stå til vores disposition. Det er en gevinst for alle, hvis de kan kvalificere den offentlige, demokratiske debat”, siger Jesper Olsen.

”Der sker også færre fejl i en organisation med åbenhed. De fejl, der er, bliver sagt højt og derfor håndteret. Og risikoen for, at nogen misbruger deres magt, bliver mindre”.