”Der foregår et vildt generationstyveri for øjnene af os”

Unge er tankeløse og hensynsløse, når de opholder sig for tæt sammen eller endda holder fester, sagde Dronning Margrete for et år siden i en tv-tale.

Selvfølgelig er det skuffende ikke at kunne mødes med sine venner, men de unge har jo tiden for sig, lød det fra regenten.

Målt på distributionen af rigdom i Danmark under corona-epidemien, er det imidlertid svært at være optimist på unges vegne, mener Frank Hvid Petersen, finansanalytiker og debattør.

”De unge er blevet ofret i en enorm økonomisk omfordeling for hundredvis af mia. kr. det seneste år. Med politikernes og toneangivende økonomers stiltiende accept. Ingen taler om det”, siger han.

Det er prisudviklingen på boliger og værdipapirer, Frank Hvid Petersen gør sig dystre tanker om.

De har takket være en opskruet finans- og pengepolitik været på himmelflugt under krisen, en udvikling der allerede blev udstukket efter finanskrisen, hvor centralbankerne satte renten ned og sendte enorme mængder af frisktrykte penge ud på markederne for at stimulere økonomien.

Men i 2020 gik udviklingen amok. Den Europæiske Centralbank besluttede at sende 1.850 mia. euro i cirkulation. Og renten fastholdes på omkring 0 pct.

Pengepolitikken har gjort renterne på boliglån rekordlave og prisstigningerne på boliger herhjemme har ifølge Danmarks Statistik været på 7,5-8,5 pct.

”Dem med formuer bliver ekstremt begunstiget af den nuværende finans- og pengepolitik. Ifølge Danmarks Statistik var ejerboligmassen 4.300 mia. værd ved udgangen af 2019. Det svarer til prisstigninger sidste år på 350 mia. kr. Hvis du tæller fra 2010, er det et astronomisk tal”, siger Frank Hvid Petersen.

Han kan selv indkassere en pæn skattefri gevinst, hvis han sælger sin villa i Roskilde. Købt til 4,2 mio. kr. i 2010, nu 6 mio. kr. værd. Hvilket han finder dybt urimeligt. For de unge, der skal overtage de ældres formuegoder, kommer til at opbygge en meget stor gæld. 

”Så når Mette Frederiksen og vismændene forsikrer befolkningen, at Danmark risikofrit kan optage store statslån, på grund af den lave rente, indebærer det samtidig en accept af en enorm omfordeling af formuer og øget social ulighed”, siger han.

Tidligere overvismand: Hvad er alternativet?

Et helt nyt forskningsresultat fra Københavns Universitet bekræfter, at pengepolitikken og den lave rente øger uligheden. 

Sænkes renten med 1 pct. forøger det over en to-årig periode formuerne med 20 pct af den disponible indkomst for dem med de laveste indkomster og 75 pct. af indkomsten for dem med de højeste indkomster. 

”Godt nok skaber den lave rente jobs og sætter gang i økonomien, men de effekter er små i forhold til formueeffekterne, som særligt gavner den rigeste del af befolkningen, fordi deres aktiver bliver mere værd”, siger professor MSO i økonomi Niels Johannesen, der har været med til at lave undersøgelsen.

Han er enig med Frank Hvid Petersen i, at regeringen sætter sin lid til lave renter, men peger samtidig på, at den for Danmarks vedkommende ”reelt er bestemt af den europæiske centralbank i Frankfurt”.

Og ifølge Torben M. Andersen, professor ved Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand, er det svært at se et alternativ til den pengepolitik, der har været ført under coronakrisen.

”Det er rigtignok, at det aggressive opkøb af statsobligationer holder renten nede, men det gør man for at understøtte økonomien og især i Sydeuropa for at holde statsgælden nede. Men man skal også tænke på, hvad alternativet ville være. Hvis en alvorlig statsgældskrise rullede ud over Europa, ville det få negative effekter også for Danmark”, siger han.

Torben M. Andersen medgiver dog, at der ikke har været nogen ”systematisk diskussion af generationseffekterne” af den førte politik under corona-krisen.

Skulle man gøre det, ville det samtidig indebære, at man ikke blot ser på formueudviklingen, men også de omkostninger restriktionerne har haft for fx de unges uddannelse og trivsel.

Men man kunne i det helt store regnestykke også medregne de sidste mange års ulighedsskabende reformer, mener Frank Hvid Petersen. Han køber ikke præmissen om, at der ikke er noget alternativ til den nuværende politik.

”Man kunne starte med at sige, at vi ikke er til for at støtte finansmarkederne”, siger han.

S: Udmærket med større friværdi

Frank Hvid Petersen ser gerne en beskatning af gevinster fra boliger. Og mere end det.

”Vi bør også overveje at indføre en formueskat. Gevinsterne er så store nu, at alt andet blegner ved siden af. Det er en kæmpe blind vinkel. Det her bliver en omfordeling, der er så stor, at den vil trække skygger ind over de næste 20-30 år. Det svarer til 20 kæmpereformer”, siger Frank Hvid Petersen.

Birthe Larsen, lektor og forsker i ulighed ved CBS, medgiver, at der har været meget lidt debat om den voksende formueulighed under coronakrisen.

”Det er bestemt noget, vi bør diskutere, og det skal vi i gang med, når epidemien er overstået. Men lige nu er partierne mere optaget af, hvor der skal lukkes op og hvordan. Ligesom det under epidemien har handlet om at gøre noget ved ledigheden. Fordi du har kunnet håndtere det via hjælpepakkerne, som har reddet 81.0000 job”, siger hun. 

Også Christian Rabjerg Madsen, finansordfører i Socialdemokratiet, peger på at regeringens politik det seneste år har handlet om at redde job. Og den præmis mener han Frank Hvid Petersen ignorerer. Samtidig kalder han Danmarks indflydelse på pengepolitikken ”beskeden”.

”Men derudover kan det være udmærket, at boligejere får større friværdi, når det jo ikke er værdi, de har taget fra nogen”, siger Christian Rabjerg Madsen.

Han har heller ikke problemer med, at der tjenes penge på aktier.

”Men jeg er da opmærksom på den indkomstmæssige profil. Derfor har vi også foreslået at rulle Lars Løkke Rasmussens skattelettelser på kapitalindkomst og de højeste aktieindkomster tilbage, siger han. Det er penge der kan være med til at sikre velfærdssamfundet og en omfordeling i muligheder”, siger han.

En skat af gevinster fra boligsalg er dog ikke S-regeringens politik, og skattepolitikken på boligområdet blive fastlagt i ”brede forlig”, påpeger Christian Rabjerg Madsen.