Efter overgreb: Studerende vidste ikke, hvor hun kunne få hjælp

Tilbage i 2018 blev Anna Høy-Nielsen på sit første studieår på Syddansk Universitet krænket af en studiekammerat, som hun betragtede som en ven. De boede på samme gang på et kollegium.

”Der var endnu engang fest på vores kollegie, og vi havde begge to drukket. På et tidspunkt var vi alene, og så prøvede han at kysse mig. Det overraskede mig meget, for vi havde begge kærester. Så løb han væk og jeg var meget ked af det”, fortæller Anna Høy-Nielsen.

Kort efter kom han tilbage igen, og hun ville snakke med ham om, hvad der lige var sket.

”Men så begynder han at røre mig. Han tager mit tøj af mig og gramser på mine bryster og tager mig på kønsdelene. Jeg var fuld nok til, at jeg ikke lige kunne reagere og jeg ved stadig ikke 100 procent præcist, hvad han gjorde, men jeg ved, at han rørte ved mine bryster og min kønsdele, uden at jeg samtykkede til det”, siger hun.

Anna Høy-Nielsen følte sig brugt og ramt. Hun var såret over, hvordan overgrebet var begået af en, hun betragtede som en ven.

Hun forsøgte at opsøge ham dagene efter. Men han sagde, at han ikke ville have noget med hende at gøre. Han blokerede hende derefter fra sociale medier, og det måtte hun respektere.

Dengang var det faktisk ikke hendes opfattelse, at det, der var sket, var et overgreb.

”Jeg følte mig mere udnyttet og såret, fordi jeg troede, han var min ven. I dag, hvor jeg kender lidt til denne problematik, er jeg sikker på, at jeg oplevede et overgreb. Og det tror jeg også godt, at han er klar over”, siger Anna Høy-Nielsen, som i dag er aktiv i Veganerpartiet. Set i lyset af sagen med Morten Østergaard og de mange vidnesbyrder om sager på Christiansborg, synes hun, at det er ekstra vigtigt, at få historier som disse frem.

Fandt ingen oplysninger om hjælp på universitetet

Anna Høy-Nielsen endte med ikke at melde sagen til nogen dengang. For der var jo ikke tale om voldtægt. Hun snakkede med sin kæreste om hændelsen og de kom frem til, at det nok heller ikke kunne betragtes som et overgreb.

Hun forsøgte at lede efter oplysninger på universitetet. Hvilke procedurer var der ved mulige overgreb, og hvilken politik havde universitetet på området?

”Men jeg kunne ikke finde nogle klare regler, og jeg fandt ingen information om, hvem jeg kunne snakke med om dette og evt. melde det.”

I flere måneder efter hændelsen mødte hun sin krænker på kollegiet og på studiet, hvor hun læste faget anvendt matematik. Efter ni måneder flyttede hun sammen med sin kæreste og skiftede studie. I dag læser hun administrationsbachelor på UC Syd i Esbjerg.

Kunne hun gå tilbage i tiden, ville hun have anmeldt ham til kollegiet, for det var der overgrebet skete.

”Jeg tror, at det ofte sker på kollegier. Der er hele tiden fest og en drukkultur, og folk bor tæt. Men mange skyder nok disse problemer hen, fordi de ikke ved, hvor de kan henvende sig, når der sker overgreb”, siger Anna Høy-Nielsen.

Hun ville ønske, at der havde været mere tydelig information på universitetet om, hvor hun kunne få støtte og hjælp i en situation, som den hun var havnet i. Anna Høy-Nielsen opfatter, at problemet med sexisme, chikane og krænkelser er langt større, end universiteterne registrerer det.

”Der er sikkert andre, der som jeg har oplevet overgreb, uden at de fortæller om det. Det kan være, fordi de ikke er sikre på, at de rent faktisk oplevede et overgreb, eller fordi de ikke ved, hvor de skal gå hen med sådanne problemer”, siger hun.

”Jeg håber, at universiteterne laver mere klare regler og procedure for, hvad der skal ske, hvis man som studerende oplever dette - uanset om det sker på universitet eller kollegierne, for selv der skal universiteterne kunne gøre noget”.