”Hvis vi skal gå forrest, skal vi også anerkende, at vi ikke er bedre end alle andre”

Julia Hunt er konsulent, underviser og medlem af DM’s hovedbestyrelse. Sammen med et andet DM-medlem, Yasmin Davali, er hun blandt de 11 initiativtagere til en underskriftsindsamling mod sexisme i fagbevægelsen, som 284 tillidsfolk og ansatte har skrevet under på.

Ifølge Julia Hunt er det på høje tide, at fagforeningerne kigger indad.

To ud af 11 initiativtagere til en protest mod sexisme i fagbevægelsen er DM-kvinder. Man skriver under på, at man har oplevet sexisme eller været vidne til det. Hvad skal man lægge i det?

”Blandt de 11 har flere forbund to med, og det er ikke et spørgsmål om, at vi eller DM har en særlig aktie i det. Der var et ønske om at få repræsenteret både de korte, mellemlange og lange videregående uddannelser, og så blev det to fra DM. Der er jeg bare stolt af”.

Tror du der i DM er et problem med sexisme?

”Jeg tænker ikke, det er et udbredt problem. Der er selvfølgelig hændelser og ting, der sker, men det er der alle steder. Jeg har ikke lyst til at fortælle, hvad der konkret ligger bag min underskrift, men det er ikke relateret til tætte politiske kolleger eller ansatte. Men det er klart, at når man har samværsformer med mennesker, der er opdraget i en anden kultur, så er det noget der fylder”.

Har du kendskab til konkrete sager i DM?

”Det har jeg ikke lyst til at gå ind i. Og i øvrigt vil det, som for mig er klart sexistisk, ikke være det for andre. Så det her 'blame game' og det med, at man er krænkelsesparat, ønsker jeg ikke at gå ind i. Men det er ikke noget, som jeg vil kategorisere som strafbart. Men der er langt fra strafbar til ordentlig og anstændig opførsel”.

Hvad vil I opnå med underskriftsindsamlingen?

”Det er klart, at hvis fagforeningerne skal gå forrest i kampen mod sexisme, som vi gerne vil, og betragter det som en meget væsentlig opgave, så skal vi også anerkende, at vi ikke er bedre end alle andre. Og at det også sker hos os. Desuden siger vi; stop nu med at fokusere på enkeltsager, det handler om en magt og en kultur som findes i alle typer af organisationer. Meget af det ligger i vores omgangsformer, og det skal vi have ændret, hvis vi vil have et demokratisk og ligestillet samfund, hvilket i sidste ende er målet for fagbevægelsen. Så der er et behov for, at vi selv gør det, vi siger man skal gøre, og det er egentlig ret banalt. Det handler om integritet”.

Hvorfor går I først ud med det her mere end to måneder efter Sofie Lindes beretning; fagforeningerne som du selv siger gerne vil gå forrest?

”Jeg ser os som en del af en bevægelse, der også giver hinanden plads, for det er også meget sårbart. Det er ikke bare noget, man lige gør. Det kræver overvejelse og kan have store konsekvenser, for dem der står frem. Det tager også tid at indsamle, for det er ikke sådan, at folk bare lige skriver under. Man skal være villig til at stå på en liste og blive konfronteret med ubehagelige oplevelser”.