WHO i jobopslag: "Du må ikke være ryger"

Verdenssundhedsorganisationen WHO søger en kommunikationsmedarbejder til organisationens Regionale Kontor for Europa, der ligger i FN Byen i København. Men hvis du er ryger eller bruger anden form for tobak, fx snus, er du udelukket fra at få jobbet.

WHO skriver i jobopslaget, at WHO har et røgfrit miljø og ikke rekrutterer rygere eller brugere af nogen form for tobak.

Det harmer Morten Ebbe Juul Nielsen, ph.d. og lektor i moralfilosofi og anvendt etik på Københavns Universitet, som har skrevet bogen ’Forbandede Sunddom’.

”Når man ser det fra en etisk vinkel, er det ikke nok at sidde og overbevise sig selv om, at noget er etisk begrundet. Og jeg kan heller ikke finde noget som helst hos WHO, der skulle kunne begrunde det. For jeg kan ikke se, at rygere er dårligere arbejdskraft”, siger Morten Ebbe Juul Nielsen.

Det er lovligt at fravælge rygere

Ifølge to eksperter i ansættelsesret, er det ikke forbudt at fravælge rygere til job i Danmark.

”Der er for så vidt ikke noget, der forhindrer arbejdsgiveren i at annoncere efter ikke-rygere eller at foretrække ikke-rygere til ansættelse”, skriver Natalie Videbæk Munkholm, lektor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet i et svar til Akademikerbladet.

”Rygning (og mange andre private forhold) er ikke et beskyttet kriterie. Det er kun de forbudte kriterier i ligebehandlingsloven (køn og kønsidentitet, herunder familiestatus) og forskelsbehandlingsloven (race, farve, etnicitet, seksuel orientering, religion og tro, alder, handicap, politisk overbevisning, social eller etnisk oprindelse), der direkte er forbudt”, skriver hun.

Christian Højer Schjøler, lektor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet supplerer:

”Jobopslaget er ikke en overtrædelse af annonceringsforbuddet i lovens § 5, og den efterfølgende frasortering af ikke-rygere til jobsamtalen er heller ikke forbudt ifølge forskelsbehandlingsloven. Der, hvor problemet kan opstå, er, at et så strengt rygeforbud i udgangspunktet ikke kan bruges som baggrund for en afskedigelse”, siger Christian Højer Schjøler.  

”Problemet kan eksempelvis opstå, hvis man lægger vægt på at ansætte en ikke-ryger, hvilket den ansatte bekræfter til samtalen, men efterfølgende kommer det for en dag, at vedkommende ryger i privaten eller fx er festryger. Så kan det næppe bære som fyringsgrundlag”, siger han.

Natalie Videbæk Munkholm er enig:

”Hvad man laver i sin fritid, er i udgangspunktet arbejdsgiveren uvedkommende. Arbejdsgiveren vil få svært ved at kontrollere, om medarbejderen reelt er ikke-ryger, da det jo vil involvere en form for overvågning eller kontrol af medarbejderne i deres fritid, og det ligger ikke indenfor ledelsesretten” skriver hun.

Moralisering gør os mindre tolerante, fleksible og omgængelige

Morten Ebbe Juul Nielsen mener ikke, det har nogen betydning, at WHO er en organisation, som arbejder med sundhed.

”Hvis rygere kan varetage deres arbejde og ikke leverer et dårligere stykke arbejde end andre, kan de være nok så meget sundhedsorganisation. Der er jo tale om diskrimination, som vi normalt synes er meget alvorligt og ikke tager let på”, siger han.

”Formelt set skal alle jo have lige adgang til at søge job. Tænk, hvis man som ryger ikke kunne komme i gang med en uddannelse til læge eller tandlæge, fordi det ikke er foreneligt med et sundhedsimage. Så ville vi forhåbentligt skrige rigtig højt”.

Han ser en kedelig tendens til, at hvis vi bare moraliserer vores sociale liv, så skal alt nok blive godt.

”Men det gør os tværtimod mindre tolerante, fleksible og omgængelige. Det, vi får ud af det, er moral easybenders. Altså folk, som stikker snuden i andres sager. Det gør os hverken gladere eller bedre”, mener han.

Det kommer bag på ham, at det er lovligt at fravælge personer til job på grund af eksempelvis tobaksvaner, og mener ikke, det er noget, der er blevet diskuteret i vidt omfang.

”Så fagforeninger og politiske systemer må gå i brechen for det”, siger han.

WHO har fået mulighed for at deltage i artiklen, men var ikke vendt tilbage inden publisering.