Hjemmearbejdet gør ondt i nakken eller ryggen: "Jeg arbejder, indtil vi spiser aftensmad. Jeg bevæger mig næsten ikke"

51 procent af DM’s medlemmer oplever smerter i kroppen, viser tal fra DM’s medlemstilfredshedsundersøgelse fra 2021. Det skyldes i stor grad hjemmearbejdet.

En af dem, der har fysiske gener, er Line Herlev Meldgaard, der arbejder som specialkonsulent i Børne- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune.

“Min nakke er helt låst, og jeg får ofte spændingshovedpine. Derudover har jeg ondt i min albue og mit håndled, og det kan give nogle voldsomme jag, når jeg bruger højre hånd”, siger hun.

Line Herlev Meldgaard blev hjemsendt fra sit arbejde tilbage i marts sidste år og har stort set arbejdet hjemmefra siden. Kontorets ergonomiske stol og det store hæve-sænke-bord er udskiftet med en plads ved spisebordet.

Det er nu ikke udelukkende den ergonomiske situation på hjemmearbejdspladsen, der gør, at Line Herlev Meldgaard har smerter.

“Det er meget mere stillesiddende, end hvis jeg var på kontoret. Jeg har ikke min cykeltur til og fra arbejde, og der er ikke de samme anledninger til at komme op og gå rundt. Der er meget mindre bevægelse i min hverdag, og lige nu foregår alt fra en skærm, hvor jeg på en almindelig arbejdsdag ofte printer dokumenter og læser dem på papir i stedet for på skærm”, siger hun.

Foto: Hung Tien Vu

Fysioterapeut: Hjemmets møbler er hårde mod kroppen

Pernille Andersen er fysioterapeut og rådgiver firmaer og medarbejdere om ergonomi og arbejdsmiljø gennem sit firma Ergomentor. Hun har oplevet en stigning i interessen for hendes rådgivning og virtuelle foredrag, efter at medarbejdere er blevet hjemsendt.

“Situationen, vi står i, er på mange måder ubetrådt land. Mange havde ikke forestillet sig, at de skulle arbejde hjemme, især ikke i så lang tid”, siger hun.

Pernille Andersen fortæller, at smerterne opstår primært på grund af to faktorer.

“Når man sidder hjemme hos sig selv, så sidder man på nogle møbler, der ikke er designet til at fungere ved skærmarbejde. Med stole handler det typisk om, at sæderne er for dybe, og helt generelt er lændestøtten utilstrækkelig. Desuden er det ofte svært at få bordhøjden til at passe”, siger hun.

23 procent af respondenterne fortalte, at de oplevede smerter i ryggen. Det er primært mænd, der har fået ondt i ryggen af hjemmearbejdet. Det er dog ikke kun ryggen, der volder medlemmerne problemer.

27 procent af respondenterne svarer, at de har problemer med nakken. Og til forskel fra rygsmerterne er det primært kvinder, der oplever nakkeproblemer.

“Nakken er også udsat, både når bordhøjden ikke passer, som en følge af manglende eller utilstrækkelig lændestøtte, og hvis man arbejder uden separat skærm og uden separat tastatur og mus”, siger Pernille Andersen.

Det stillesiddende arbejde er den største synder

I Odense medgiver specialkonsulent Line Herlev Meldgaard, at hun savner sit hæve-sænke-bord og sin kontorstol. Hun er dog ikke i tvivl om, hvad det største problem er.

"Jeg arbejder, indtil vi spiser aftensmad, og det gør, at jeg næsten ikke bevæger mig. Jeg tog en skridttæller på forleden, og jeg kom op på lige over tusind skridt. Der er ingen transport nogen steder, og så får man bare ikke bevæget sig”, siger hun.

Det er Pernille Andersen fra Ergomentor enig i. Hun fortæller, at effekten af den manglende bevægelse kom bag på mange.

“Når man arbejder hjemme, så er man foruden alle de naturlige bevægelser, der er i en hverdag, såsom cykelturen og gåturen ned til bilen eller bussen, til kantinen osv. Alt foregår i meget små cirkler. Det har betydet, at mange har fået meget mere ondt. De sidder meget mere stille, end de normalt ville gøre, og er blevet mere stive i kroppen”, siger hun.

Det tyder dog på, at vi efterhånden har lært at indrette os efter de nye omstændigheder. I sidste års medlemstilfredshedsundersøgelse spurgte DM også ind til smerter. Dengang svarede mindre end halvdelen – 43 procent – at de ingen smerter havde overhovedet. I år er det 49 procent, altså er der sket et fald i antallet, der oplever gener ved hjemmearbejdet.

“Jeg tror, at der har været en langsom erkendelse af, at vi må gøre et eller andet, og man er blevet bevidst om risikofaktorerne ved hjemmearbejdet. Der er også kommet en erkendelse af, at det ikke er overstået lige om lidt, og derfor har man måttet gøre noget. Folks vaner har ændret sig, så man ikke sidder stille hele arbejdsdagen, men afbryder det med fx en indkøbstur eller en tøjvask”, siger Pernille Andersen.

Line Herlev Meldgaard fortæller, at hun i lang tid udsatte at hente skærm og tastatur på sin arbejdsplads.

“Jeg holdt måske lidt naivt fast i ideen om, at det hele snart var overstået, og at jeg kunne komme tilbage på kontoret. Det gjorde bare, at jeg lidt for længe udskød at indrette mig rigtigt herhjemme”, siger hun.

Selvom Line Herlev Meldgaard ikke regner med at skulle indrette et komplet hjemmekontor, så er hun overbevist om, at vi i fremtiden kommer til at arbejde mere hjemme. Det kræver, at vi husker at tage vores forholdsregler.

“Jeg tror, at man skal beslutte sig for, at det ved nogle møder er okay med lidt vind i røret. Man skal ud og gå nogle ture, også imens man er på arbejde”.