Professorer: Studerende er langt dårligere beskyttet mod sexisme end ansatte

Når universitetsstuderende træder ind ad døren til deres uddannelsessted, så er de lovmæssigt langt dårligere sikret mod sexisme og krænkelser, end de ansatte som skal undervise dem.

For mens ansatte på landets universiteter er beskyttet specifikt mod sexisme og krænkelser af arbejdsmiljøloven, så er de studerende kun beskyttet af få overordnede bestemmelser i undervisningsmiljøloven.

Det er et problem, påpeger Bjarke Oxlund, som er professor og institutleder på Institut på Antropologi ved Københavns Universitet (KU). Han rejser problemet sammen med professor og dekan på Institut for Samfundsvindenskab på KU Mikkel Vedby Rasmussen.

”Der skal lyde en klar opfordring til politikerne om at løfte dette problem helt op og få løst det på ministerplan, så undervisningsmiljøloven ikke er en andenrangs lovgivning i forhold til arbejdsmiljølovgivning. Det er den i dag, og det rammer de studerende”, siger Bjarke Oxlund, der er tidligere ligestillingskonsulent i Institut for Menneskerettigheder.

Ifølge Bjarke Oxlund fejler de nuværende regler især i forhold til krænkelser og sexisme studerende imellem. For selvom en undersøgelse fra 2018 viste, at undervisere står bag omkring ti procent af de oplevede krænkelser mod studerende, så viser flere undersøgelser også, at krænkelser og chikane studerende imellem er langt mere udbredt, end problemet er mellem for eksempel ansat og studerende.

”Derfor skal procedurer og politikker også være meget mere specificeret i undervisningsmiljøloven, så hvert enkelt universitet ikke selv skal starte deres egen procedure som nu. Man kan se, at arbejdet med at forbygge problemerne på dette område er lidt tilfældige. Det efterlader alt for meget plads til, at hvert universitet skal opfinde egne systemer, og det er uholdbart”, pointerer Bjarke Oxlund.

Sexchikane er forbudt – men også blandt studerende?

Som en konsekvens af EU's ligestillingsdirektiv er sexchikane forbudt ved lov i Danmark. Både arbejdsmiljøloven og ligebehandlingsloven indeholder det samme specifikke forbud mod sexchikane. I loven står der, at forbuddet gælder:

'Enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima', står der i direktivet.

Undervisningsmiljøloven fra 2001 har dog slet ikke samme tydelige bestemmelse, da den er skrevet i korte og brede vendinger, forklarer Bjarke Oxlund.

Her står der, at studerende har 'ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt'.

Den siger også at studiemiljøet på uddannelsesstederne: 'skal fremme deltagernes muligheder for udvikling og læring og omfatter derfor også uddannelsesstedets psykiske og æstetiske miljø'.

Bjarke Oxlund pointerer, at med de mange unge mennesker som går rundt på landets universiteter, bør der være én klar lov på området, som alle institutioner kan bruge som referencepunkt til at udvikle et fælles system for, hvordan man håndterer sexisme og krænkelser.

”Det skal jeg hilse at sige, at vi arbejder på at indføre på det Samfundsvidenskabelige Fakultet på KU, eftersom rigtig mange i dag ikke ved, hvor de skal henvende sig, hvis de oplever sexisme og krænkelser”, siger Bjarke Oxlund og påpeger, at det er hele problemstillingen i en nøddeskal.

”Man skal vide, hvor man som studerende kan henvende sig, og man skal have klar besked om, hvad man kan forvente, der sker, når man henvender sig. Hvis man for eksempel frygter repressalier, hvordan skal man så overhovedet kunne overskue at tage det skridt? Der foreligger et stort stykke arbejde ude på alle institutioner om at få politik og retningslinjer omkring dette område gjort til virkelighed, og det kan og burde en opdateret undervisningsmiljø hjælpe til med”, siger Bjarke Oxlund.

Fokus på rusture – ikke på hverdagen

Fredag i forrige uge skrev over 170 kvinder under i en underskriftindsamling om, at sexisme og krænkelser er udbredt på de danske universiteter. Alligevel har universiteterne de seneste år haft ganske få konkrete sager, viser en opgørelse Magisterbladet har lavet.

Når det gælder de seneste års fokus på sexisme og krænkelser mellem studerende, har opmærksomheden særligt været rettet mod rustursarrangementer, hvor der flere steder har været en meget seksualiseret kultur.

Tilbage i 2016 blev det blandt andet afsløret, at der var blowjob-lege og strip på en rustur på CBS. 

Men problemet med sexisme på universiteterne er langt mere omfattende end selskabslege på en rustur, fortalte 48 kvindelige studerende i 2018, hvor de skrev under på et åbent brev til landets rektorer om, at de oplevede sexisme og sexchikane i studielivet.

”Vi oplever det i forskellige grader; i undervisningslokalerne, på gangene, til vejledning, i eksamenssituationer og på kollegierne – og det er et problem i vores relationer til ansatte, vejledere og medstuderende”, sagde en af kvinderne dengang til Information og understregede, at det var noget universitetsledelserne var nødt til at gøre noget ved.

Der er i dag dog ikke meget hjælp at hente for de studerende i den nuværende undervisningsmiljølov.

I 2017 blev undervisningsmiljøloven godt nok revideret, men revisionen var meget begrænset, forklarer Bjarke Oxlund.

”De seneste revisioner i loven er i høj grad rettet mod grundskolen med et fokus på mobning. For de videregående uddannelsesinstitutioner står det i dag meget mere hen i det uvisse, hvad lovtiltagene for at modarbejde sexisme og krænkelser egentlig er”.

Undervisningsmiljøloven blev allerede for blot en måned siden stærkt kritiseret, da de humaniorastuderende på Københavns Universitet fik fjernet deres borde i forbindelse med coronarestriktionerne. Her påpegede både studerende og eksperter, at undervisingsmiljøloven intet sagde om, at de studerende har krav på borde som en del af det fysiske arbejdsmiljø, mens arbejdsmiljøloven for underviserne dikterer, både hvilken størrelse og højde en arbejdsstation skal have.