Lige over: Museumsinspektører bytter job

Ved årsskiftet forlod Rasmus Kjærboe sin stilling som museumsinspektør og forskningsleder på Ribe Kunstmuseum, og Anna Schram Vejlby besluttede sig for at søge jobbet og fik det. Dermed blev et af Rasmus Kjærboes drømmejob ledige, og efter en lille omvej søgte og fik han Anna Schram Vejlbys gamle job på Den Hirschsprungske Samling i København. Det var derfor et tilfælde, at de kom til at bytte.

Som museumsinspektører arbejder de med fagligt museumsarbejde inden for forskning, formidling og udstillinger.

De bevæger sig som kunsthistorikere i et ret lille miljø, især fordi, de begge to har en forkærlighed for ældre dansk kunst. De har samarbejdet om eksempelvis udstillinger, og de sidder begge to i bestyrelsen for Dansk Kunsthistoriker Forening, så de kendte hinanden, inden de byttede job.

Men hvorfor valgte de at søge hinandens job i hver sin ende af landet? Hvad tager de hver især med sig, og hvilke råd har de til hinanden i deres nye job? Læs svarene her:

Rasmus Kjærboe, museumsinspektør Den Hirschsprungske Samling

Hvorfor søgte du jobbet på Den Hirschsprungske Samling?

Fordi Den Hirschsprungske måske har landets bedste samling af dansk kunst fra 1800-tallet, som står mit hjerte nær. Det er et lille museum, men det er et meget dedikeret og meget koncentreret museum. Bare det at gå gennem salene og opleve stemningen er en stor sanselig oplevelse.

Hvad er du mest glad for i dit nye job?

Jeg er først og fremmest glad for mine nye gode kolleger og et fantastisk fagligt miljø. Derudover er jeg glad for at kunne arbejde professionelt med noget, jeg holder så meget af som dansk kunst.

De to museer minder om hinanden. De er små og arbejder med det samme genstandsområde. Men Ribe Kunstmuseum er et meget lokalt forankret museum, og der er en ret fantastisk lydhørhed for muset i lokalområdet. Den Hirschsprungske Samling ligger i hovedstaden og er derfor ikke lokalt forankret, men det er mere i spotlyset, alene fordi det ligger her. Min leder er meget passioneret omkring vores lille museum midt i storbyen. Det er utroligt inspirerende.

Hvad har du taget med fra dit job på Ribe Kunstmuseum? 

En masse erfaring omkring både praktisk museumsdrift, samt om en fremsynet udvikling af et museum. Det er ingen hemmelighed, at de fleste muser er presset på økonomien, men når man kommer til Ribe, ser man, hvad rigtige ildsjæle kan opnå ved personligt engagement. De er gode til at fortælle verden om de kvaliteter, man har, hvorfor dansk kunsthistorie er vigtig, og hvad den kan. Det har været meget inspirerende at opleve og bidrage til den fortælling. Et konkret eksempel er udstillingen om Kristian Zahrtmann: Queer, kunst og lidenskab, som jeg var med til at udvikle på Ribe Kunstmuseum og i samarbejde med Fuglsang Kunstmuseum (på Lolland) og Den Hirschsprungske. Den viser relevansen af ældre kunst for nutiden, og i sidste uge var de tre museer så heldige at vinde en Danish Rainbow Award for den. Så det er et meget konkret eksempel på, hvordan man kan gøre ældre kunst relevant i en nutidig sammenhæng.

Hvorfor har du valgt at flytte landsdel?

Jeg valgte at sige op fra Ribe Kunstmuseum og flytte, fordi min samlever af karrieremæssige årsager ønskede at arbejde i hovedstadsområdet. Når nu jeg er tilbage, er det godt at være tæt på gamle venner og familie igen. Og på det brede kulturudbud.

Hvad savner du mest fra dit gamle job?

Jeg savner helt konkret mine søde kolleger, som jeg ikke har kunnet tage med. Og så savner jeg både Ribe og Vadehavet. Selv om jeg kommer fra København, savner jeg både den lille by, landskabet og museet. Jeg har været forholdsvis mobil, da jeg har uddannet mig både i København og Aarhus og har arbejdet i Ribe, Aarhus og København.

Hvad savner du absolut ikke?

Ikke rigtigt noget. For selv udfordringer kunne vi vende til noget positivt i Ribe.

Hvad er dit bedste råd til Anna, som nu har dit gamle job?

Jeg tror Anna er helt perfekt til museet og til Ribe, så jeg synes bare, hun skal fortsætte med at gøre alt det, hun har gjort indtil nu og udvikle de kvaliteter, hun allerede har. Hun har en fantastisk evne til forskningsmæssig fordybelse og en utrolig evne til at formidle og gøre det klart for alle, hvad kunsten kan. Og hvis hun ikke har spist på Vester Vedsted Vingård endnu, skal hun se at få det gjort. 

Anna Schram Vejlby, museumsinspektør Ribe Kunstmuseum

Hvorfor søgte du jobbet på Ribe Kunstmuseum?

Sidste efterår nærmede jeg mig mit 10 års-jubilæum på Den Hirschsprungske Samling, og syntes, det kunne være spændende at komme et andet sted hen. Jeg havde i forvejen et fint samarbejde med Ribe Kunstmuseum, så jeg kendte stedet og folkene. Jeg er selv fra København, men har de senere år fået lyst til at være et mere stille sted, tæt på noget natur.

Hvad er du mest glad for i dit nye job?

Jeg er virkelig glad for min chef og mine kolleger. Jeg havde brug for at lære nyt, og min chef er god til at inddrage. Det har jeg stor fornøjelse af.

Og så er det et fantastisk hus. Det er velrestaureret, vanvittig smukt og alting kører. Ribe Kunstmuseum er ekstraordinært veldrevet, og så er det en fornøjelse at gå i disse omgivelser og den fine sal. Det er også tidsmæssigt bredere end Den Hirschsprungske. Det er mere nede i 1700-tallets kunst og mere oppe i det 20. århundrede, mens Den Hirschsprungske primært er i 1800-tallet. Jeg ved ikke så meget om 20. århundrede, og 1700-tallet har jeg lyst til at dyrke lidt mere og får mulighed for det her. Så det er utroligt trygt, samtidig med at jeg har mulighed for at studere nye ting.

Hvad har du taget med fra dit job på Den Hirschsprungske Samling?

Den Hirschsprungske var det sted, jeg stod i lære for alvor. Jeg var ret nyuddannet, da jeg kom, og jeg lærte om den kunst, der var i huset og det praktiske ved drive museum. Min første chef, var generøs, og jeg fik lavet min ph.d. og efteruddannet mig. Med den anden chef, tog huset nye drejninger, så jeg lærte, at et museum kan drives på forskellige måder, samt hvordan man samarbejder, både i Danmark og med udlandet. Jeg ville ikke være det museumsmenneske, jeg er, hvis jeg ikke havde været der, så det er virkelig det, der har betydet noget.

Hvorfor har du valgt at flytte landsdel?

Man kan sige, at det kunne lade sig gøre nu rent praktisk. Børnene er store, så det var kun mig og min mand, der skulle flytte, og han har så fleksible vilkår, at han kun skal pendle en smule. Ribe har et solidt kulturliv. Man vil kulturen her, og det betyder, at vi har lyst til at være her. Her er masser af museer, og så meget gang i den. Det gælder både turister og folk, der bor her. Det følte vi os trygge ved. Min mand er fra Jylland, så han er kommet hjem. For mig er det blevet vigtigere, at der er ro på, at jeg kan se en fugl, og der er mørkt om aftenen. Det er dejligt at være her, og jeg har ikke savnet København et øjeblik.

Hvad savner du mest fra dit gamle job?

Jeg savner mine gode kolleger, samt enkelte værker i samlingen. Når man går op og ned ad en samling i flere år, får man et særligt forhold til værkerne og til verdenskunsten. Så selv om jeg også er i en fin samling nu, savner jeg ’nogle af drengene og pigerne’.

Hvad savner du absolut ikke?

Morgentrafikken. Jeg havde ikke så lang på arbejde på cykel, men nogle gange er det med livet som indsats, når man cykler gennem København. Nu har jeg syv minutter til fods gennem middelalderbyen i Ribe.

Hvad er dit bedste råd til Rasmus, som nu har dit gamle job?

Rasmus er jo kommet til en samling, som er utrolig fin, og et stort brevarkiv med mere end 25.000 breve til og fra kunstnere og kunstsamlere. Der er meget at gå på opdagelse i, og det vil han få det sjovt med, tænker jeg. Der er stof til flere liv i de arkiver, og en kæmpegave at være sådan et sted. Og så har man en god storebror i Statens Museum for Kunst. Men alt det ved han godt, for han er en fuldstændig fremragende netværker og forsker. Så han vil være som en fisk i vandet.