Sygeplejerskers strejke forsinker regeringens hjemmearbejdeudvalg

Hjemmearbejde kan fortsat blive hverdag en til flere gange om ugen for tusinde af arbejdstagere efter sommerferien. Derfor er der også brug for at få kigget på, om reglerne i arbejdsmiljøloven er tidssvarende eller skal opdateres.  

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard oplyste tilbage i april måned, at et regeludvalg under Arbejdsmiljørådet inden sommerferien skulle undersøge, om reglerne skal moderniseres. Et arbejde, som ministeren har fået opbakning til i Folketinget.

Men meget tyder på, at det arbejde nu bliver forsinket, fordi over 5000 sygeplejerske forventes at gå i strejke natten til lørdag. De er ikke er tilfredse med mæglingsforslaget til en ny overenskomst på området og kræver højere løn.

”Drøftelserne med parterne i et regeludvalg startes op, når overenskomstforhandlingerne på det offentlige område er afsluttet”, oplyser ministeriet i et skriftligt svar til DM Akademikerbladet.dk

Akademikerne, der sidder med i Arbejdsmiljørådet, hvorfra hjemmearbejde-udvalget nedsættes, er endnu ikke blevet indkaldt til et indledende møde i regeludvalget.

”Noget tyder på, at det arbejde nu bliver forsinket. Der er ingen tvivl om, at Beskæftigelsesministeriet har travlt med rigtig mange sager, men vi har en klar interesse i at få igangsat dette arbejde hurtigst muligt”, siger formand for Akademikerne Lars Qvistgaard

”Efter sommerferien vil hjemmearbejde formentlig fortsætte som norm for mange – ikke mindst akademikere. Derfor er det rigtig vigtigt, at vi får kigget på, hvad rammerne indenfor arbejdsmiljøloven er i dag, og hvad de skal være fremover, så vi sikrer en god balance mellem ansvar og risiko, når man arbejder hjemmefra”, siger han.

Uafklaret fremtid for offentligt ansatte

Tilbage i april måned udtalte beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), at han forventede, at arbejdet i udvalget, som ligger under Arbejdsmiljørådet, starter op ”allerede inden sommerferien”, når overenskomstforhandlingerne på det offentlige område er afsluttet.  

”Det er vigtigt, at vi får kigget på alle de forskellige aspekter og sikrer os, at rammerne for et godt arbejdsmiljø er til stede”, sagde ministeren til DM Akademikerbladet.

Men noget tyder altså på, at det arbejde nu bliver forsinket. Og selvom regeringen ønsker at fremme bruge af hjemmearbejde, og store virksomheder som fx Codan Forsikring og Danske Bank også allerede har indført faste hjemmearbejdsdage for sine ansatte, så er der allerede skabt usikkerhed om, hvorvidt hjemmearbejdet skal fortsætte eller ej efter sommerferien for mange offentlige ansatte.

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har således meddelt de statslige institutioner, at de på grund af analysearbejdet skal sætte lokale beslutninger om hjemmearbejde i bero, kunne DM Akademikerbladet fortælle den 11. juni.

Ansatte i staten, der har vænnet sig til 100 pct. hjemmearbejde under hjemsendelsen, bliver således pålagt 100 procent fremmøde på deres arbejdssted, når de vender tilbage efter sommerferien. Det gælder bl.a. 800 ansatte i Miljøstyrelsen, hvor modellen for hjemmearbejde blev 20. maj sat i bero på ubestemt tid.

Miljøstyrelsen må nu afvente resultatet af regeringens analyse. I stedet for er det regeringens genoptrapningsplan med 100 procent fremmøde fra 1. august, der gælder, har direktionen meddelt medarbejderne.

“Der er masser af kolleger, som sagt diplomatisk er temmelig trætte af, at der kommer en udmelding fra centralt hold, som stikker en kæp i hjulet for os”, udtalte Erik Vind Frost, tillidsrepræsentant og næstformand i samarbejdsudvalget.

Undersøgelser viser mere hjemmearbejde fremover

Flere undersøgelser peger allerede nu på, at hjemmearbejde nogle gange om ugen formentlig vil blive normen for tusindvis af danskere fremover.

En undersøgelse fra Dansk Industri (DI) fra februar måned blandt 6000 virksomheder viste, at hjemmearbejde formentlig vil fortsætte for 160.000 ansatte en eller flere dage ugentligt, når krisen er slut og restriktionerne ophævet. Det er det dobbelte af, hvor mange der arbejdede hjemmefra, inden corona ramte landet.

Det svarer til, at virksomhederne forventer, at efter coronakrisen vil i gennemsnit 11 procent arbejde hjemmefra på en given arbejdsdag. Før nedlukningen i marts 2020 arbejdede cirka fire procent af de ansatte hjemme på en given arbejdsdag.

Og en undersøgelse fra Lederne fra maj måned svarede 57 procent af de hjemmearbejdende ledere, at de forventer, at deres arbejdsplads vil øge mængden af hjemmearbejde i forhold til før coronakrisen.

Netop den store volumen tallene viser ifølge Akademikernes formand, Lars Qvistgaard, at det haster det med at få afklaring på en række område indenfor hjemmearbejde.

Han nævner, at der bl.a. kan være udfordringer på forsikringsområdet. For hvem har ansvaret, hvis der opstår en skade under arbejdstiden i hjemmet?

”Der kan være udfordringer omkring, hvem der skal løfte bevisbyrden for om skaden skete under arbejde eller under pausen, og det er jo meget afgørende med en afklaring omkring det. Uden det kan det få store økonomiske konsekvenser for den enkelte at få en skade i hjemme under arbejdstiden”, siger Lars Qvistgaard.

Det er ifølge ham vigtigt at få kigget på, om der er nogle negative sider, som regelsættet i dag ikke omfatter, så man undgår at skabe en situation, hvor hjemmearbejde bliver til ugunst for arbejdstageren og/eller virksomheden.

”Den store udfordring er at få skabt en balance i reglerne på området. Det gælder fx også på kravene til indretning af hjemmekontor. Det er vigtigt, at man har et hjemmekontor med en god ergonomi, men der kan også være brug for fleksibilitet. Vi skal også sørge, for at reglerne ikke bliver for rigide og stiller forhindringer op for, at arbejdsgivere ønsker, at deres ansatte bruger hjemmearbejde fremover”, siger Lars Qvistgaard.