Ingeniørfirma vil eventuelle krænkelser til livs med årlig APV

Forbedringer af det psykiske arbejdsmiljø rykkede højt op på dagsordenen, da den rådgivende ingeniørvirksomhed COWI blev arbejdsmiljøcertificeret i 2020.

COWI, der beskæftiger mange forskellige nationaliteter, ser kulturforskelle og diversitet som en styrke. Men der er også udfordringer. Det fortæller Martin Lindau-Skands, der foruden at være kemiker med speciale i fugtisoleringer og brobelægninger er en af 12 medarbejderrepræsentanter i virksomheden.

”Det kan give sammenstød, når akademikerne møder håndværkerne på byggepladserne, eller når stramme deadlines skal nås. Så sent som i sidste uge blev jeg mindet om, hvor hård tonen kan være i en stresset situation. Man kan sagtens få voksen skældud over Teams”, siger Martin Lindau-Skands.

Hvor går vi hen, og hvad er sanktionerne?

Den brede samfundsdebat om MeToo betød, at der kom ekstra skub bag indsatsen for at sikre et ordentligt psykisk arbejdsmiljø blandt virksomhedens 2500 ansatte.

”MeToo-debatten fik os til at gå vores politikker igennem, for at se, om vi var så meget up to speed, som vi forestillede os. Det stod hurtigt klart, at der var brug for en opstramning. Nu har vi fået indskærpet, hvad der er acceptabelt inden for virksomhedens rammer og hvad konsekvenserne er, hvis en ansat bryder reglerne”, forklarer Martin Lindau-Skands.

Indsatsen for et bedre arbejdsmiljø betyder blandt andet, at COWI har indført årlige APV´er og konkrete handleplaner på en række områder.

Det er også meldt ud, hvordan sager om sexchikane og mobning vil blive håndteret.

”Vi har etableret et system, så alle henvendelser bliver behandlet ens og ordentligt. Alle ved, hvor de skal gå hen, hvis de oplever noget, hvad COWI vil gøre og hvilke sanktioner, der kan være”, forklarer medarbejderrepræsentanten.

DK langt fra verdensmestre i psykisk arbejdsmiljø

Selv efter 10 år som tillidsvalgt mangler han indimellem nogle værktøjer til at håndtere de psykiske arbejdsmiljøsager.

”Vi har egentlig længe kunnet bryste os af rigtigt pæne APV'er, og jeg får heller ikke mange personlige henvendelser fra kolleger, der oplever mobning eller chikane. Men der er muligvis en del mørketal, når det gælder work-life balance, chikane og dårlig trivsel,” vurderer Martin Lindau-Skands.

Ifølge diskriminationsforsker Mira C. Skadegård, der er lektor ved Aalborg Universitet, er der en gryende erkendelse på de danske arbejdspladser af, at der skal en dybere kulturændring til, hvis man for alvor skal adressere problemer med chikane, mobning og dårlig trivsel.

”Ligesom vi i Danmark i mange år har troet, at vi var verdensmestre i ligestilling troede vi også, at danske arbejdspladser var eminente til at håndtere problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Men det tilbagevises af talrige undersøgelser fra fx VIVE”, siger Mira C. Skadegård.

Mønstre bliver reproduceret

Vi skal den frygt til livs som gør, at vi har svært ved at tale om at strukturel diskrimination og mobning overhovedet finder sted, siger Aalborg-lektoren.

”Vi reproducerer gamle, problematiske mønstre, uden at vi er rigtigt klar over det. Og den type af spændinger på en arbejdsplads gør utroligt stor skade. Enhver klog arbejdsgiver, der hører, at hver tredje akademiker har oplevet mobning eller chikane det sidste år, bliver nødt til at reagere”, siger Mira C. Skadegård.