Staten tjener flere milliarder kroner på hurtige studerende
Dimmitender er i dag både yngre og hurtigere færdige med deres uddannelse end for syv år siden, viser en ny undersøgelse. Til gengæld holder de unge flere sabbatår end før. © Foto: Nana Reimers/BAM/Ritzau Scanpix
Unge er i dag langt hurtigere til at gennemføre deres studie end for 15 år siden. Det giver staten en gevinst på 12-15 milliarder kroner.
Fremdriftsreformen har været en enorm succes.
Det er alt andet lige følgeslutningen af en ny undersøgelse fra DEA, som viser, at reformen på et afgørende punkt har levet op til sit formål: At nedbringe de lange studietider.
Alene på de humanistiske uddannelser er studietiden mellem 2011 og 2018 nedbragt med knapt 11,3 måneder, mens det for samfundsvidenskab, naturvidenskab og teknik drejer sig om henholdsvis 8,0 og 6,5 og 4,5 måneders mindre studietid.
Dermed har universiteterne og i sidste ende de studerende klart og tydeligt levet op til det politiske krav om, at universiteterne samlet set skulle nedbringe studietiden med 4,3 måneder mellem 2011 og 2020.
Det betyder en enorm samfundsøkonomisk gevinst for staten. Holdt sammen med, at dimittendalderen også er reduceret på de øvrige videregående uddannelser, skønner DEA, at besparelsen kan ligge på 12-15 milliarder kroner, forklarer cheføkonom i DEA Kristian Thor Jakobsen.
”Fremdriftsreformen har været en kæmpe politisk succes bedømt på sit formål. Man sagde meget direkte, at man ville have de unge hurtigere igennem, og det er man lykkedes med", siger Kristian Thor Jakobsen.
Ifølge Kristian Thor Jakobsen er det samtidig muligt, at de studerende af egen drift - for eksempel under indtryk fra den offentlige debat - har ændret adfærd.
”Men vi ser under alle omstændigheder en markant nedbringelse af studietiden efter fremdriftsreformen”.
Flere sabbatår giver mindre frafald
At de unges egen adfærd og valg kan spille sammen med politiske indgreb, viser sig sandsynligvis også i et andet opsigtsvækkende resultat i undersøgelsen, nemlig at længen af sabbatår efter gymnasiet nu igen stiger.
Fra 2003 til 2012-2014 faldt det gennemsnitlige antal sabbatår med 1,2-1,4 år på tværs de forskellige uddannelsesniveauer. Men herefter steg det igen.
Unge, der påbegynder en universitetsuddannelse, lagde for eksempel fra 2014 til 2018 omkring 3 måneder til længden af deres sabbatår, afslørede undersøgelsen.
Godt nok har man fra politisk side afskaffet den såkaldte hurtigstartbonus, der gav de unge incitament til at begynde på en videregående uddannelse hurtigere, men den blev først afskaffet i 2018, hvilket altså er efter, at antallet af sabbatår allerede var stigende.
Men udviklingen er ikke bekymrende, siger Kristian Thor Jakobsen.
”Man har fået de unge til at starte tidligere med en uddannelse, men det er en bevægelse, vi allerede så før reformerne. Så det er sandsynligt, at de unge i sig selv synes, det er smartere. Nu stiger længde af sabbatår så igen, og set med samfundsøkonomiske briller er det nuværende niveau ikke så bekymrende. Men det er klart, at man skal være opmærksom på det”, forklarer han.
For sabbatår er faktisk godt for de unge, da det mindsker risikoen for frafald, viser undersøgelsen. Den fastslår også, hvor lang tid de unge skal holde sabbatår for at optimere deres sandsynlighed for at bestå.
For bachelorstuderende varer den optimale sabbat mellem 1-2 år med en svag tendens til at to år er bedre end ét. Det giver 65 procent chance for at bestå. Påbegynder man derimod sin uddannelse straks efter gymnasiet reducerer man sandsynligheden for at bestå med 10 procentpoint.
